Forskningsøkonom Aalborg - Budgetstyring & BI-værktøjer
Aalborg Universitet søger en projektadministrator/projektøkonom/projektcontroller til Institut for Kultur og Kommunikation med stærke administrative og økonomifaglige kompetencer. Erfaring med projektstyring er en fordel. Den ideelle kandidat er motiveret af lederskab og bæredygtighed, med en passion for at understøtte forskere og skabe værdifulde forbindelser.
Økonom stilling ved Aalborg Universitet, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 20. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 12. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonom
Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet søger en engageret kollega til forskningsstøtteområdet med tiltrædelse 1. april 2026 eller snarest derefter. Vi leder efter en person, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem administration og økonomi, og som trives med at understøtte forskere og ledelse i arbejdet med forskningsbevillinger fra en bred vifte af eksterne fonde. Stillingen forudsætter stærke administrative og økonomifaglige kompetencer.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et fagligt stærkt forskningsstøtteområde, der består af 14 personer. Opgaverne understøtter instituttets forskningsprojekter gennem hele projektforløbet fra udarbejdelse af ansøgninger, over løbende økonomistyring, til afsluttende økonomiske rapporteringer. Som projektadministrator vil du i tæt samarbejde med kollegaerne i forskningsstøtteområdet konkret skulle arbejde med budgetter, regnskaber, koordination af deadlines og du vil skulle fungere som sparringspartner og rådgiver på både dansk og engelsk for forskere og ledere med fokus på økonomiske såvel som juridiske vilkår fra forskellige fonde.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, såsom HK-kontor, HA, HD, cand.merc. eller en anden uddannelse inden for økonomi og administration. Det er en stor fordel, hvis du har arbejdet med projektstyring og -økonomi tidligere – måske som projektadministrator i det offentlige eller som financial controller i en privat virksomhed – men det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med de nævnte opgaver i et projektorienteret miljø med mange forskelligartede opgaver og samarbejdspartnere.
Du skal have talforståelse og det er en fordel, hvis du har kendskab til økonomisystemer, BI værktøjer og Excel. Kendskab til et sags- og dokumenthåndteringssystem vil også være en fordel. Derudover vil du få gavn af at kunne arbejde struktureret, skabe overblik og indgå i dialog med både forskere, administrative kolleger og eksterne partnere, som ofte har forskellige fagligheder, arbejdsformer og kulturer. En naturlig nysgerrighed, en analytisk tilgang og lysten til at dele viden vil være en stor styrke.
Hvem er vi
Som arbejdsplads kan vi tilbyde et samarbejdende og inkluderende miljø, hvor der er plads til både faglig fordybelse og løbende udvikling. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, fleksibilitet og plads til humor i hverdagen. Du får adgang til sparring og oplæring, og der vil være gode muligheder for at udvikle dine kompetencer gennem kurser, efteruddannelse og opgaver, der matcher din profil.
Ansøgning
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Øvrige informationer
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet – Viden for verden
Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk


