Genoptræning & Velfærdsteknologi - Aarhus Kommune

Skelager plejehjem søger en fysioterapeut til terapeut-teamet. Du skal arbejde tværfagligt med beboerne og sikre høj faglighed. Erfaring med vedligeholdende træning, genoptræning og hjælpemiddelkendskab er vigtig. Du arbejder selvstændigt, er omstillingsparat og danner gode relationer. Stillingen ligger inden for døgndækkede område, primært dagvagt på hverdage. Ansøgningsfrist: 24. maj 2026.

Fysioterapeut stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 24. maj 2026
  • Oprettet: 11. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut

Om jobbet:

Dygtig fysioterapeut søges til Skelager plejehjem

Skelager plejehjem søger en fysioterapeut til vores terapeut-team.

  • Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:
  • Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes 5 ledetråde
  • Vi arbejder målrettet ud fra borgerens mål og ønsker
  • Innovation og velfærdsteknologi er i fokus
  • Der tilbydes kompetenceudvikling og kollegial sparring
  • Du kan udvikle dine faglige og personlige kompetencer

Som fysioterapeut på plejehjemmet forventes det, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor udvikling og faglighed er i højsædet. Du skal i tæt tværfagligt samarbejde med dine mange kolleger sikre høj faglighed i tilgangen til beboerne. Du skal desuden kunne arbejde selvstændigt og være omstillingsparat.

Arbejdet er meget afvekslende og stillingen indeholder opgaver som eks.:

  • Fysioterapeutiske udredninger og løbende revurderinger af træningsbehov og – potentiale
  • Genoptræning
  • Træning jf. lov om vederlagsfri fysioterapi
  • Deltagelse i diverse aktiviteter i huset
  • Vurderinger af forflytninger og hjælpemidler samt evt. tilpasning heraf – og derfor er kendskab til forflytnings- og hjælpemiddelområdet en fordel.
  • Mono- og tværfaglige sparringsmøder, herunder triagering.
  • Rådgivning og støtte af plejepersonalet ift. forflytninger/hjælpemidler

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.

Stillingen forventes fortrinsvis at være i dagvagt på hverdage. Helligdage og weekender kan forekomme.

Kandidatens profil:

Vi forventer:

  • At du tilgår beboerne med værdighed og respekt
  • At du bidrager til at sikre en høj faglighed i tilgangen til beboerne
  • At du er god til tværfagligt arbejde
  • At du formidler relevant faglig viden til kolleger
  • At du har erfaring med både vedligeholdende træning og genoptræning
  • At du har erfaring med vurdering af behovet for hjælpemidler og har et kendskab til hjælpemiddelområdet.
  • At du er god til at danne relationer

Derfor skal du vælge os:

På tværs af hele distrikt NORD er du en del af et stort netværk med en masse dygtige ergo- og fysioterapeuter, hvor der er rig mulighed for faglig sparring og udvikling.

Om Skelager plejehjem:

Skelager plejehjem består af 3 mindre huse med 24 beboere i hver enhed. En enhed er målrettet psykiatriske borgere. Vi har på Skelager plejehjem 2 flexpladser, hvor der ofte vil være en genoptræningsplan.

Vi har dejlige rammer, som både skaber mulighed for fællesskaber, men ligeledes rolige rammer i mindre grupper.

Vi har gode træningsfaciliteter og fælleslokaler og lægger vægt på en bred vifte af aktivitetstilbud, både inde og ude.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:

  • Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes 5 ledetråde
  • Vi arbejder målrettet ud fra borgerens mål og ønsker
  • Innovation og velfærdsteknologi er i fokus
  • Der tilbydes kompetenceudvikling og kollegial sparring
  • Du kan udvikle dine faglige og personlige kompetencer

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:

Ansøgning

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk