Fakturabehandling & Kontering Ringe - Business Central

Vi søger en kreditorbogholder til deltidsstilling på 20 timer ugentligt i FFV Energi & Miljø, et forsyningsselskab i Ringe. Du skal håndtere fakturabehandling, kontering og momsopgaver i økonomiafdelingen. Ideel kandidat har baggrund inden for økonomi og regnskab, er fortrolig med kreditorprocesser, arbejder selvstændigt og er systematisk samt detaljeorienteret. Erfaring med ERP-systemer som Business Central er en fordel. Opstart hurtigst muligt, stillingen løber året ud. Ansøgningsfrist: 31. august 2026.

Bogholderi- og regnskabsassistent stilling ved VKCONSULTING - Ringe, Region Syddanmark

  • Ringe, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. august 2026
  • Oprettet: 12. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bogholderi- og regnskabsassistent

Er du struktureret og erfaren indenfor kreditorbogholderi og kunne du tænke dig at arbejde 20 timer om ugen i et forsyningsselskab i Ringe?

Jobbet

Grundet travlhed i afdelingen søges en deltids kreditorbogholder, som kan deltage i den daglige drift i økonomiafdelingen hos FFV Energi & Miljø i Ringe. Du bliver en del af et lille team, hvor du får en central rolle i at sikre disse arbejdsområder:

  • Fakturabehandling
  • Kontering
  • Opfølgning på fakturagodkendelse
  • Moms
  • Ad hoc. i afdelingen

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende projektstilling, 20 timer om ugen, i en sund virksomhed med ca. 110 ansatte. FFV Energi & Miljø er et forsyningsselskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og holdånd er gennemgående. Løn forhandles på baggrund af kvalifikationer og du tilbydes pension. Stillingen er baseret på 20 timer om ugen, opstart er hurtigst muligt og forventes at løbe året ud.

Din baggrund

Vi forestiller os at du har en uddannelses- eller erfaringsmæssig baggrund indenfor økonomi og regnskab, er fortrolig med disciplinerne indenfor kreditor og momsregler, samt kan arbejde selvstændigt. Du er vant til at arbejde med IT og ERP-systemer, gerne Business Central, men det er ikke et must. Det vigtigste er, at du hurtigt kan tillære dig nye procedurer. Der vil naturligvis være en grundig oplæring.

Din profil

Som bogholder er du systematisk og detaljeorienteret, og dit arbejde er præget af præcision og kvalitet. Du trives i et miljø, hvor du tager ansvar for dine egne opgaver og løser disse effektivt og rettidigt. Som person er du positiv, imødekommende og klar til at hjælpe til i nogle dage om ugen, gerne 3-4 dage, men der er fleksibilitet omkring dette.

Virksomheden

FFV Energi & Miljø, som er et forsyningsselskab i Faaborg-Midtfyn Kommune, leverer og driver centrale forsynings- og miljøydelser for borgere og virksomheder i lokalområdet. Deres kerneopgaver er renovation, spildevand, vand og fjernvarme. De ca. 110 medarbejdere der er ansat ved FFV Energi & Miljø arbejder både inden for administration og drift.

Ansøgning

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket her. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til os tlf. 70201512 alle hverdage.

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

Denne stilling er publiceret af VKCONSULTING via jobnet.dk