Fritidsklub Børn København - Pædagog Valby
Københavns Kommune søger en pædagogisk medarbejder til Fritidsklubben Rubinen i Fritidscenter Indre Valby. Du skal være alsidig, kunne gennemføre forskellige aktiviteter og arbejde inkluderende med børn og unge i alderen 10-13 år. Erfaring med børnegrupper, teamsamarbejde og selvstændighed er vigtig. Stillingen er fast på 30 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.
Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
- Oprettet: 2. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vi søger en medarbejder til en fast stilling i vores fritidsklub, som har lyst til at udvikle den pædagogiske praksis omkring vores børn og unge gennem fælleskabende og inkluderende aktiviteter. Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et juniorklub-tilbud, et UngeVærk og UnderVærk samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave og Sluseholmen og modtager primært børn fra de nærliggende skoler. Fritidscenter Indre Valby er en del af fritidsklyngen VVK, som dækker de kommunale 10-18 års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby. Vi søger en medarbejder til fritidsklubben Rubinen. Stillingen er en fast stilling på op til 30 timer om ugen. Arbejdstiden er primært mellem kl. 12.00 og 17.00, og derudover forventes der deltagelse i kolonier, overnatninger og lignende, ligesom der til tider kan være arrangementer, aktiviteter eller personaledage i weekender. I Fritidscenter Indre Valby arbejder vi med KIDS KLUB, der er et forskningsbaseret værktøj til at vurdere den pædagogiske kvalitet i vores tilbud. Vi bruger KIDS KLUB til at udvikle og forbedre de omgivelser, der udgør børn og unges trivsel, læring og udvikling, herunder særligt de fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktiviteter. Dette gør vi bl.a. gennem løbende observation af praksis over længere perioder for at give et billede af udviklingen, og samtidig blive klogere på områder, som vi kan arbejde videre med.
Vi ønsker, at du
- er en alsidig medarbejder, som trives med at lave forskellige aktiviteter; om det er madlavning, ture ud af huset, boldspil, eller noget helt fjerde
- er en teamplayer men kan også arbejde selvstændigt
- kan arbejde inkluderende, har pædagogiske overvejelser, og at du ønsker at arbejde med brugerinddragelse i dine aktiviteter
- kan motivere, inspirere og inddrage børn og kollegaer i dine aktiviteter
- er god til at løse konflikter i grupper og til at skabe ro omkring dig i en til tider hektisk hverdag
- er mødestabil, har gåpåmod og en god tone over for både børn, forældre og kollegaer
- har gode relationelle kompetencer og kan rumme alle typer af børn
Vi søger en ny kollega der
- har erfaring med børn og unge i alderen 10-13 år
- kan en masse med aktiviteter af forskellig slags, og som ønsker at arbejde med længerevarende projekter – og som igennem sin erfaring kan skabe en god kultur og motivation for deltagelse
- måske er uddannet pædagog, måske har en anden uddannelse, eller måske bare er et aktivt menneske, som kan en masse. Det er ikke så vigtigt, bare man oprigtigt vil skabe en meningsfuld hverdag for vores børn og unge
- er en team spiller, der også kan arbejde selvstændigt, og som er loyal over for aftaler og løser sine opgaver
- har rimelige kompetencer i forhold til brugen af computer og andre digitale medier, da vi arbejder i Outlook, Sharepoint og Aula (du vil få en intro i det hele)
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. december 2026. Stillingen er en fast stilling på 30 timer om ugen.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Sarah Therese Falster på 30 86 44 62 på hverdage i tidsrummet kl. 12-17.
Søg via linket senest søndag den 18. oktober 2026
Samtaler finder sted onsdag den 21. oktober 2026 imellem klokken 13.00 og 17.00 på Rubinsteinsvej 51. Der vil i forbindelse med samtalen blive sendt en case ud, som du skal medbringe din løsning på.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


