Geriatrisk Overlæge Hillerød - Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital søger to speciallæger/overlæger i geriatri til Hillerød. Du skal være speciallæge i intern medicin: geriatri med interesse for tværfagligt samarbejde og undervisning. Rollen omfatter etablering af subakut ambulatorium, udvikling af patientforløb og supervision af yngre læger. Ansøgningsfrist: 10. april.
Speciallæge stilling ved Nordsjællands Hospital (Hillerød), Region Hovedstaden
- Hillerød, Region Hovedstaden
- Der er 2 ledige stillinger
- Oprettet: 19. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 10. april 2026
- Fuldtid
Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge
Speciallæger/Overlæger i Geriatri
Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens geriatri i Nordsjælland? Vi søger to engagerede speciallæger/overlæger i geriatri, som kan få stor indflydelse på udviklingen af området. Hos os får du mulighed for både lektorat og en tydelig ledervej – og du bliver en central drivkraft i at forme den geriatriske indsats for regionens ældre borgere.
Geriatrien på Nordsjællands Hospital
er i markant vækst. Derfor søger vi flere speciallæger/overlæger, som vil helt frem i front og være med til at forme et af landets mest ambitiøse geriatriske tilbud. Vi står foran en betydelig udvidelse – blandt andet etablerer vi et nyt subakut geriatrisk ambulatorium og overtager ansvaret for sundheds- og omsorgspladserne i hele Nordsjælland.
Hos os får du ikke blot et job, men en reel mulighed for at præge retning, struktur og klinik de kommende år. Du bliver en central drivkraft i udviklingen af gode, sammenhængende forløb for nogle af vores mest komplekse patienter – på tværs af sektorer, specialer og faggrupper. Vores ambition er klar: Vi vil skabe de bedst tænkelige patientforløb for ældre borgere i Nordsjælland. Det betyder:
- stærke sammenhænge, når direkte udskrivelse ikke er mulig
- bedre mulighed for subakut vurdering
- mere behandling i hjemmet
- forebyggelse af indlæggelser gennem målrettede indsatser.
Hvorfor vælge os?
Geriatri i udvikling – med tydelig retning og nye funktioner Du får betydelig indflydelse på at forme fremtidens geriatri i regionen. De beslutninger, vi træffer nu, kommer til at definere de næste mange år – og vi ønsker dig med til bordet.
Karriereveje i både klinik, undervisning og ledelse
- Et lektorat bliver ledigt, og du har mulighed for at byde ind.
- Du kan engagere dig aktivt i undervisning og kompetenceudvikling af yngre læger.
- Vi tilbyder klare lederveje, hvis du ønsker at udvikle dig mod formelle ledelsesopgaver de kommende år.
Et stærkt og engageret fagligt miljø
Du bliver en del af et fagligt robust fællesskab bestående af:
- 5 geriatriske overlæger
- 4 overlæger i intern medicin
- HU-læger og øvrige uddannelseslæger
Miljøet er præget af høj faglighed, ordentlighed og en stærk kultur omkring fælles udvikling.
Topmoderne rammer på vej
I 2027 flytter vi ind i nye, moderne lokaler, der understøtter tværfaglige og fremtidssikrede ældremedicinske forløb.
Dine opgaver
Stillingen er primært i dag tid med enkelte vagter til kl. 18. Du vil blandt andet:
- være en nøgleperson i etablering og drift af det nye subakutte geriatri-ambulatorium
- bidrage til og udvikle arbejdet omkring sundheds- og omsorgspladserne
- sikre gode og sammenhængende tværsektorielle patientforløb
- supervisere og undervise yngre læger og andre faggrupper
- deltage i kvalitetsarbejde, udviklingsprojekter og forbedringstiltag
- engagere dig i forskning eller akademiske aktiviteter efter interesse
Om dig
Vi søger dig, der:
- er speciallæge i intern medicin: geriatri
- brænder for samarbejde – både tværfagligt og tværsektorielt
- trives i et miljø, hvor udvikling og faglighed går hånd i hånd
- har lyst til at være med til at forme fremtidens geriatri i Nordsjælland
- gerne vil bidrage til undervisning, uddannelse eller akademiske aktiviteter
Det tilbyder vi
- En rolle med reel indflydelse på afdelingens videre udvikling
- Mulighed for lektorat og akademisk karrierevej
- Perspektiv for lederudvikling de kommende år
- Et stærkt og engageret lægefagligt miljø
- Variation, kontinuitet og fleksibilitet i hverdagen
- Nye moderne rammer fra 2027
Om den geriatriske funktion
Afdelingen rummer et sengeafsnit på Frederikssund hospital med 25 senge, og en ældremodtagelse på Hillerød hospital med 8 senge i tilknytning til Akutafdelingen. Vi står overfor, at vi snart åbner et subakut geriatri-ambulatorium med fokus på udredning og behandling af den ældre skrøbelige patient. Vi overtager de kommende sundheds og omsorgspladeser pr. 1/1-2027. Rygraden er en stabil, dedikeret medarbejdergruppe med høj faglighed og stor vilje til at give patienterne det bedste.
Vi glæder os til at høre fra dig
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøger forventes at indgå i afdelingens vagtfunktioner. Ansøgningsfrist: 10. april. Tiltrædelse: 1. juni eller efter aftale
Antal stillinger
2. I din motiverede ansøgning bedes du forholde dig til de 7 lægeroller.
Har du spørgsmål?
Så kontakt os endelig. Cheflæge Heidi Kildevang Tlf.: 29 31 09 56 Mail: heidi.natasha.kildevang@regionh.dk. Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Denne stilling er publiceret af Nordsjællands Hospital (Hillerød) via jobnet.dk


