Finansbogfører Skanderborg - Biogas & Bæredygtighed
Bigadan a/s søger en Bogholder/Accountant, der er struktureret, omhyggelig og erfaren inden for finansbogføring. Kandidaten skal mestre Excel, have ansvarsfølelse samt være serviceminded og samarbejdsvillig. Passion for bæredygtighed og lederskab er essentielt for at støtte Danmarks grønne omstilling.
Bogholderi- og regnskabsassistent stilling ved Bigadan - Skanderborg, Region Midtjylland
- Skanderborg, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 13. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 13. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bogholderi- og regnskabsassistent
Vil du være en del af den grønne omstilling og sikre et stærkt økonomisk fundament i en virksomhed, der arbejder for et mere bæredygtigt Danmark?
Så kan vi bruge dig i Bigadan-koncernen, der er en af landets store bidragsydere indenfor grøn omstilling. Koncernen består af en række biogasanlæg, der producerer grøn energi til de danske forbrugere samt af entreprenørvirksomheden Bigadan. Økonomiafdelingen opererer fra hovedkvarteret i Skanderborg, hvor vi servicerer og dækker hele koncernen.
Som vores nye bogholder/accountant vil du komme til at arbejde med den daglige finansbogføring i flere selskaber, afstemning af bank-, finans- og mellemregningskonti. Du vil også få ansvar for kreditor- og debitoropgaver, moms og afgifter, indberetninger til det offentlige, ligesom du vil indgå i forskellige ad hoc-opgaver på tværs af organisationen. Opgaverne varierer, og du får en central rolle i at sikre, at processerne kører effektivt og præcist.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle som økonomi assistent, bogholder eller revisorassistent, og at du arbejder struktureret og omhyggeligt med en naturlig ansvarsfølelse for dine opgaver. Du trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok, og du er både serviceminded, omgængelig og god til at samarbejde.
Du er tryg ved Excel og hvis du kender Microsoft Business Central er det en fordel. Du taler og skriver dansk, engelsk også gerne tysk, men sidstnævnte er ikke et krav.
Hos Bigadan bliver du en del af en økonomiafdeling med dygtige og jordnære kolleger, med dig på holdet bliver vi 11 personer i afdelingen. Samarbejde, sparring og god stemning vægtes højt, i et job der kombinerer rutineopgaver med mulighed for udvikling. Vi tilbyder en arbejdsplads i Skanderborg og en kultur, der både er uformel og professionel – og hvor vi lægger vægt på at have det godt sammen, mens vi når vores mål.
Stillingen er 30-37 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt.
Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at kontakte os.
Simon Algrensen
Arbejdssted:
Om Bigadan:
Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas til gasnettet, CBG og LBG, biogen CO2 og næringsrig biogødning. Vi ser os selv som en væsentlig aktør i den grønne omstilling af fødevaresektoren, industrien og landbruget samt transportsektoren. Vores kerneforretning er at skabe og udvikle cirkulære systemer omkring affaldsstrømme og sikre den bedst mulige bæredygtige løsning på den mest rentable måde, lokalt, nationalt og internationalt.
Denne stilling er publiceret af Bigadan via jobnet.dk

