Forskningskoordinator Hellerup - Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte Hospital søger en konsulent til forskningsunderstøttelse i Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering. Du skal have erfaring med forskningsadministration og administrativ koordinering, gerne fra hospital eller offentlig organisation. Stillingen kombinerer strategiske og driftsmæssige opgaver med bred kontaktflade til forskere, ledelse og kliniske afdelinger. Du arbejder struktureret, selvstændigt og motiveres af at skabe fremdrift. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.
Fagkonsulent stilling ved Gentofte Hospital - Hellerup, Region Hovedstaden
- Hellerup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Oprettet: 26. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fagkonsulent
Vil du være med til at understøtte forskning på et af Danmarks største hospitaler? Har du erfaring med forskningsunderstøttelse, stærke samarbejds- og koordineringsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med ledelse, forskere og kliniske miljøer? Så er du måske vores nye forskningskonsulent på Herlev og Gentofte Hospital.
Du bliver en del af arbejdet med at skabe gode rammer for forskning, der skal bidrage til værdi for patienter, klinikere og fremtidens sundhedsvæsen.
Om os Enheden for Forskning, Innovation og Digitalisering (FID) er organisatorisk forankret i stabsområdet Kvalitet, Sammenhæng og Udvikling på Herlev og Gentofte Hospital.
FID arbejder med at understøtte hospitalets strategiske udvikling inden for forskning, innovation og digitalisering.
Enheden er for nylig blevet organisatorisk sammenlagt, og du bliver derfor en del af et nyt kerneteam med engagerede kolleger og forskellige faglige baggrunde. Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Forskningsunderstøttelsen varetages af et mindre forskningsteam i enheden, hvor der arbejdes med både strategiske indsatser og faste driftsopgaver.
Om stillingen Du får en central og selvstændig rolle i hospitalets forskningsunderstøttelse. Du vil få en bred kontaktflade til forskere, forskningsadministratorer, ledelse, kliniske afdelinger og stabe på tværs af hospitalet.
Stillingen kombinerer administrative, koordinerende og strategiske opgaver, herunder understøttelse af vicedirektøren på forskningsområdet. En del af opgaverne vil du have selvstændigt ansvar for, og du skal derfor trives med at skabe overblik, koordinere på tværs og sikre fremdrift i faste opgaver og udviklingsopgaver.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Administrere hospitalets interne forskningspuljer
- Koordinere forskningsindberetning til Danmarks Statistik
- Understøtte vicedirektøren på forskningsområdet med oplæg, koordinering og opfølgning
- Sekretariatsbetjene Forskningsrådet, herunder planlægge møder, udarbejde dagsordner og følge op på beslutninger
- Besvare og koordinere henvendelser fra hospitalets forskere
- Planlægge og koordinere aktiviteter som Forskningens Dag
- Udarbejde Forskningsnyt og understøtte forskningskommunikation
- Bidrage til udvikling og optimering af administrative processer på forskningsområdet
Stillingen indeholder både udviklingsopgaver og tilbagevendende driftsopgaver. Vi søger derfor en kollega, der arbejder struktureret, trives med koordinering og motiveres af at skabe kvalitet og fremdrift i den daglige understøttelse af hospitalets forskning.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant akademisk uddannelse
- har erfaring med forskningsunderstøttelse, forskningsadministration eller lignende opgaver, gerne fra hospital, universitet eller anden offentlig organisation
- har erfaring med administrativ koordinering og ledelsesunderstøttelse
- arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for fremdrift
- kan skabe overblik i komplekse processer og følge opgaver til dørs
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- trives med mange forskelligartede opgaver og en bred kontaktflade
- har flair for økonomi og administrative processer
- har gode digitale kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer
Vi tilbyder Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed, mange samarbejdsflader og mulighed for at præge udviklingen af forskningsunderstøttelsen på hospitalet.
Du bliver en del af et engageret og tværfagligt miljø med gode muligheder for sparring og samarbejde på tværs af stab, ledelse og kliniske miljøer. Stillingen indebærer samtidig et stort selvstændigt ansvar for centrale opgaver i hospitalets forskningsunderstøttelse.
Vi lægger vægt på et uformelt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglighed er i centrum.
Tiltrædelse og ansøgningsfrist Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Der er fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgningsfristen er 14. juni 2026, og vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 25.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Vi har kontor på Gentofte Hospital, men der vil være mødeaktivitet på Herlev Hospital samt hos eksterne samarbejdspartnere og øvrige hospitaler i regionen.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Henriette Raaschou på 29 28 51 18.
Denne stilling er publiceret af Gentofte Hospital via jobnet.dk


