Fagtilsyn – fagansvarlig
Banedanmark søger en fagansvarlig inden for fagtilsyn til geotekniske arbejder på Hillerød stations fornyelse. Du skal have minimum tre års erfaring som ingeniør, geotekniker eller lignende samt kendskab til dæmninger, jordbundsforhold og udgravninger. Rollen omfatter tilsyn, kvalitetssikring og dokumentation af arbejdet efter gældende normer. Erfaring fra jernbaneprojekter er en fordel. Ansøgningsfrist: 26. juli 2026.
Civilingeniør, bygge og anlæg stilling ved Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. juli 2026
- Oprettet: 2. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Civilingeniør, bygge og anlæg
Vil du være med til at føre tilsyn med de geotekniske arbejder på et af Banedanmarks største igangværende fornyelsesprojekter? Hos Banedanmark er vi er midt i en historisk stor fornyelse af jernbanenettet, og i udførelsesorganisationen arbejder vi hver dag med at skabe en grønnere og mere robust infrastruktur. Vi er netop gået i gang med en sporombygning og fornyelse af Hillerød station – og vi har brug for dig, der kan og vil tage ansvar for, at vores geotekniske arbejder udføres med høj faglig kvalitet og efter gældende normer og sikkerhedskrav, som en del af holdet. Du vil blive en nøgleperson i arbejdet med at føre tilsyn, kvalitetssikre og dokumentere det udførte geotekniske arbejde på Hillerød st. Du er med dér, hvor planerne bliver til virkelighed – tæt på entreprenørerne og arbejdet i marken – og du er med til at sikre, at Danmark får en sikker og robust jernbaneinfrastruktur. ”Som Fagtilsyn er det vigtigt, at du har en høj faglighed, og kan arbejde løsningsorienteret for at understøtte projekterne og det tværfaglige samarbejde med andre fagområder og vores entreprenører. Som en del af udførelsesorganisationen kommer du helt tæt på, når vi bygger fremtidens grønne jernbane.” – Claus Bentsen, teamleder i sektionen Fagtilsyn.
Din rolle som fagtilsyn for geoteknik
Som fagtilsyn er du vores øjne og ører i anlægget. Du sikrer, at arbejdet udføres korrekt, sikkert og i henhold til projekternes tekniske krav. Du kombinerer høj faglighed med praktisk dømmekraft og evnen til at samarbejde på tværs af fagområder. Du vil få en alsidig hverdag og vil blandt andet komme til at arbejde med at:
- Føre tilsyn med de geotekniske arbejder på projektet, såsom funderingsarbejde, jordbundsforhold, bæreevne og stabilitet.
- Kvalitetssikre og dokumentere arbejdet i henhold til gældende normer og standarder.
- Gennemgå projektmateriale for bygbarhed og kvalitet samt afklare tekniske forespørgsler.
- Kontrollere i forbindelse med udgravning til sporkasse gennem tjek for blødbund eller ændringer i bundmaterialet som vil kræve ekstra analyser.
- Deltage i byggemøder, tavlemøder og mangelgennemgange.
- Bidrage til en kultur hvor faglighed, kvalitet, samarbejde og læring er i centrum.
Din profil
Vi søger en faglig dygtig kollega med min. tre års erfaring som ingeniør, geotekniker eller anden relevant teknisk baggrund. Du har erfaring med dæmninger, jordbundsforhold og udgravninger til sporkasse eller større fundamenter – og du forstår de tekniske krav, der ligger bag. Erfaring fra jernbaneprojekter er en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for, at du bliver klædt godt på gennem et nyt onboardingforløb og en mentorordning. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har forståelse for tekniske standarder og kan omsætte dem til praksis.
- Arbejder struktureret og systematisk.
- Kommunikerer klart og professionelt.
- Trives i et tæt og tværfagligt samarbejde med både kolleger og entreprenørerne.
Din nye arbejdsplads og team
Vi kan tilbyde et job, hvor du kan bidrage til en attraktiv, grøn jernbane, og uden at give afkald på work-life balance. Tonen er uhøjtidelig, og vi værdsætter en humoristisk tilgang i en dagligdag med mange opgaver. Du bliver en del af et solidt fagligt miljø, hvor kvalitet og sikkerhed går hånd i hånd med udvikling og trivsel. Hos os får du:
- En arbejdsplads, hvor du er med til at skabe synlige forandringer og hvor vi lykkes sammen.
- Et fagligt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger.
- En kultur hvor vi løfter i flok og deler viden på tværs.
- Fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause.
- Mulighed for udvikling, specialisering og efteruddannelse.
Du får tjenestested i enten København eller Ringsted, men størstedelen af tiden er du ude i på projekterne, hvor du arbejder med de konkrete opgaver. Du vil tilknyttes projektet ved Hillerød station, og vil også i fremtiden primært arbejde med projekter på Sjælland.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Du ansættes som fagansvarlig i stillingen som fagtilsyn.
Ansøgning og kontakt
Upload dit CV og en motiveret ansøgning via linket ”Søg stillingen”. Vi indkalder løbende til samtaler – vent ikke for længe, hvis du er interesseret. Har du spørgsmål, så kontakt Teamleder Claus Bentsen på mail: cbts@bane.dk eller tlf.: 40 15 53 67. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Denne stilling er publiceret af Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 via jobnet.dk

