Faglig Konsulent Børn & Unge - Holbæk Kommune
Den Sociale Indgang i Holbæk Kommune søger en faglig konsulent med uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller Cand. Soc. i jura og solid erfaring fra myndighedsområdet for børn og unge. Du skal være stærk i tværgående samarbejde, systematisk i kvalitetsarbejde og have kendskab til barnets lov. Opgaverne omfatter faglig sparring, sagsgennemgange, kompetenceudvikling, digitalisering og udviklingsinitiativer. Ansøgningsfrist: 19. april 2026.
Faglig konsulent stilling ved Holbæk Kommune, Region Sjælland
- Holbæk, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 27. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 19. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Faglig konsulent
Vil du være med dér, hvor den tidlige indsats gør en mærkbar forskel og samtidig spille en central rolle i at udvikle kvaliteten på myndighedsområdet for børn og unge? Holbæk Kommune søger en faglig konsulent til Den Sociale Indgang, hvor vi møder familierne tidligt og sikrer, at børn og unge får den rette støtte på det rigtige tidspunkt.
Vi står midt i en spændende udvikling, hvor der er markant politisk opbakning til at styrke både Den Sociale Indgang og kvaliteten på hele Børne- og Familieområdet. Det betyder gode rammer, tydelig prioritering og et fælles ønske om at lykkes med den tidlige indsats.
Om Den Sociale Indgang
Dine opgaver
- Faglig kvalitet og sparring i Den Sociale Indgang: Understøttelse af høj kvalitet gennem faglig sparring, sagsgennemgange, kvalitetssikring af vurderinger og dokumentation samt deltagelse i teammøder og sagsdrøftelser. Du er go-to ift. metode, lovforståelse, praksis og faglige retningslinjer og bidrager til formidling heraf. Du vil også kunne få opgaver, hvor du skal bistå med din faglighed i andre teams ved behov.
- Onboarding og kompetenceudvikling: Planlægning og gennemførelse af introduktion for nye kolleger samt understøttelse af løbende kompetenceløft i tæt samarbejde med teamleder.
- Digitalisering, data og arbejdsgange: Udarbejdelse af relevante arbejdsgange, retningslinjer og implementering af digitale løsninger. Aktiv bruger og medudvikler af relevant ledelsesinformation.
- Tværgående og tværfagligt samarbejde: Facilitering af samarbejde med de øvrige myndighedsteams, brobygning til Fagsekretariatet (administration og jurister) og øvrige relevante samarbejdspartnere på børne- og voksenområdet.
- Udviklingsopgaver: Gå forrest i relevante udviklingstag, som handler om faglig og organisatorisk udvikling, bl.a. inden for tidlig indsats og tværfagligt samarbejde med skoler og dagtilbud, herunder fremskudte rådgivere i dagtilbud og skoler, i headspace m.v. Udarbejdelse af faglige oplæg og materialer til ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.
- Koordinering af vagtopgaver: Deltage i daglige vagtmøder og understøtte rådgivernes prioriteringer og faglige vurderinger gennem løbende sparring.
- Tovholderopgaver: Tovholder på relevante udviklingsinitiativer og håndtering af henvendelser udefra f.eks. indsamling af sager til brug for praksisundersøgelser el. lign.
- Borgersyn og styrket inddragelse: Styrke inddragelsen af børn, forældre og netværk i sagsbehandlingen i tråd med barnets lov og kommunens borgersyn, med fokus på dialog, samarbejde og fælles løsninger.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- en central rolle i et højt prioriteret område
- en varieret konsulentfunktion med både drift og udviklingsopgaver
- et fagligt stærkt team med jurister, faglige konsulenter og rådgivere
- grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling
- fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- en arbejdsplads med humor, engagement, stærkt kollegialt fællesskab og stor politisk opbakning.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller Cand. Soc. i jura med solid erfaring fra myndighedsområdet for udsatte børn og unge
- er stærk i tværgående samarbejde, tydelig i kommunikationen og systematisk i kvalitetsarbejde
- er nysgerrig, analytisk og læringsorienteret med blik for data og helhedsorienterede løsninger
- har erfaring med barnets lov samt gerne LØFT og ICS
- kommunikerer klart i både skrift og tale
- er optaget af tidlig indsats og tværfagligt samarbejde.
Praktisk information om ansættelsesproces og vilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 19. april 2026. Ansættelsessamtaler: 22. og 24. april 2026. Forventet opstart: 1. juni 2026. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og privat straffeattest ved ansættelse. Kontakt Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Den Sociale Indgang, Christel Lorenz på tlf. 72 36 46 37. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering. Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere. Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet. Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Denne stilling er publiceret af Holbæk Kommune via jobnet.dk

