Fængselsygeplejerske Jyderup - Medicinhåndtering

Danmarks Fængsler, Kredskontor Øst søger to sygeplejersker til sundhedsklinikken i Jyderup Fængsel. Du skal varetage daglig sundhedspleje af indsatte samt cirka en gang ugentligt arbejde på andre fængsler i området. Arbejdsopgaverne omfatter medicinhåndtering, omsorgssamtaler, kronikerforløb og misbrugsbehandling. Du er uddannet sygeplejerske med praktisk erfaring, arbejder struktureret og prioriterer patientsikkerhed. Ansøgningsfrist: 21. maj 2026.

Sygeplejerske stilling ved Områdekontor Østerbro - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 21. maj 2026 — Om 6 dage
  • Oprettet: 6. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske






Jobopslag


Har du lyst til at gøre en forskel i en organisation, der tager sig af en vigtig opgave i samfundet? Brænder du for faglig mangfoldighed og trives du i en hverdag, hvor ingen dage er ens? Hvis ja, så har vi en spændende mulighed til dig!

Stillingerne ønskes besat den 1. juli 2026 eller snarest muligt herefter.

Danmarks Fængsler, Kredskontor Øst søger erfarne sygeplejersker, da to af vores sygeplejersker har valgt at søge nye græsgange. Du vil arbejde sammen med andre fængselssygeplejersker, læger og lægesekretærer for at sikre, at de indsatte får den bedst mulige sundhedspleje.

Dit hovedarbejdssted vil være sundhedsklinikken i Jyderup Fængsel. Stillingen indebærer dog også, at du fast ca. en gang om ugen varetager sygeplejeopgaver på andre matrikler i Holbæk, Slagelse, Kalundborg, Roskilde og Nykøbing Fængsel.

Om jobbet

Jyderup Fængsel har 143 pladser, hvoraf 58 er arrestpladser, 45 er åbne pladser, og 40 er lukkede pladser. Fængslet modtager som udgangspunkt kvinder fra hele landet.

Du skal varetage den daglige sundhedsbetjening af fængslets indsatte. Arbejdsopgaverne kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, idet patienterne henvender sig til sygeplejersken med problemstillinger, de ellers ville have henvendt sig til egen læge med.

Arbejdsopgaverne er blandt andet

  • Medicinhåndtering
  • Omsorgssamtaler
  • Kronikerforløb
  • Misbrugsbehandling (substitution)
  • Modtagelsessamtaler
  • Assistere ved lægekonsultation
  • Tage blodprøver og EKG samt lungefunktionsundersøgelse ved behov
  • Sygeplejekonsultationer
  • Visitation til lægekonsultationer.

Hvem er du

Du er uddannet sygeplejerske og har nogle års praktisk erfaring – gerne fra almen medicin, akutafdeling/skadestue eller almen praksis. Psykiatri og misbrugserfaring kan være en fordel i jobbet, men er absolut ikke et krav.

Det er afgørende, at du arbejder meget struktureret, at du er optaget af, at de daglige arbejdsgange er effektive, og at du prioriterer patientsikkerhed. En moden tilgang til samarbejde internt og på tværs er ligeledes en forudsætning.

Du er god til at sikre korrekt og rettidig dokumentation i journaler og forstår betydningen af stringens og patientsikkert arbejde. Du har gode pædagogiske evner og kan kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed – både til patienter og ansatte.

Du investerer gerne for at skabe et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer med dine kollegaer.

Løn- og Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for Sygeplejersker i staten.

Stillingerne er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Stillingerne er til besættelse pr. 1. juli 2026 eller snarest muligt herefter.

Arbejdstid: Klinikken holdes åben inden for tidsrummet 08.00-16.00, og din arbejdstid vil blive planlagt inden for dette tidsrum i vagter af 7,4 timer. Der er mulighed for at få en vis indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften.

Det forventes at Sundhedsklinikken udvider sin åbningstid i første halvår af 2026, således at der må påregnes 1-2 dage ugentligt på hverdage med fremmøde i tidsrummet 7.30-21.00.

Du har fri i weekender og på helligdage. I ferier og vedr. evt. sygdom, kursus og lignende er man overvejende selvdækkende med udgangspunkt i at sundhedsenhedens sygeplejersker dækker ind for hinanden.

Ansættelsesområdet

er Danmarks Fængsler.

Arbejdsstedet

er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup.

Ansøgning

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest torsdag den 21. maj 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 26. maj 2026.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Danmarks Fængsler opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen,

er du velkommen til at kontakte enhedsleder Ulla Falkner på telefon 7255 5177.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst

Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk.


Denne stilling er publiceret af Områdekontor Østerbro via jobnet.dk