Ernæringslærer København N - Klinisk praksis
Københavns Professionshøjskole søger en adjunkt-/lektorvikar til kombinationsstilling på ernærings- og sundhedsuddannelsen. Kandidaten skal have ernæringsfaglig baggrund på master- eller kandidatniveau med erfaring i diætbehandling og ernæringsterapi. Rollen omfatter undervisning på campus, udvikling af læringsmiljøer og praktikvejledning på plejehjemmet Ingeborggården. Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026.
Adjunkt, professionshøjskole stilling ved Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 6. oktober 2026 — Om 5 dage
- Oprettet: 25. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Adjunkt, professionshøjskole
Som underviser på Københavns Professionshøjskole (KP) bevæger man sig i krydsfeltet mellem teori og praksis. Vi ønsker at styrke sammenhængen mellem praksis og teoretisk undervisning. Det gør vi med denne kombinationsstilling, hvor du som ansat underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen får mulighed for at deltage i udviklingen af praktikuddannelse på plejehjemmet Ingeborggården i Frederiksberg Kommune.
På ernærings- og sundhedsuddannelsen søger vi en adjunkt-/lektorvikar til vores Campus på Nørrebro. Udover at fungere som underviser på KP, ansættes du også til at udvikle læringsmiljøet og uddanne studerende på plejehjemmet Ingeborggården. Stillingen er tilknyttet et toårigt pædagogisk udviklingsprojekt støttet af Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen.
Projektet skal være med til at styrke brobygningen mellem uddannelsen og klinisk praksis. I projektet afprøves og udvikles læringsmetoder såsom peer-to-peer og færdigheds- og simulationstræning. Projektet skal bidrage til kompetenceudvikling, der styrker praktikuddannelsen af studerende.
Om stillingen
Du vil desuden fungere som praktikvejleder i forbindelse med praktikuddannelse på Ingeborggården 1-2 dage om ugen i gennemsnit. Dette sker i samarbejde med Ingeborggårdens beboere og faste personale. Samtidig vil du skulle sparre med andre undervisere ansat i kombinationsstilling på ernærings- og sundhedsuddannelsen omkring udviklingen af læringsmiljøer.
Ingeborggården er et spændende plejehjem, som allerede er langt i forhold til at skabe det gode og spændende studiemiljø. Plejehjemmet har en høj tilfredshed blandt de studerende, der har været i klinik. Vi søger dig, som gerne vil være en del af et fagligt stærkt fællesskab. Vi anser undervisning af studerende som en vigtig kerneopgave, som du skal være med til at udvikle og forbedre kvaliteten af.
Din faglige profil
- Ernæringsfaglig baggrund med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
- Ernæringsfaglig behandling og rehabilitering af ældre
- Ernæringsmæssige problemstillinger i ældre- og demenspleje
- Klinisk lederskab
Og med stor erfaring inden for:
- Diætbehandling og/eller ernæringsterapi
- Tværprofessionelt samarbejde
- Brugerinddragelse
- Pædagogisk udviklingsarbejde
Din personlige profil
- Stærke formidlings- og vejledningskompetencer
- Visionær og optaget af at undervise og udvikle sammen med beboere, personale og studerende
- Engageret i og ønsker at bidrage til hverdagslivet på Ingeborggården
- Værdsætter mangfoldige samarbejdsrelationer
- Trives med at have to arbejdssteder og indgå i et dynamisk arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- En unik stilling, hvor du får mulighed for at bedrive og udvikle undervisning i ældrepleje på tværs af skole og plejehjem
- Tæt parløb med kollega ansat i identisk kombinationsstilling med sygeplejefaglig baggrund
- Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder samt et stærkt arbejdsfællesskab
Din arbejdsplads
Ingeborggården er et nybygget plejehjem på Frederiksberg med moderne boliger og faciliteter. Der 200 beboere og cirka 220 ansatte. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere er fordelt på 5 afdelinger af 9 teams. Vi har sygeplejestuderende fra alle semestre og assistent- og hjælperelever. Ingeborggården har tilknyttet egne fysio- og ergoterapeuter samt en trivselskoordinator til beboeraktiviteter. Ingeborggården har eget produktionskøkken samt tilknyttet en klinisk diætist.
Vi arbejder kontinuerligt sammen om at udvikle en undervisningspraksis, der sikrer høj kvalitet i praktikuddannelsen og for borger og personale i et samlet sundhedsvæsen.
Kombinationsstillingen indebærer et tæt samarbejde med plejehjemmets ledelse, uddannelsesansvarlige og vejledere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Ved ansættelse som lektorvikar lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen fordelt med 1-2 dage på plejehjem og 3-4 dage på KP.
Din primære arbejdsplads er beliggende på KP: Sigurdsgade 26, 2200 København N. Din arbejdsplads på Ingeborggården ligger på Troels-Lund Vej 27A, 2000 Frederiksberg.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
Interesseret?
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 19. oktober 2026. En 2. samtalerunde kan evt. finde sted den 28. oktober 2026.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Denne stilling er publiceret af Københavns Professionshøjskole via jobnet.dk
Andre job som adjunkt, professionshøjskole
- Pædagogikkonsulent Odense - UCL Diplomuddannelser
- HR-Leder & Coach Odense - UCL Erhvervsakademi
- Sygeplejerskeuddannelse Vejledning - UCN Evidensbaseret
- Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) søger underviser til Institut for Medier, Kommunikation og Design med tilknytning til professionsbachelor-uddannelsen Medieproduktion og Ledelse
- Optometri-underviser København - Barselvikar


