Facility-leder SOSU H København - Bygningsvedligehold
Vi søger en erfaren leder for facility til vores afdelinger i København og Gladsaxe. Du skal lede et team med 12 medarbejdere inden for teknisk drift og vedligeholdelse på tre adresser. Du har solid teknisk forståelse for bygningsdrift, herunder varme, ventilation og sikkerhed. Som relationsskaber navigerer du sikkert i en kompleks organisation og samarbejder tæt med uddannelsesleder og kollegaer. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.
Teknisk serviceleder stilling ved SOSU H - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. september 2026
- Oprettet: 4. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Teknisk serviceleder
Vil du stå i spidsen for drift i dagligdagen og god trivsel på Danmarks største social- og sundhedsskole? SOSU H søger en daglig leder for facility til vores afdelinger i København og Gladsaxe – måske det er dig! SOSU H søger dig, som sætter en ære i, at vores skoler i Skelbækgade, Blågårdsgade og i Gladsaxe fungerer godt i dagligdagen, i samarbejde med skolernes ledere og medarbejdere, til gavn for SOSU H’s elever og kursister.
Vi søger en erfaren og engageret facility-leder, som vil være med til at drive og udvikle vores bygninger, gårdmiljøer og andre faciliteter, så de er i tråd med SOSU H’s værdier og strategiske mål.
Vi søger en leder, som både har ledererfaring, er god til at tale og samarbejde med mange forskellige mennesker, og som har teknisk indsigt og erfaring. En leder, der er god til at kommunikere og som formår at skabe sammenhæng i rollen som driftsansvarlig og som leder for en facility-afdeling, der har en vigtig tværgående støttefunktion for vores pædagogiske udvikling og drift. Du er en samarbejdspartner, der med afsæt i tæt dialog med den lokale uddannelsesledelse, evner at prioritere indsatser, så de understøtter både fælles mål og lokale behov. Der er masser af muligheder for at få sparring og samarbejde med de øvrige facility-ledere og SOSU H’s bygningschef.
Denne stilling indeholder de klassiske drifts- og vedligeholdsopgaver samt ledelse af teamet. Herudover vægter SOSU H samarbejde og kommunikation højt i en pædagogisk organisation, hvor processen er vigtig for at skabe et godt resultat!
Din hverdag hos os:
Som Leder for facility bliver du en del af vores ledelsesteam i Facility, der består af flere ledere, som har hver sit geografiske ansvar. Du vil få ansvaret for tre adresser og de tilknyttede dygtige serviceteknikere, der står for de praktiske opgaver og sikrer høj kvalitet i hverdagen på SOSU H’s afdelinger. Det kan være lige fra bygningsvedligehold, hvor der udføres håndværksmæssige opgaver til reparation af inventar m.v. Hertil kommer møbelopsætninger og klargøring til elev- og medarbejderarrangementer, eksamener osv. Din opgave er at lede medarbejderne, og tage initiativ til at både vedligehold og udviklingsopgaver sker, og at indgå i dialog med afdelingernes uddannelseschef og -ledere for at sikre at hverdagen på skolens afdelinger fungerer godt.
Hvad tilbyder vi?
Hos SOSU H tilbyder vi et arbejdsfællesskab med højt fokus på medarbejdernes trivsel og samarbejde. Udover at lede medarbejdere og opgaver i København og Gladsaxe, vil du i mindre omfang få mulighed for at arbejde med tværgående opgaver i et team, hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre høj kvalitet og service.
Der er stor alsidighed i opgaverne, der blandt andet omfatter:
- Daglig ledelse af team med 12 dygtige medarbejdere i teknisk facility.
- Planlægning og gennemførelse af driften for vores afdelinger i Skelbækgade, Blågårdsgade og Gladsaxe.
- Overordnet ansvar for tekniske installationer såsom varme, ventilation og elinstallationer samt den løbende vedligeholdelse af disse og bygningerne generelt.
- Prioritering og styring af lokale projekter samt løbende vedligehold og serviceopgaver.
- Sikre overholdelse af love og regler omkring sikkerhed og kvalitet.
- Sammen med bygningschefen deltage i økonomiplanlægning, budgetopfølgning og leverandørforhandlinger.
- Fokus på energioptimering og reducering af den miljømæssige påvirkning i driften.
- Deltage som medlem i det lokale MIO-samarbejde (medarbejderindflydelsesorganisation) med fokus på arbejdsmiljø.
- På sigt kan der være tale om ansvar for rengøringen og de tilknyttede rengøringsmedarbejdere på de tre adresser.
Vi forventer at du
- Er en erfaren leder, der kan navigere sikkert i en kompleks organisation med mange snitflader til både den strategiske og pædagogiske ledelse.
- Bedriver tydelig og tillidsbaseret personaleledelse og giver erfarne medarbejdere plads til at løse deres opgaver selvstændigt.
- Formår at lede uden at detailstyre, men træder til, tager ansvar og sætter en klar retning, når situationen kræver det.
- Kan prioritere og bevare overblikket i en driftsorienteret hverdag, hvor behov og planer kan ændre sig med kort varsel.
- Har solid teknisk forståelse for drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder eksempelvis brandforhold, varme, ventilation.
- Er en stærk relationsskaber, som lytter til medarbejdere, lederkolleger og den pædagogiske organisation.
- Har gerne en relevant lederuddannelse eller anden dokumenteret ledelsesfaglig ballast.
- Erfaring fra lignende opgaver på en skole, eller anden uddannelsesorganisation er et plus.
Er det noget for dig?
Sådan søger du: Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via knappen “søg stilling” nederst på siden. Det er kun ansøgninger, der sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning.
Løn- og ansættelsesvilkår
sker efter overenskomst og du vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Vi lægger stor vægt på en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid samt mulighed for fleksibel arbejdstid. Vi har røgfri arbejdstid. Tjenestestedet er Skelbækgade og til tider Blågårdsgade og Gladsaxe, men der vil løbende være arbejdsopgaver på alle skolens adresser.
Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte bygningschef Lars-Bo Borggård, tlf: 5164 3662.
Ansøgningsfrist og proces
Vi håber at se din ansøgning senest den 21. september 2026 kl. 12. Forventet tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler forventes afholdt i uge 39. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børneattest.
Denne stilling er publiceret af SOSU H via jobnet.dk


