Gørlev Skole søger 2 lærere til kommende skoleår 2026/27 i vores inklusionscenter

Gørlev Skole søger 2 lærere til inklusionscenteret fra august 2026. Du skal have ressourceorienteret børnesyn og stærke relationelle kompetencer samt solid faglig ballast. Stillingerne omfatter undervisning i IC med klassepædagog til stede samt mulighed for lektioner i almendelen. Du arbejder projektorienteret og udvikler aldersintegreret undervisning. Ansøgningsfrist: 28. maj 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Kalundborg Kommune - Gørlev, Region Sjælland

  • Gørlev, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 28. maj 2026
  • Oprettet: 8. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Vi søger 2 lærere til kommende skoleår 2026/27 i vores IC-Center.

Brænder du for at løfte elever fagligt og socialt? Så læs videre!

Om jobbet:

Den ene stilling

Det er afgørende, at du har et nutidigt, ressourceorienteret børnesyn og stærke relationelle kompetencer samt en solid faglig ballast.

Denne stilling er som udgangspunkt i IC, men med mulighed for lektioner i almendelen.

Den anden stilling

Der kan blive mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Fælles for lærerstillingerne:

  • Mulighed for at udfolde dine faglige og pædagogiske evner inden for dine fag.
  • Mulighed for at udvikle aldersintegreret undervisning.
  • Klassepædagog i alle timerne (i IC), så I sammen skaber rammer for læring, kreativitet og trivsel for vores elever.
  • Mulighed for at blive en del af et mindre skoletilbud med inklusionscenter tilknyttet.

Vi er stolte af Gørlev Skole fordi:

  • Fra skoleåret 2026/27 har vi fælles morgensang hver dag.
  • Skolens størrelse giver os mulighed for at skabe en skole med plads til forskellighed, rummelighed og respekt.
  • På skolen mødes forældre og børn med respekt af professionelt og fagligt personale samt ledelse.
  • Vi prioriterer et tæt forældresamarbejde.
  • Vi værner om gode traditioner, f.eks. fællessamling, lejrskole, projektuger på tværs af klasser, fagdage og motionsdage.
  • Vi gennemfører mange ture, så vores elever får oplevelser af kultur, erhverv og kommunale sportsstævner.
  • Vi har gode rammer – både ude og inde.
  • Vi har et tæt samarbejde med børnehaverne Krudthuset og Hobitten.
  • Vi har et tæt samarbejde med lokalmiljøet og de frivillige foreninger.

Derfor skal du vælge os

Gørlev Skole er en et-sporet skole i almendelen samt et inklusionscenter med kommende 7 klasser. Samlet set er der 130 elever, hvor alle kender alle.

Hos os bliver du kollega med 17 lærere, 15 pædagoger, 2 sekretærer, en pedel og et ledelsesteam bestående af 2 viceskoleledere og en skoleleder. Vi har desuden et godt samarbejde med en aktiv forældrekreds og en skolebestyrelse.

Gørlev Skole har dygtige, engagerede og motiverede medarbejdere, som primært underviser i deres linjefag hvis muligt, og hvor deres professionelle faglighed lægges til grund for undervisningen. Du kan læse mere om Gørlev Skole på https://goerlevskole.aula.dk/

For at understøtte de gode betingelser for samarbejde har du skemalagt fælles forberedelsestid med dit team eller din nærmeste kollega.

I kommende skoleår har vi fokus på at hæve vores elevers faglighed i dansk og matematik og sikre, at eleverne kommer godt videre til ungdomsuddannelserne.

På Gørlev Skole får du din egen forberedelsesplads sammen med dine nærmeste kolleger. Det giver gode rammer for fælles forberedelse. Samtidig skal du kunne se dig selv være med til i stigende grad at arbejde projektorienteret. I skoleåret 2026/27 har vi fem særlige projektuger, hvor vi arbejder med projektbaseret læring.

Gørlev Skole ligger centralt i Gørlev by, og vi har gode busforbindelser lige til døren. I bil kan du køre til Gørlev Skole på 30 minutter fra hhv. Slagelse, Sorø og Kalundborg.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingerne er til besættelse 1.8.2026. Forud for ansættelse indhentes straffe- og børneattest. Der indhentes tillige relevante referencer efter aftale og ansættes efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere:

Så ring til skoleleder René Bojsen på 23 47 19 65 eller viceskoleleder Niels Herstal på 23 71 88 33.

Ansøgning:

Vil du være en del af holdet – og bidrage til vores høje faglighed og trivsel? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med relevante bilag via link på Kalundborg Kommunes hjemmeside senest torsdag den 28.05.2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 01.06.2026 fra kl. 14.30.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Denne stilling er publiceret af Kalundborg Kommune via jobnet.dk