Fysioterapeut neurologisk rehabilitering Herlev - Barselsvikariat
Herlev og Gentofte Hospital søger en autoriseret fysioterapeut til barselsvikariat på neurologisk gruppe. Stillingen omfatter vurdering og genoptræning af patienter samt vagtarbejde på neurologisk afdeling. Du arbejder i tværfaglige teams med fokus på rehabiliteringsforløb. Krævet er klinisk erfaring, professionel tilgang og fleksibilitet. Ansøgningsfrist: 17. maj 2026.
Fysioterapeut stilling ved Herlev Hospital, Region Hovedstaden
- Herlev, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. maj 2026
- Oprettet: 30. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut
Vi søger 1 fysioterapeut til et barselsvikariat til neurologisk gruppe på Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen
Vi søger en fysioterapeut til det neurologiske område i Afdeling for Fysio- og Ergoterapi, Herlev & Gentofte hospital. Stillingen er et 6 måneders barselsvikariat på 35 timer ugentligt og ønskes besat den 1. juni 2026 eller snarest derefter. Du bliver ansat på det samlede Herlev & Gentofte Hospital, men vil som udgangspunkt skulle arbejde på Herlev-matriklen. Stillingen er tilknyttet neurologisk gruppe, som varetager opgaver på Neurologisk afdeling, der omfatter hjerne og nervesygdomme samt blødninger og blodpropper.
Neurologisk gruppe består af ergo- og fysioterapeuter, som arbejder sammen i teams med en tæt tilknytning til tværfaglige samarbejdspartnere på neurologisk afdeling. Opgaverne består af vurderinger samt genoptræning af indlagte patienter på alle ugens 7 dage samt vagtarbejde. Desuden varetages tilsyn på intensiv afdeling, samt andre kliniske afdelinger, hvor patienter fremstår med nyopståede neurologiske udfald. I det daglige lægger vi stor vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med patienten og pårørende i centrum for at medvirke til gode og trygge rehabiliteringsforløb.
Vi tilbyder
:
- Grundig introduktion og oplæring.
- En travl og fagligt udfordrende hverdag med høj grad af selvstændighed.
- Tæt faglig sparring og vidensdeling.
- Et spændende og udfordrende arbejdsområde med mulighed for udvikling af faglige kompetencer, som favner bredt.
- Hjælpsomme og engagerede kolleger med et højt fagligt niveau.
Vi forventer, at du
:
- Har relevant klinisk erfaring gerne fra hospital
- Agerer professionelt både i monofaglige og tværfaglige sammenhænge.
- Er aktiv og ansvarsbevidst holdspiller
- Kan lide at arbejde i et åbent og fleksibelt miljø, hvor feedback er en vigtig del af kulturen.
- Er omstillingsparat og trives på en travl samt alsidig arbejdsplads med en omskiftelig hverdag.
- Er autoriseret fysioterapeut
Afdeling for Fysio- og Ergoterapi er en terapi i konstant bevægelse med fokus på forskning, faglig udvikling og kvalitet, hvor vi har løbende fokus på kompetenceudvikling, kommunikation, samarbejde, trivsel og arbejdsmiljø. Da vi er et stort akut hospital har vi en meget alsidig faglighed, der gør at man med tiden kan stifte bekendtskab med et bredt udsnit af det fysioterapeutiske fagområde.
Ansættelsesvilkår
:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Joan Elling Christensen på telefon 21672841. Du kan også finde information om afdelingen på www.herlevhospital.dk eller følge med på linkedin: https://www.linkedin.com/company/afdelingen-for-fysio-og-ergoterapi-herlev-og-gentofte-hospital/?viewAsMember=true
Ansøgningsfristen
er den 17. maj 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. maj 2026
Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.
Denne stilling er publiceret af Herlev Hospital via jobnet.dk


