Fejemaskine Chauffør Aalborg - Kørekort C
Forstas søger en chauffør til lastbilmonteret fejemaskine til Aalborg Havn. Du skal varetage fejning på havnens kajer, ad hoc-opgaver samt løbende drift og vedligehold af fejebilen. Rollen kræver stort kørekort, EU-bevis og evne til at arbejde selvstændigt med ansvar for både opgaver og materiel. Du deltager også i vintertjeneste efter behov. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.
Chauffør, specialtransport stilling ved Forstas - Aalborg, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 30. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Chauffør, specialtransport
Er du typen, der naturligt tager ansvar for din egen arbejdsdag – og dit eget udstyr og maskine? Vi søger en serviceminded og ansvarsfuld chauffør til vores fejebil til Aalborg Havn.
Du får en central rolle i den daglige drift på havnen, hvor du i høj grad selv planlægger og løser dine opgaver, som hovedsageligt skal udføres på havnens kajer og øvrige områder.
Dine arbejdsopgaver
- Fejning på Aalborg Havn – som bliver din primære opgave
- Ad hoc-opgaver på havnen (fx opsætning af hegn, levering af vand til skibe, m.v.)
- Løbende drift og vedligehold af fejebil (vask, smøring, skift af børster m.m.)
- Deltagelse i vintertjeneste (vi ser gerne, at du har interesse i at deltage i vinterdriften)
Arbejdsopgaverne varierer efter behov – nogle uger vil primært stå på fejning, mens andre indeholder mindre fejning med plads til øvrige drift- og serviceopgaver.
I vinterperioder med frost og sne er fejning sat i bero.
Vi forventer, at du
- Har stort kørekort (kategori C)
- Har EU-bevis
- Kan arbejde selvstændigt og trives med en hverdag på egen hånd
- Tager ejerskab for både opgaver og materiel
- Har flair for praktisk arbejde og daglig vedligehold
- Er stabil, ansvarsbevidst og engageret
Vi tilbyder
- En stilling med stor frihed, ansvar og medindflydelse
- Fast tilknytning til længerevarende kontrakter, der kører året rundt
- Gode ansættelsesvilkår med løn efter kompetencer, pension og sundhedsforsikring
- Hjælpsomme, kompetente kollegaer og et rart og rummeligt arbejdsmiljø
- En arbejdsmiljøcertificeret arbejdsplads med fokus på sikkerhed, dialog og udvikling
Du bliver tilknyttet vores Aalborg-afdeling, som ligger på havnen i Aalborg Øst, og du møder fast ind på lokationen, hvor lastbilen befinder sig.
Tiltrædelse og kontakt
Vi kalder til samtale løbende og ønsker stillingerne besat snarest muligt, så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning via “Søg stillingen” her på siden.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte entrepriseleder Mathias U. Bach på telefon +45 2492 6057 eller mail mub@forstas.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen i teamet!
Om Forstas
Forstas er en anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Karlslunde.
Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.
Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde, og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.
Denne stilling er publiceret af Forstas via jobnet.dk

