Fysioterapeut Retspsykiatri Slagelse - F-ACT specialist
Region Sjælland søger en autoriseret fysioterapeut til Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor du bliver del af et tværfagligt team. Du skal yde fysioterapeutiske indsatser til patienter med alvorlige psykiske lidelser og bidrage til udviklingen af F-ACT-modellen. Erfaring fra psykiatrien er ønsket. Du arbejder selvstændigt med komplekse patientforløb, både ambulant og opsøgende. Kørekort B er forudsætning. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.
Fysioterapeut stilling ved Region Sjælland - Slagelse, Region Sjælland
- Slagelse, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. september 2026
- Oprettet: 2. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut
Brænder du for fysioterapi i psykiatrien, og motiveres du af at være med til at udvikle nye tilbud og arbejdsformer? Så har du nu mulighed for at blive en del af en spændende udvikling i Retspsykiatrisk Ambulatorium.
Vi søger en fysioterapeut, der ønsker at arbejde med patienter med komplekse psykiske, fysiske og sociale problemstillinger, og som har lyst til at være med til at opbygge og udvikle vores kommende F-ACT-team (Flexible Assertive Community Treatment).
Vær med fra begyndelsen
Vi står over for implementeringen af F-ACT, som skal styrke den ambulante og opsøgende indsats for patienter med alvorlige psykiske lidelser og komplekse behov. Som fysioterapeut bliver du en central del af teamet og får en unik mulighed for at præge udviklingen af både behandlingsindsatsen, de tværfaglige samarbejdsformer og indholdet i din egen funktion.
Stillingen er derfor særligt attraktiv for dig, der trives i udviklingsarbejde og ønsker indflydelse på, hvordan fysioterapeutiske kompetencer bedst bringes i spil i en retspsykiatrisk kontekst.
Om stillingen
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af forskellige sundheds- og socialfaglige professioner, som sammen arbejder for at skabe sammenhængende og recoveryorienterede patientforløb.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Yde fysioterapeutiske indsatser til patienter med alvorlige psykiske lidelser.
- Bidrage til sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser.
- Indgå aktivt i tværfagligt samarbejde, behandlingsplanlægning og koordinering.
- Understøtte patienternes recoveryproces med fokus på både fysisk og mental sundhed.
- Deltage i opsøgende behandling i patientens hjem og nærmiljø.
- Samarbejde tæt med kommuner, botilbud, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
- Bidrage til udviklingen af fysioterapeutiske indsatser i FACT-modellen.
Mulighed for at udvikle din egen funktion
Da F-ACT er under etablering, vil der være stor mulighed for at påvirke stillingens indhold. Vi ønsker en fysioterapeut, der ser muligheder, tager initiativ og har lyst til at omsætte egne idéer til konkrete tilbud og indsatser.
Vi forventer derfor ikke, at rollen er fuldt defineret fra dag ét. Tværtimod ønsker vi, at du aktivt bidrager til at forme og udvikle funktionen ud fra dine kompetencer, erfaringer og faglige interesser.
Vi søger en fysioterapeut, der
- Er autoriseret fysioterapeut.
- Gerne har erfaring fra psykiatrien eller beslægtede områder.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for komplekse patientforløb.
- Har interesse for sammenhængen mellem fysisk og psykisk sundhed.
- Trives i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder.
- Er udviklingsorienteret og motiveres af at skabe nye løsninger.
- Møder patienter med respekt, nysgerrighed og faglig refleksion.
- Har kørekort, da en del af arbejdet foregår uden for ambulatoriet.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at være med til at etablere og udvikle F-ACT i retspsykiatrien.
- Stor indflydelse på udviklingen af den fysioterapeutiske funktion.
- En spændende og varieret hverdag med stor grad af selvstændighed.
- Et stærkt tværfagligt miljø med høj faglighed og engagement.
- Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring.
- En arbejdsplads præget af udvikling, innovation og fokus på patienternes recovery.
Vil du være med til at forme fremtidens retspsykiatriske ambulante behandling og udvikle fysioterapeutens rolle i F-ACT? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Rammer for stillingen:
- Stillingen er på fuld tid. Ønskes et lavere timetal, bedes dette angivet i ansøgningen.
- Stillingen er weekend – og vagtfri. Daglig arbejdstid mandag-fredag i tidsrummet 8.00-15.30.
- Stillingen er omfattet af overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre (33.21.1).
- Kørekort B er en forudsætning.
Ansættelse: 1/11-26
Ansøgningsfrist: 14/9-26
Ansættelsessamtaler: 16/9 og 17/9
Vil du høre nærmere om stillingen, kontakt oversygeplejerske Anette Bramming-Hansen: Abrm@regionsjaelland.dk eller på tlf.: 2165 5773.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde forhandlede tillæg, afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


