Folkeskolelærer Frederikshavn - Matematik & Idræt

Lærere til Frydenstrandskolen, Frederikshavn Kommune søges til to faste stillinger fra 1. august 2026. Du skal være fagligt velfunderet inden for dine undervisningsfag og kunne skabe deltagelsesmuligheder for elever med forskellige forudsætninger. Stærke samarbejdsevner og evne til at tilrettelægge fleksibel undervisning er vigtig. Du møder børn, forældre og kollegaer med positiv, tydelig tilgang og bidrager aktivt til skolens fællesskaber. Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Center for Skole - Frederikshavn, Region Nordjylland

  • Frederikshavn, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Vil du være med til at skabe trygge læringsfællesskaber og gøre en forskel for børn i en mangfoldig folkeskole? Frydenstrandskolen i Frederikshavn søger to engagerede lærere til faste stillinger fra 1. august 2026.

Frydenstrandskolen er en folkeskole med tre matrikler, ca. 790 elever og 125 medarbejdere. Vi er en skole med både almenområde, sportsklasser, modtageklasser og fælleskommunale specialtilbud – og vi arbejder hver dag for at skabe deltagelsesmuligheder, trivsel og udvikling for alle børn.

På Abildvej er 0.-3. klasse, SFO og modtageklasser samlet, mens 4.-9. klasse og sportsklasserne holder til på Buhlsvej. Derudover har vi specialtilbud fordelt på Abildvej, Buhlsvej og Jyllandsgade.

I Frederikshavn Kommune og på Frydenstrandskolen arbejder vi ud fra børnesynet Børn gør det godt under de omstændigheder og rammer, de er i samt visionen om, at vi er sammen om børne- og ungefællesskaber, der vil mere og favner flere.

For os betyder det, at vi møder børn med forståelse, tydelighed og respekt for deres forskellige forudsætninger. Vi ser adfærd som et udtryk for behov, og vi arbejder for at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan opleve sig som en del af fællesskabet.

Vi arbejder med Low Arousal som en faglig tilgang til at skabe trygge, rolige og forudsigelige læringsmiljøer. Det betyder blandt andet, at vi møder børn med ro, nysgerrighed og anerkendelse – også når de reagerer på måder, der udfordrer. Vi lægger samtidig stor vægt på at alle elever gennem deltagelsesdidaktik, får mulighed for aktivt at deltage i undervisningen og opleve at være en del af skolens fællesskaber – både i timerne og i aktiviteter på tværs af årgange.

Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads med fokus på samarbejde, fællesskaber og udvikling
  • en skole med høje ambitioner for både elevers trivsel og faglige udvikling
  • dygtige og engagerede kollegaer, som arbejder tæt sammen i professionelle læringsfællesskaber
  • mulighed for at være med til at udvikle en mangfoldig folkeskole

Vi søger to lærere

Stilling 1: indskoling/mellemtrin

  • Vi søger en lærer, der kan undervise i matematik, drengeidræt og musik.
  • Du skal også være indstillet på at undervise i andre fag i grundskolens fagrække.

Stilling 2: mellemtrin

  • Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk, H/D, musik, pigeidræt og N/T.
  • Du skal også være indstillet på at undervise i andre fag i grundskolens fagrække.

For begge stillinger indgår klasselærerfunktion i samarbejde med en kollega.

Om dig:

  • du er fagligt velfunderet og kan skabe deltagelsesmuligheder for elever med forskellige forudsætninger
  • du har stærke samarbejdsevner og trives i et professionelt læringsfællesskab
  • du møder børn, forældre og kollegaer med en positiv, tydelig og anerkendende tilgang
  • du kan tilrettelægge undervisningen fleksibelt, så den understøtter både trivsel og læring
  • du har lyst til at gøre en forskel for børn og bidrage aktivt til skolens fællesskaber

Hvis det lyder som noget for dig, håber vi, at du vil søge stillingen og blive en del af en skole, hvor faglighed, relationer og fællesskab går hånd i hånd.

Yderligere oplysninger

Praktiske oplysninger:

Vi ser frem til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Center for Skole via jobnet.dk