Gastroenterolog hepatologi - Bispebjerg endoskopi

Bispebjerg Frederiksberg Hospital søger en speciallæge i gastroenterologi/hepatologi til stillingen som ledende overlæge for gastromedicinsk sengeafsnit, levercirrhoseklinik og medicinsk daghospital. Du skal have interesse for patientforløb for indlagte patienter og ønsker at optimere arbejdsgange på tværs af læge- og sygeplejefaglighed samt mellem gastromedicin og kirurgi. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober eller 1. november 2026. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.

Speciallæge stilling ved Bispebjerg Hospital - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge






Text formatat

Bispebjerg Frederiksberg Hospital, Abdominalcenter K, gastroenterologi/hepatologi. Vi har en ledig stilling som ledende overlæge for gastromedicinsk sengeafsnit, levercirrhoseklinik og medicinsk daghospital og søger derfor en speciallæge i gastroenterologi/hepatologi. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober eller 1. november 2026 eller efter aftale.

Hvem er vi?

Abdominalcenter K på Bispebjerg Frederiksberg Hospital, BFH, er ét af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. I Abdominalcenter K varetager vi medicinsk gastroenterologi/hepatologi og akut og elektiv kirurgi. Vi dækker bredt gastroenterologi/hepatologi i behandling af kolorektalcancer i avanceret endoskopi, komplekse IBD-og analfistler samt giganthernier og parastomalhernier. Afdelingen har desuden et tæt samarbejde med den kirurgiske og medicinske afdeling på Bornholms Hospital, der siden 2023 har været partnerskabshospital med BFH. Vores optageområde dækker Område Byen med ca. 475.000 borgere og for udvalgte sygdomme Bornholm med ca. 43.000 borgere samt for rektumcancer, Færøerne og Grønland. I Abdominalcenter K’s gastromedicinske sektion har vi et sengeafsnit på 20 senge med 3 intermediære observationssenge og et tilknyttet daghospital og levercirroseklinik. Desuden har vi et stort ambulatorium, som også huser BFH’s diagnostiske enhed. I kirurgisk sektion har vi et akut kirurgisk modtageafsnit, et fem- og syvdøgnsafsnit samt et sammedagskirurgisk afsnit. Endelig har vi en operationsgang med et akutleje og elektive operationsstuer, et kirurgisk ambulatorium og en stomiklinik. Fælles for medicinsk og kirurgisk sektion er et endoskopiafsnit med otte stuer og en forskningsenhed.

I Abdominalcenter K arbejder vi med at styrke samarbejdet mellem den medicinske og kirurgiske sektion med fælleskonferencer, og vi udvikler tværgående funktioner inden for diagnostik og behandling, f.eks. endoskopi og UL. Vi har desuden en stor akut aktivitet med behandling af patienter med akut abdomen, gastrointestinal blødning, ileus, pankreatitis, akut proktologi, levercoma m.v.

Abdominalcenter K er organiseret med afsnitsledelse og uddelegerede ansvarsområder for speciallæger. Vi prioriterer transparens i ledelsen og beslutningsprocesserne og lægger vægt på at løse problemer tværfagligt og inddrage alle faggrupper. Vi har en stor uddannelsesforpligtelse for læger i hoveduddannelse, introduktionsstilling og KBU. Vi har desuden i Abdominalcenter K et velfungerende forskningsafsnit og udbygger i disse år forskning i IBD, NASH, kronisk pancreatit, tarmens microbiom m.m. Inden for den kirurgiske forskning er der bl.a. fokus på, kolorektal cancer, komplekse analfistler og akut pankreatitis.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Du har en særlig interesse for patientforløb for indlagte patienter med gastroenterologiske-hepatologiske og intern medicinske problemstillinger. Du har øje for at skabe sammenhæng i patientforløbet fra første indlæggelsesdøgn i BFH’s medicinske modtageafsnit og videre til afdelingens gastromedicinske sengeafsnit og afsnittets intermediære observationsafsnit, daghospital og levercirrhoseklinik. Du har lyst til at optimere arbejdsgange og patientforløb på tværs af læge- og sygeplejefaglighed og på tværs af gastromedicin og kirurgi. Du har lyst til at deltage i samarbejdet med kolleger fra akutmedicin og de intern medicinske specialer om patientens første indlæggelsesdøgn og videre forløb samt bidrage til afdelingens arbejde med at styrke samarbejdet med den medicinske afdeling på Bornholms Hospital.

Du er fagligt innovativ og har lyst til at sætte retningen lægefagligt og tværfagligt og lede de læger og sygeplejersker, som har funktion i afsnittet. Du har gode samarbejdsevner og har lyst til – i samarbejde med afsnittets oversygeplejerske – løbende at motivere og udvikle en kultur med åbenhed, transparens og høj faglighed.

Hvad tilbyder vi dig?

Et arbejde med dygtige kolleger i et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø. Du vil som medlem af afdelingens tværfaglige ledergruppe have afgørende indflydelse på afdelingens faglige, organisatoriske og strategiske udvikling. Du vil få tilbudt lederudviklingsforløb efter nærmere aftale. Du vil få mulighed for deltidsbaseret frikøb fra klinisk arbejde til udvikling af dig som leder og evt. også som forsker, og der vil i den forbindelse være mulighed for at får stillet et udsnit af ressourcer til rådighed i det omfang at det er overensstemmelse med afdelingens profil og strategiske mål. I stillingen vil arbejdet fortrinsvis foregå i dagtid, og der vil være en mindre grad af weekendstuegang og vagtarbejde, som går til kl. 21 på hverdage og til kl. 18 i weekender, hvis dækning deles mellem 12 speciallæger. Der vil være afsat tid til de ledelsesmæssige opgaver svarende til 20%, som kan justeres efter nærmere aftale.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst samt evt. tillæg for kvalifikationer.

Yderligere information, herunder stillingsbeskrivelse, kan indhentes hos cheflæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen (tlf. 20371844, mail. lars.tue.soerensen@regionh.dk).

Du kan læse mere om vores afdeling på link. Du kan også se os fra en lidt anden side på vores Instagram-konto: k_paa_bjerget.

Ansøgningsfrist: 14. juni 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26-27.


Denne stilling er publiceret af Bispebjerg Hospital via jobnet.dk