Fritidsundervisere Lemvig - Klatring, E-sport & Dans

Lemvig Kommune søger fritidsundervisere til UNGLEMVIG, der kan dele faglig viden, hobby eller særlig interesse med unge mellem 13 og 18 år. Du skal kunne skabe inkluderende fællesskaber og brænde for dit område, uanset om det er klatring, e-sport, dans, kreative værksteder eller helt tredje. Faglige kompetencer eller erfaring som instruktør, håndværker, kunstner eller træner er afgørende. Ansættelse sker på timebasis. Ansøgningsfrist: 30. september 2026.

Ungdomsskolelærer stilling ved Lemvig Kommune, Region Midtjylland

  • Lemvig, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 50 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 30. september 2026
  • Oprettet: 1. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Ungdomsskolelærer

Vi søger fritidsundervisere, som har lyst til at dele deres faglighed, hobby eller særlige interesse med unge.

I UNGLEMVIG tror vi på fritidsundervisning, der rykker – hvor unge lærer noget nyt, udfordrer sig selv, får succesoplevelser og bliver en del af stærke fællesskaber, der gør en forskel.

Fritidsundervisning organiseres i hold, som er et afgrænset undervisnings- eller fritidstilbud, hvor unge samles om fælles interesser, aktiviteter eller læringsforløb over en aftalt periode f.eks. én aften om ugen eller i weekenderne.

Fritidsundervisere ansættes på timebasis, så opgaven kan kombineres med studie, arbejde, egen virksomhed eller andre aktiviteter.

Vi søger lige nu undervisere til:

  • Klatring
  • E-sport
  • Kreative værksteder
  • Dance

Måske også dig, vi ikke har tænkt på endnu?

Ungdomsskolens hold starter ofte med en ildsjæl, der brænder for noget. Hvis du har en idé til et hold, som unge i Lemvig ikke bør gå glip af, så vil vi meget gerne høre fra dig. Det kunne være du er vild med friluftsliv, madlavning, foto/film, motor og mekanik, iværksætteri eller et særligt relevant erhverv eller en hel unik interesse. Du har stor frihed til at forme og udvikle dit eget hold.

Hvem er du?

  • Du har lyst til at arbejde med unge mellem 13 og 18 år og kan skabe inkluderende fællesskaber.
  • Du brænder for dit fag eller din interesse og har lyst til at inspirere unge og gøre dem dygtigere.

Du behøver ikke være udlært lærer for at undervise i UNGLEMVIG.

Vi leder efter dig der har faglige kompetencer, erfaring eller særlige kvalifikationer inden for det område, du ønsker at undervise i enten som erhverv eller hobby. Det kan være som instruktør, håndværker, kunstner, gamer, træner, foreningsmenneske eller noget helt andet.

Er du nysgerrig på jobbet, opfordrer vi dig til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Her kan du høre mere om stillingen, og vi kan lære hinanden lidt bedre at kende. Hvis der efterfølgende er gensidig interesse, aftaler vi et møde, hvor vi kan drøfte stillingen og dine muligheder nærmere.

Kontakt:

  • Projektkoordinator, Dan Skou på 5142 2646
  • Ungdomsskoleleder René Jeppesen på 2966 6892

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst for timelønnede lærere i ungdomsskolen.
  • Et hold oprettes typisk ved ca. 8-12 tilmeldte unge.

Ansøgning:

Du er velkommen til at sende en ansøgning, hvis du foretrækker det, men det er på ingen måde et krav. Vi modtager løbende ansøgninger og henvendelser.

Der indhentes børneattest.

Du kan læse mere om UNGLEMVIG på vores hjemmeside www.unglemvig.dk. Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Denne stilling er publiceret af Lemvig Kommune via jobnet.dk