Familieterapeut Ishøj - Systemisk behandling børn

Ishøj Kommune søger familiebehandler til Familieværkstedet på Ishøjgård. Du skal have relevant pædagogisk grunduddannelse og efteruddannelse som familieterapeut inden for systemisk referenceramme. Erfaring med forældre-barn-tilknytning, komplekse sager og samtaleterapi er påkrævet. Du arbejder både på værkstedet og i familiernes hjem med længerevarende, intensivt behandlingsarbejde. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.

Familiekonsulent stilling ved Ishøj Kommune, Region Hovedstaden

  • Ishøj, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. august 2026
  • Oprettet: 22. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Familiekonsulent

Brænder du for arbejdet med børn, unge og deres familier?

Kan du se dig selv arbejde med udfordringer i relationen og samspillet mellem forældrene – og/eller andre betydningsfulde voksne – og barnet?

Det er vigtigt, at du kan arbejde med at støtte forældre, der har vanskeligt ved at skabe rammer, som understøtter deres barns udvikling og trivsel. Du skal kunne indgå i længerevarende, intensivt familiebehandlingsarbejde, og du vil både arbejde på Familieværkstedet og i familiernes hjem.

Familieværkstedet på Ishøjgård er en del af den samlede forebyggende indsats i Ishøj Kommune, og vi arbejder med familiebehandling og -rådgivning. Vi tilbyder derudover også Tidlig Familieindsats, gruppeforløb med forskellige temaer og åben anonym rådgivning for kommunens familier med børn i alderen 0-18 år. Desuden har vi opgaver som praktisk, pædagogisk støtte og støttet og overvåget samvær.

Vi har ca. 120 familier, som indgår i kortere eller længere forløb, og du vil opleve at skulle arbejde alene eller i teams med familierne. Der arbejdes desuden tværfagligt omkring familierne med andre i og uden for organisationen – det gælder særligt familierådgiverne.

På Familieværkstedet er vi 12 familiekonsulenter ansat, som har en bred teoretisk baggrund. Vores metodemæssige tilgang står på det systemiske/narrative grundlag. Men der tages altid udgangspunkt i hvad familien har behov for, hvorfor der trækkes på forskellige metoder. Der lægges vægt på, at familiebehandlingen tilrettelægges og udføres med et bevidst teoretisk og metodisk fokus. Vores metodemæssige tilgang har barnet i fokus i relation til de betydningsfulde voksne. Vi arbejder ressourceorienteret med særlig vægt på relationers betydning.

Vi er i gruppen ved at planlægge et uddannelsesforløb der starter op efter sommeren 2026. Her vil der blandt andet blive undervist i konkrete metoder til interventioner med både børn og familier.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant pædagogisk grunduddannelse eller tilsvarende.
  • har efteruddannelse som familieterapeut eller lignende indenfor den systemiske referenceramme, gerne suppleret med enten småbørnskonsulentudd., Marte Meo, MIM, Theraplay eller lignende.
  • har erfaring i arbejdet med forældre/barn-tilknytning generelt.
  • har erfaring i at arbejde med sager med høj grad af kompleksitet, hvor der er mange samarbejdspartnere om en sag.
  • har erfaring med samtaleterapi og med samspil via familieøvelser med forældre og børn.
  • udviser fleksibel tilgang til opgaven og har stor ansvarlighed.
  • kan formulere dig på skrift og i tale, samt har forståelse for betydningen af denne formidling.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være med til at udvikle og tænke nyt i forhold til familiebehandlingsarbejdet.
  • En personalegruppe, som er optaget af faglig udvikling.
  • Ekstern supervision ca. hver 4. uge.
  • En velfungerende kollegial gruppe, som vægter sparring og fællesskab højt, og hvor stemningen er god.
  • Indflydelse på egen arbejdstid og tilrettelæggelse heraf. Du kan påregne, at nogle af arbejdsopgaverne er placeret udenfor almindelig arbejdstid og i weekender.
  • Hyggelige fysiske omgivelser.
  • Mulighed for tilmelding til madordning i vores økologiske Madhus

Stillingen ønskes besat pr. 1.oktober 2026. Vi afholder samtaler den 20. og 21. august 2026.

For yderligere information, kan du kontakte:

  • 22/7-28/7: administrativ koordinator, Natalia Rodriguez-Bjørnberg, på tlf.: 29669439.
  • 29/7 – til deadline: konstitueret faglig leder af Familieværkstedet, Ditte Frerksen, på tlf.: 23236189.
  • 4/8 – til deadline: leder af Ishøjgård, Brian Thorny, på tlf.: 40356476.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du ønsker at vide mere om Ishøjgård kan du besøge os på: www.ishøjgård.dk

Ansøgning samt relevante bilag sendes via feltet “Søg stillingen” nederst på siden. Ansøgningsfristen, senest kl. 12.00. Samtaler vil blive på Ishøjgård, Ishøj Søndergade 13, 2635 Ishøj.

Denne stilling er publiceret af Ishøj Kommune via jobnet.dk