Gynækologisygeplejerske Bornholm - Kontinenssygepleje
Bornholms Hospital søger en autoriseret sygeplejerske til fast stilling i det gynækologiske ambulatorium fra 1. november 2026. Du skal have bred klinisk erfaring og særlig interesse for urogynækologi. Opgaverne omfatter patientundersøgelser, selvstændige sygeplejekonsultationer, blærescanninger, pessaranlæggelse og journalskrivning. Du arbejder i tværfagligt team med selvledelse og medindflydelse. Ansøgningsfrist: 3. september 2026.
Sygeplejerske stilling ved Bornholms Hospital, Region Hovedstaden
- Bornholm, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 3. september 2026
- Oprettet: 18. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling i vores gynækologiske ambulatorium med ansættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men et lavere timetal kan aftales.
Om Ambulatorie 2
Ambulatorie 2 er et kirurgisk ambulatorium, hvor vi varetager undersøgelse, behandling og kontrol af patienter inden for gynækologi, urologi, parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, sårbehandling samt journalskrivning.
Vi er 13 sygeplejersker med hvert vores speciale og arbejder tæt sammen med læger og sekretærer i et tværfagligt miljø. Vi lægger stor vægt på et godt kollegaskab, hvor samarbejde, humor og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Stillingen er primært tilknyttet det gynækologiske speciale med særligt fokus på urogynækologien.
Om stillingen
I det gynækologiske ambulatorium udreder og behandler vi kvinder i alle aldre med både almen gynækologiske og urogynækologiske problemstillinger. Du vil assistere ved gynækologiske undersøgelser og mindre indgreb samt indgå i patientforløb inden for almen gynækologi, herunder blandt andet medicinsk abort.
En stor del af stillingen omfatter sygepleje til kvinder med urininkontinens, prolaps og andre vandladningsproblemer. Du vil få selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor du blandt andet vejleder patienter, udfører flowmålinger, blærescanninger, anlægger og kontrollerer pessarer samt deltager i udredning og opfølgning af urogynækologiske patienter.
Vi er i gang med at udvide og udvikle det urogynækologiske speciale i ambulatoriet og har derfor stort fokus på at styrke vores kompetencer inden for området. Det vigtigste er, at du har interesse for specialet og lyst til at udvikle dine kompetencer. På sigt vil der være mulighed for efteruddannelse som kontinenssygeplejerske.
Stillingen indebærer også journalskrivning og præoperativ klargøring af patienter. I ambulatoriet har vi ansvaret for at forberede alle elektive patienter, der skal i fuld bedøvelse. Det indebærer at informere patienten om operationsforløbet, og hvad de kan forvente før, under og efter operationen. Journalskrivning foregår i tæt samarbejde med de yngre læger og er en integreret del af dit arbejde for at sikre et sikkert og sammenhængende patientforløb.
Selvledelse
I Ambulatorie 2 arbejder vi med selvledelse. Det betyder, at den daglige drift planlægges og udvikles af sygeplejerskerne i fællesskab og i tæt samarbejde med den kirurgiske chefsygeplejerske. Vi har derfor et fælles ansvar for både kvalitet, udvikling og arbejdsmiljø.
Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at tage ansvar, bidrage med idéer og være en aktiv del af udviklingen af ambulatoriet. Vi forventer,
- En sygeplejerske med dansk autorisation
- Har bred klinisk erfaring
- Har interesse for gynækologi og særligt urogynækologi
- Har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for kontinenssygepleje
- Arbejder selvstændigt og bevarer overblikket
- Trives i et tværfagligt samarbejde
- Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
Vi tilbyder,
- Et lille ambulatorium med engagerede og erfarne kolleger
- Et spændende speciale med stor patientkontakt og selvstændige sygeplejekonsultationer
- Mulighed for at udvikle dig inden for urogynækologi og kontinenssygepleje
- Mulighed for efteruddannelse som kontinenssygeplejerske
- Stor faglig selvstændighed og medindflydelse gennem selvledelse
Arbejdstiden ligger mandag til fredag mellem kl. 7.30 og 15.15/16.15. Du indgår desuden i et fast vagtrul på sengeafsnittet med fire vagter i en 12-ugers normperiode. Vagtplacering aftales individuelt ud fra dine kompetencer og erfaring.
Ved behov kan hospitalet være behjælpeligt med midlertidig bolig. Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest d. 3/9-2026. Der vil være ansættelsessamtaler i uge i uge 37-38. Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os, er du velkommen til at kontakte:
Merete Marquardsen
, sygeplejerske i gynækologi – tlf. 38671310
Julie Madvig Mogensen
, sygeplejerske i gynækologi – tlf. 38671310
Lene Marie Kjær
, chefsygeplejerske – tlf. 38671202
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som ny kollega i Ambulatorie 2.
”Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.”
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm:
Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk. Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info.
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Denne stilling er publiceret af Bornholms Hospital via jobnet.dk


