Genetik-sekretær Rigshospitalet - Arvelige sygdomme
Rigshospitalet søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Genetik. Du skal være uddannet inden for området og kunne arbejde selvstændigt med opgaver i Sundhedsplatformen, patientkontakt og ambulatoriefunktion. En vigtig del af arbejdet er familieudredning og arbejde med stamtræsprogrammet PASS. Du skal være mødestabil, struktureret og positiv over for forandringer. Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse fra 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 23. juni 2026.
Lægesekretær stilling ved Rigshospitalet - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. juni 2026
- Oprettet: 3. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Lægesekretær
Har du lyst til at blive en del af et sekretariat, hvor patienten er i fokus og arbejdsopgaverne er vekslende? Afdeling for Genetik diagnosticerer, behandler og rådgiver patienter og familier med arvelige, sjældne og medfødte sygdomme. Vi har kontorer og ambulatorie på Blegdamsvej i København, på Gl. Landevej i Glostrup og tæt samarbejde med Region Sjælland på Køge Sygehus.
Afdelingens sekretariat består af 12 sekretærer, løbende SAK-studerende samt en sundhedsadministrativ leder – og vi søger nu endnu en sekretær på holdet.
Vi søger en engageret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. august eller efter aftale.
I sekretariatet veksler vi mellem at sidde i et af vores to ambulatorier, hvor vi modtager patienter til genetisk rådgivning eller til Center for Sjældne Sygdomme, Voksne. Vi ser og håndterer også patientforløb for Region Sjælland, og på sigt kan arbejdet stige yderligere. Derudover sidder vi i vores fælles sekretariat samt hjemmefra, hvis driften tillader det. Vi hjælpes ad med opgaverne i den daglige drift, og du vil indgå på lige fod med øvrige samt have mulighed for indflydelse på egne ansvarsområder.
Arbejdsopgaver
- Du vil indgå i sekretariatets arbejdsrul, hvor nedenstående opgaver bl.a. består af:
- Opgaver i Sundhedsplatformen, herunder henvisninger, bookinger, inbasket m.v.
- Håndtering af telefoniske og skriftlige henvendelser fra patienter, interne – og eksterne kollegaer samt andre interessenter.
- Ambulatoriefunktion, herunder modtagelse af patienter, bestilling af blodprøver, håndtering af opgaver fra vores læger og genetiske vejleder samt de løbende opgaver der ellers skulle komme.
- Vi adskiller os særligt fra andre afdelinger ved, at vi arbejder med familieudredning. Derfor er detektivarbejde ift. at søge oplysninger på familiemedlemmer, opstarte stamtræ i vores stamtræssystem PASS samt hente og videregive oplysninger til andre genetiske afdelinger en vigtig opgave.
Vi tilbyder
- En god og grundig oplæring
- Et spændende og varieret job med indflydelse på egne ansvarsområder
- Et tæt samarbejde i sekretariatet, hvor vi hjælper hinanden
- En arbejdsplads med et godt og værdsat tværfagligt samarbejde
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde når/hvis driften tillader det.
Vi ønsker os, at du
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Kan arbejde selvstændigt, er god til at tilrettelægge, strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver
- Er mødestabil, bidrager med en positiv energi og har en positiv indstilling til forandringer
- Har kendskab/lyst til at blive oplært i at arbejde i vores stamtræsprogram PASS og øvrige særlige programmer
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundhedsplatformen eller god flair for at lære nye systemer
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist tirsdag d. 23. juni kl. 12.00. Samtalerne forventes at blive afholdt ultimo uge 26 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du har fri i weekender og på helligdage. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant fagforening.
Stillingen ønskes besat d. 1. august 2026 eller efter aftale.
Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Charlotte Andersen på telefon 24 42 10 28 eller per mail charlotte.andersen.21@regionh.dk. Du kan læse mere på afdelingens hjemmeside rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/genetik" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">her.
Denne stilling er publiceret af Rigshospitalet via jobnet.dk

