Forretningsanalytiker LUNA - Region Midtjylland Aarhus
Region Midtjylland søger en forretningsanalytiker til at understøtte den nationale it-løsning LUNA inden for administration og afregning på praksisområdet. Du skal arbejde tæt på sagsbehandlere og brugere, udarbejde specifikationer baseret på arbejdsgange og regulatoriske krav, samt omsætte forretningsregler til teknisk design i samarbejde med arkitekter og udviklere. Stillingen kræver minimum 2-3 års erfaring som forretningsanalytiker inden for komplekse, regulerede systemer, teknisk forståelse, kendskab til agile rammer og stærke samarbejdsevner. Ansøgningsfrist: 26. april 2026.
Erhvervsanalytiker stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 1. april 2026
- Ansøgningsfrist: 26. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Erhvervsanalytiker
Vil du være med til at understøtte den nationale it-løsning LUNA, der spiller en central rolle i administration og afregning af praksisområdet i Danmark? Har du lyst til at arbejde med komplekse systemer, hvor stabil drift, kvalitet og samarbejde er afgørende? Så er det dig, vi søger.
LUNA søger en specialist til forretningsanalyse, der kan understøtte den nationale it‑løsning LUNA. LUNA understøtter administration og afregning på praksisområdet. Stillingen kræver forståelse af økonomi, lovgivningsmæssige regler, teknisk arkitektur, udviklingsplanlægning og sikring af implementeringer er dokumentet og specificeret, samt evnen til at omsætte disse krav til præcise, implementerbare funktioner.
Dette indebærer f.eks.:
- At du kommer til at udarbejde med specifikationer (funktionelle og ikke‑funktionelle) på baggrund af sagsbehandlernes arbejdsgange og regulatoriske krav.
- Løsningsdesign: I samarbejde med PO, arkitekter og udviklere omsætter du forretningsregler til teknisk design, herunder data‑modeller, integrations‑specifikationer og sikkerhedskontroller.
- Kontinuerlig forbedring: På baggrund af erfaringer og feedback fra sagsbehandlere initierer du optimerings‑projekter, som fx automatisering af kontroller og opdateringer af forretningsregler.
- Være en aktiv del af forvaltnings-teamet og deltage i deres opgaver bl.a. omkring drift og support.
- Samarbejde med udviklingsteamet omkring udviklingsplanlægning og sikre implementeringer er dokumentet og afspejlet i både teknisk og forretningsmæssige karakterer.
- Definition af acceptkriterier i samarbejde med kvalitetssikringskollegaerne.
- Analyse af incident‑rapporter (ITIL‑proces), identificering af forretningsmæssige årsager.
- Samarbejde med 3. parter herunder vedligeholdelse af dokumentation og aftaler.
Dette samarbejde er domænespecifikt – du skal ikke blot forstå IT‑aspekterne, men også kunne formulere og kommunikere komplekse krav på både forretnings‑ og teknisk niveau.
Vi forestiller os, at du:
- Har en uddannelse på minimum bachelorniveau indenfor IT og forretningsudvikling.
- Har minimum 2‑3 år som forretningsanalytiker inden for komplekse, regulerede it‑systemer.
- Har teknisk forståelse.
- Har praktisk erfaring med agile rammer (Scrum/Kanban), kravstyringsværktøjer (Jira, Confluence).
- Har analytiske kompetencer og går systematisk til fejlfinding, årsagsanalyse og udarbejdelse af løsningsforslag med klar dokumentation.
- Kan formidle komplekse forretnings‑ og tekniske problemstillinger til både fag‐ og it‑interesserede.
- Har stærke samarbejdsevner og erfaring med tværfunktionelle teams (arkitekter, udviklere, testere, produkt‑ejer).
- Trives i en udadvendt rolle.
- Har kendskab til praksisområdet, dog er det ikke et krav.
Vi tilbyder
For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så I hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.
Digital Sundhed Danmark
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest d. 26. april. Vi forventer at holde 1. samtale den 04. maj og 2, samtale ugen efter. Inden 2.samtalen må du forvente at skulle lave en personprofil. Opstart vil være enten 1. juli eller 1. august alt efter dine ønsker til sommerferie.
wihvam@rm.dk
Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer
Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.
Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.
Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation – vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage – døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer – samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

