Fængselslæge almen medicin - Jyderup-Nykøbing
Områdekontor Østerbro søger erfaren læge til Jyderup og Nykøbing fængsel. Du skal varetage almenmedicinske konsultationer og tilsyn med udredning, behandling og opfølgning af indsatte med komplekse problemstillinger inden for psykiatri, misbrug og sociale forhold. Stillingen kræver struktureret arbejdsgang, klare kliniske beslutninger og tværfagligt samarbejde. Ansøgningsfristen er 31. juli 2026.
Speciallæge stilling ved Områdekontor Østerbro,
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
- Oprettet: 8. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge
Vil du bruge din lægefaglighed et sted, hvor den gør en konkret forskel – og hvor rammerne giver mulighed for at arbejde systematisk med udredning, behandling og opfølgning? I Danmarks Fængsler møder du en patientgruppe med stor sygdomsbyrde og komplekse problemstillinger, ofte med psykiatriske, misbrugsrelaterede og sociale udfordringer, som kalder på både klinisk skarphed og helhedsblik. Hos os er værdierne ikke bare ord: Vi skaber værdi for patienterne gennem professionelt teamwork og høj faglighed i en kultur præget af tillid, respekt og forståelse – med lighed i sundhed som fælles pejlemærke.
Om stillingen
Stillingen er i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst og forankret i Jyderup Fængsel samt Nykøbing Sjælland Fængsel. Arbejdet består af almenmedicinske konsultationer og tilsyn med udredning, behandling og opfølgning på både akutte og kroniske problemstillinger. Der er samtidig fokus på psykiatriske problemstillinger, misbrug og sociale udfordringer, og opgaverne løses i tæt tværfagligt samarbejde.
Primært kvindelige patienter:
I Jyderup afsoner der kun kvinder, og i Nykøbing Sjælland er der primært kvinder. Det betyder, at størstedelen af dine konsultationer vil være med kvindelige patienter og de problemstillinger, der ofte følger med deres sundhed og livssituation.
Hvorfor er det anderledes – og hvorfor er det godt? I et fængsel leveres sundhed inden for faste rammer. Det kræver, at du kan planlægge og behandle efter klare procedurer, skabe kontinuitet, arbejde med motivation og mestring – og udøve lægefaglighed i et system med flere hensyn. Til gengæld får du en varieret, klinisk relevant hverdag, hvor din indsats gør en tydelig forskel.
Jens oplever stor taknemmelighed fra de indsatte for, at han faktisk lytter | Ugeskriftet.dk Ligeværdig sundhed under et strengt sikkerhedsregime | Ugeskriftet.dk
Ligeværdig sundhed under et strengt sikkerhedsregime
Vi tilbyder dig
- En alsidig og fagligt stimulerende arbejdsdag med spændende problemstillinger
- Tid til kerneopgaven og mulighed for at arbejde systematisk med forløb og opfølgning
- Forudsigelige arbejdstider – dagtjeneste uden aften- eller weekendarbejde
- Et trygt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt fællesskab
- Tæt samarbejde og sparring med kolleger på tværs af faggrupper
Vi søger dig, der
- er speciallæge i almen medicin – eller har anden relevant klinisk speciallægeuddannelse
- alternativt har meget solid relevant klinisk erfaring, der kan matche opgaven
- arbejder struktureret, tager ansvar og træffer klare kliniske beslutninger
- trives med tværfagligt samarbejde og har blik for helheden omkring patienten
- gerne har interesse for psykiatri, misbrug og socialmedicin
Det praktiske (timer og ansættelsesmulighed)
Den samlede stilling er på 32 timer om ugen og fordeles typisk som:
- ca. 3 dage om ugen i Jyderup
- ca. 1 dag om ugen i Nykøbing Sjælland
Fordelingen tilpasses det aktuelle behov. Du kan søge den samlede stilling eller kun én matrikel – alt efter hvad der passer bedst til dig. Ønsker du fuldtidsstilling kan det også strikkes til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Læger i staten. Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Kredskontoret i Fængselskreds Øst, Sundhed. Med udkørende funktion i Jyderup Fængsel og Nykøbing Fængsel.
Du søger stillingen via linket “Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er
senest 31. juli 2026
Vi forventer at holde samtaler løbende i uge 32. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort. Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til overlæge i Sundhedsenheden Ditte Skovdal på telefon 72555331 eller 7255 1779.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. I alt ca. 2300 ansatte. For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Denne stilling er publiceret af Områdekontor Østerbro via jobnet.dk

