Forskning & Projektstyring - Aalborg København SV

Institut for Kultur og Kommunikation søger en projektkoordinator til understøttelse af forskningsledelsen ved AAU Campus København. Du skal planlægge møder, seminarer og konferencer, yde forskningsunderstøttende opgaver som litteraturgennemgange og databasesøgninger samt administrere projekter. Relevant akademisk uddannelse inden for humaniora eller samfundsvidenskab og erfaring med projektkoordinering i forsknings- eller uddannelsesmiljøer er vigtig. Du skal være struktureret, selvstændig og kunne kommunikere sikkert på dansk og engelsk. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026.

Forskningsassistent, humaniora stilling ved Aalborg Universitet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. maj 2026 — Om 4 dage
  • Oprettet: 6. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Forskningsassistent, humaniora



Projektkoordinator Stillingsopslag

Vil du være tæt på forskningen og være med til at skabe fremdrift i større forskningsprojekter inden for etik, dannelse og samfund? Vi søger en projektkoordinator til en tidsbegrænset fuldtidsstilling ved Institut for Kultur og Kommunikation på AAU Campus København i perioden 15. september 2026 til 31. december 2027.

Dine arbejdsopgaver

Som projektkoordinator får du en central rolle i at understøtte forskningsledelsen på instituttet. Du tilknyttes blandt andet Center for Anvendt Etik og Etisk Dannelse og REPAI og kommer til at arbejde tæt sammen med forskningsledere og forskere om at planlægge og gennemføre projekter.

Du planlægger og følger op på møder, seminarer, events og konferencer, herunder indkaldelser, dagsordener og referater. Du bidrager til forskningsunderstøttende opgaver som databasesøgninger og kortlægning af forskningslitteratur, ligesom du understøtter den løbende administration og afrapportering af projekter samt i at tilrettelægge og publicere rapporter og resultater. I det daglige har du tæt dialog med både interne og eksterne projektpartnere.

Dine kompetencer

Du har en relevant akademisk uddannelse, for eksempel fra humaniora eller samfundsvidenskab, og gerne erfaring med projektledelse eller projektkoordinering i forsknings- eller uddannelsesmiljøer. Du har kendskab til projekt- og processtyring og er vant til at arbejde struktureret med planlægning, opfølgning og dokumentation.

Erfaring med analysearbejde, litteraturgennemgange og forskningsrelaterede opgaver er en fordel, ligesom erfaring fra en forskningsinstitution eller videregående uddannelsesinstitution vil være relevant.

Du udtrykker dig sikkert på både dansk og engelsk i skrift og tale og kan formulere klare tekster til ansøgninger, mødemateriale og rapporter. Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og er god til at samarbejde med forskellige fagligheder. Du bidrager til en positiv og respektfuld tone i hverdagen og går til opgaverne på en samarbejdende og løsningsorienteret måde.

Hvem er vi

Institut for Kultur og Kommunikation rummer forsknings- og undervisningsmiljøer, der arbejder med blandt andet kultur, etik, sprog og kommunikation. Du bliver en del af et miljø, hvor forskere og administrative medarbejdere arbejder tæt sammen om at udvikle og gennemføre forskningsprojekter med samfundsmæssig betydning.

Som arbejdsplads tilbyder vi et samarbejdende og inkluderende miljø med plads til både faglig fordybelse og udvikling. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, fleksibilitet og plads til humor i hverdagen. Du får adgang til sparring og oplæring samt gode muligheder for at udvikle dine kompetencer gennem kurser, efteruddannelse og opgaver, der matcher din profil.

Instituttets administration består af cirka 70 medarbejdere fordelt på adresser i Aalborg Øst, Aalborg centrum og København. Dit primære arbejdssted er AAU Campus København, og der kan i begrænset omfang forekomme arbejdsdage på instituttets øvrige adresser.

Ansøgning

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?

Øvrige informationer

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet – Viden for verden


Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk