GCP Cloud Architect København Ø - Terraform
Right People Group søger en GCP Infrastrukturspecialist til LB Forsikring, der kan designe og implementere GCP-ressourcehierarki samt bidrage til etablering af cloud-fundamentet. Kandidaten skal have 3-5 års erfaring med infrastruktur i enterprise-setup, praktisk viden om Google Cloud Platform og Microsoft 365, samt kendskab til netværk, sikkerhed og automatisering. Erfaring med Service Management og agilt samarbejde er værdifuldt. Ansøgningsfrist: 12. november 2026.
Arkitekt stilling ved Right People Group - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 12. november 2026
- Oprettet: 17. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Arkitekt
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?
Hos LB Forsikring er vi i gang med en spændende cloud-rejse, og vi søger en erfaren GCP Infrastrukturspecialist, der kan være med til at etablere vores fundament i Google Cloud Platform – og samtidig bidrage til driften af vores Microsoft-baserede løsninger.
Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:
- Designe og implementere GCP-ressourcehierarki og infrastruktur
- Automatisere processer med fx Terraform, PowerShell eller lignende
- Integrere GCP med Microsoft 365, Azure AD / Entra ID
- Bidrage til cloud governance, sikkerhed og compliance
- Samarbejde med applikationsteams om optimal anvendelse af cloud-ressourcer samt bidrage med din erfaring inden for etablering af monitorering og robusthed i løsningerne
- Overvåge og sikre driften
Vil du være en del af vores fællesskab?
- 3-5 års erfaring med infrastruktur i enterprise-setup
- Praktisk erfaring med Google Cloud Platform
- Erfaring med Microsoft 365, Azure og Windows Server
- Kendskab til netværk, sikkerhed og automatisering
- Erfaring med Service Management (ServiceNow, TopDesk)
- Lyst til og erfaring med at arbejde tæt sammen med udviklingsteams i et agilt set up
Certificeringer i GCP (fx Professional Cloud Architect eller Associate Cloud Engineer) er en fordel – men ikke et krav.
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:”Det giver energi at kunne se formålet med det, vi laver. Det giver en substans i jobbet, når de applikationer, du arbejder på, bliver brugt af andre i den anden ende. Uanset, om det så er digital selvbetjening til medlemmerne, dokumenthåndtering til kollegerne eller noget helt tredje.”
”Det er rigtig meget LB at være der for andre. Fællesskabet er en del af vores fælles sjæl. Det fede ved det er, at det ikke kun gælder for os som medarbejdere. Medlemmerne støtter jo også op om hinanden ved at tilvælge dækninger.”
”De fleste vil sige, at vores arbejde handler mere om fakta end om sanser. Det er også rigtigt i den tekniske problemløsning. Det kræver til gengæld sans for både forretningen og for andre, når der skal vælges, hvad vi løser først, og hvor langt, vi går. Du skal kunne skabe forståelse for, at vi ikke løser hele problemet, fordi det bliver meget dyrere og tager længere tid at løse det sidste.”
Interesseret?
Har du spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringsansvarlig Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@rightpeoplegroup.com.
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Denne stilling er publiceret af Right People Group via jobnet.dk

