Geriatrisk Speciallæge Slagelse - Faldklinik & Hukommelsesklinik
Region Sjælland søger en kvalitetsansvarlig overlæge i geriatri til nyoprettet stilling på Midt- og Vestsjællands Hospital. Du skal være speciallæge i Intern Medicin: Geriatri med erfaring inden for kvalitetsarbejde og være klar til at udvikle kvaliteten på tværs af sengeafsnittene i tæt samarbejde med ledende overlæger og andre kvalitetsmedarbejdere. Tværfagligt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper er centralt. Ansøgningsfrist: 20. august 2026.
Læge stilling ved Region Sjælland - Slagelse, Region Sjælland
- Slagelse, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. august 2026 — Om 6 dage
- Oprettet: 9. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge
Ny overlægestilling på Midt- og Vestsjællands Hospital
Vi har fået mulighed for at slå nye speciallægestillinger op og søger en overlæge, der vil arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling i en nyoprettet stilling i geriatrisk afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Region Sjælland har fået uddelt ressourcer til at styrke speciallægebemandingen i nyoprettede stillinger. Det vil styrke de geriatriske patienters forløb på afdelingen, på hele hospitalet og i ambulatoriet.
Brænder du for kvalitet i patientbehandlingen?
Er du speciallæge i Intern Medicin:Geriatri og har en solid erfaring inden for arbejde i geriatrien, så er det denne stilling du skal søge! Du skal arbejde med og udvikle kvaliteten på tværs af sengeafsnittene i et tæt samarbejde med de ledende overlæger på afsnittene og med andre kvalitetsmedarbejdere i afdelingen.
Har du lyst til at arbejde i en velfungerende lægegruppe, der brænder for udvikling af geriatrien – på sengeafdelingerne, i ambulatoriet og Hukommelsesklinikken?
Den geriatriske funktion
- De to sengeafsnit har lidt forskellige profiler; det ene sengeafsnit varetager primært bred almen geriatri, det andet sengeafsnit varetager orto-geriatri i tæt samarbejde med ortopædkirurgerne samt almen geriatri.
- Det geriatriske ambulatorium varetager faldudredning i både Slagelse og Næstved. Geriaterne er også en del af Hukommelsesklinikken, der er en tværfaglig klinik med tæt samarbejde mellem neurologer, geriatere, neuropsykologer og psykiater.
- Geriaterne har geriatriske tilsyn på hele hospitalet.
- Geriaterne indgår desuden i medicinsk bagvagt på Slagelse Sygehus.
- I øjeblikket er der ansat 2 ledende overlæger, 4 overlæger, 3 speciallæger samt HU-læger, introlæger og KBU-læger.
Du skal søge denne stilling hvis
- du synes, det lyder som en spændende afdeling i udvikling.
- du er speciallæge i Intern Medicin:Geriatri.
- du har erfaring med kvalitetsarbejde.
- du brænder for tværfagligt samarbejde – på tværs af specialer og faggrupper.
- du ser værdi i at støtte yngre kollegers faglige udvikling.
- du er fleksibel og beslutningsdygtig og har gode kommunikationsevner.
- du vil deltage aktivt i at fastholde et godt arbejdsmiljø.
- du kan se udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem geriatrien og psykiatrien.
Vi tilbyder en stilling
- med stor selvstændighed.
- med kontinuitet og afveksling i hverdagen.
- med god faglig sparring.
- med faglige udviklingsmuligheder.
- understøttelse af uddannelse indenfor kvalitetsudvikling.
Ansøgning
Løn og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist
Hvis du vil høre mere så kontakt
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et ny tænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


