Fysioterapeut Rehabilitering Samsø - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger en fysioterapeut eller ergoterapeut til en nyoprettet stilling på Samsø Sundheds- og Akuthus fra 1. december 2026. Du skal arbejde med funktionsevnevurdering, træning og rehabiliteringsplaner på tværs af sundheds- og omsorgspladser samt bidrage til patientrettet forebyggelse og sammenhængende genoptræningsforløb. Erfaring fra både kommune og sygehus er en fordel. Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026.
Fysioterapeut stilling ved Region Midtjylland - Samsø, Region Midtjylland
- Samsø, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026
- Oprettet: 29. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut
Vil du være med til at styrke rehabilitering, forebyggelse og sammenhængende patient/borgerforløb på Samsø?
Vi søger en engageret fysioterapeut eller ergoterapeut til en spændende og alsidig stilling på Samsø Sundheds- og Akuthus fra d. 1. december 2026. Stillingen er nyoprettet, og du får en central rolle i arbejdet med rehabilitering på tværs af sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og samarbejdet mellem sygehus, kommune og almen praksis.
Dine opgaver
Sundheds- og omsorgspladser (SOP)
Du bliver en del af det tværfaglige team omkring borgerne og skal blandt andet arbejde med funktionsevnevurdering, træning, rehabiliteringsplaner, hjælpemidler og vejledning af det øvrige personale. Vi ønsker, at den rehabiliterende tilgang bliver en naturlig del af hverdagen på pladserne – og her får du en vigtig faglig rolle.
Patientrettet forebyggelse
Du kommer til at arbejde med blandt andet afklarende samtaler, træning, fysisk aktivitet, undervisning og sygdomsmestring. Borgerens egne mål, ressourcer og hverdagsliv er udgangspunktet for indsatsen.
Sammenhængende genoptræningsforløb
Du skal være med til at kvalificere genoptræningsplaner fra skadestuen og bidrage til gode overgange mellem sygehus og kommune. Du bliver samtidig en del af et fagligt fællesskab på tværs af sektorer.
Du får mulighed for at udvikle
Stillingen er ikke færdigdefineret. Vi er i gang med at udvikle den terapeutiske funktion, og du får derfor mulighed for at sætte dit faglige præg på både opgaver, arbejdsgange og samarbejdsformer. Vi vil gerne løfte niveauet for det rehabiliterende arbejde, både på SOP-pladserne og på tværs af Sundheds- og Akuthuset.
Vi søger dig, der
- er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
- har interesse for rehabilitering, forebyggelse og tværfagligt samarbejde
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et team
- kan omsætte din faglighed til praksis sammen med andre faggrupper
- har lyst til at udvikle og tænke nyt
- trives med en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt.
Erfaring fra både kommune og sygehus er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- en nyoprettet og alsidig stilling
- stor mulighed for at præge stillingens indhold og udvikling
- tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- mulighed for at arbejde med både rehabilitering, forebyggelse, træning og udvikling
- et fagligt miljø med korte beslutningsveje og plads til nye idéer.
Hvis du har lyst til at være med til at skabe en stærk og sammenhængende terapeutisk indsats på Samsø, hører vi meget gerne fra dig.
Livet på Samsø – eller begge steder
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid med ansættelse efter aftale.
Ansøgningsfrist er d. 23. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Iben Grosen på tlf. 3038 7175.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region midtjylland jobs">Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

