Grøn Driftsleder Kirkegård - Syddjurs Provsti
Syddjurs provsti søger en kirkegårdsleder til Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker. Du skal have relevant faglig uddannelse som gartner, hortonom eller lignende og kunne lede og fordele arbejdet blandt grønne medarbejdere. Du varetager administrationen af kirkegårdsdriften, indgår aftaler med pårørende og bedemænd samt deltager i arbejdsmiljøgruppen. Stillingen er på 37 timer ugentlig med ansættelse fra 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 17. august 2026 kl. 12.00.
Gartner stilling ved Syddjurs Provsti,
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. august 2026
- Oprettet: 15. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Gartner
Kirkegårdsleder søges til Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker
Hvorfor søger du stillingen som kirkegårdsleder ved Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker?
- Fordi du gerne vil være med til at tage ansvar for vores flotte kirker, kirkegårde og grønne områder.
- Fordi du gerne vil være en del af kirkens arbejde i et samarbejde med præster, kirkefunktionærer, grønne medarbejdere og menighedsråd.
- Fordi du gerne vil være en del af et fællesskab med gode relationer og et godt arbejdsmiljø.
Om Thorsager – Bregnet – Feldballe Kirker
Thorsager- Bregnet- Feldballe Kirker har et aktivt kirkeliv og dermed mange mennesker som har tilknytning til kirker og kirkegårde. Vi har tre kirker og fire kirkegårde med hver deres særpræg og et fælles aktivt menighedsråd, der ønsker at varetage ansvaret for kirker og kirkegårde i samspillet mellem tradition og fornyelse og med fokus på den grønne omstilling.
Hvem søger vi?
- Du har en relevant faglig uddannelse som gartner, hortonom, jordbrugsteknolog e.l.
- Du har det faglige overblik, så du kan lede og fordele arbejdet for vores grønne medarbejdere i forhold til planlægning, pasning og udvikling af de grønne områder.
- Du er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af det særlige samarbejde med menighedsråd og andre aktører som er omkring vores kirker.
- Du samarbejder og sparrer med den daglige leder om drift og udviklingsopgaver.
- Du har fokus på ordentlighed og gode relationer i forhold til de mennesker, der kommer i kirken og på kirkegården.
Hvad varetager du yderligere som kirkegårdsleder hos os?
- Du har i samarbejde med den daglige leder ansvaret for administrationen af kirkegårdsdriften.
- Du indgår aftaler med pårørende, bedemænd, den øvrige kirkebetjening m.fl.
- Du er en del af arbejdsmiljøgruppen og afholder MUS-samtaler med kirkegårdens medarbejdere sammen med den daglige leder.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentlig og forventet ansættelsestidspunkt er d. 1. oktober 2026.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef med tilhørende protokollat for kirkegårdsledere og store administrationschefer, indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet.
Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Stillingen indplaceres i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 394.672,36 – 442.625,41 (nutidskroner pr. 1. april 2026).
Til stillingen som kirkegårdsleder/stor administrationschef er der tilknyttet et årligt selvtilrettelæggelsestillæg på kr. 10.247,19 (nutidskroner pr. 1. april 2026).
Lønnen vil blive fastsat efter forhandling mellem menighedsrådet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte (FAKK).
Der kan aftales kvalifikationstillæg og funktionstillæg.
Ansøgere er velkomne til at kontakte kirkegårdskontoret på telefon: 2447 9834 for samtale med daglig leder Helle Zederkof eller menighedsrådets personaleansvarlige Birgit Fuglsbjerg.
Ansøgningsfrist:
Mandag d. 17. august 2026 kl. 12.00, samtaler forventes afholdt d. 25. august 2026.
Denne stilling er publiceret af Syddjurs Provsti via jobnet.dk

