Erhvervsret Professor Aalborg - Forskning & Innovation
Juridisk Institut ved Aalborg Universitet søger en professor i erhvervsret til at lede forskning og undervisning inden for retlige forhold af betydning for erhvervslivet. Du skal bedrive forskning på højt niveau, bidrage til forskningsbaseret undervisning på alle niveauer og udvikle forskningsprojekter med ekstern finansiering. Opgaverne omfatter også faglig miljøopbygning, mentoring af yngre forskere og pædagogisk vejledning. Ansøgningsfrist: 31. august 2026.
Professor stilling ved Aalborg Universitet, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. august 2026
- Oprettet: 22. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Professor
Juridisk Institut ved Aalborg Universitet (AAU) – Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet – søger en engageret professor med internationalt udsyn, der kan lede og udvikle forskning og undervisning inden for retlige forhold af central betydning for erhvervslivet. Stillingen er strategisk vigtig for instituttets fortsatte vækst og ambition om at være en førende aktør inden for erhvervsjuridisk forskning og uddannelse. Stillingen er fast på 37 timer ugentligt med ønsket tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter.
Dine arbejdsopgaver
Juridisk Institut har en klar ambition om at styrke forskeruddannelsen gennem øget indskrivning og målrettet støtte til ph.d.-stipendiater samt at udvikle stærke forskergrupperinger og strategiske partnerskaber, der understøtter forskning, undervisning og ekstern finansiering. Som professor vil du spille en central rolle i at realisere disse ambitioner og være med til at positionere Juridisk Institut som en innovativ og samfundsrelevant forsknings- og uddannelsesinstitution.
Som professor ved Juridisk Institut bliver du en central del af et retsvidenskabeligt fagmiljø, hvor forskning, undervisning og videnssamarbejde med omverdenen tænkes tæt sammen. Du forventes at bedrive forskning på højt niveau og bidrage til instituttets samlede faglige profil gennem publicering og formidling nationalt og internationalt. Du vil indgå i forskningsbaseret undervisning, eksamensaktiviteter og vejledning på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, og du kommer til at medvirke til udvikling af undervisningsforløb, kurser og undervisningsmateriale på instituttets uddannelser.
I stillingen indgår også opgaver med at opbygge og videreudvikle forskningsprojekter, herunder at identificere og udvikle nye forskningsmuligheder og tage initiativ til ansøgninger om ekstern finansiering, ofte i tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
For professorer indgår der opgaver med faglig miljøopbygning og forskningsledelse. Det kan omfatte udvikling af forskningsgrupper, projektudvikling og understøttelse af early career-indsatser, herunder mentoring, kollegial sparring og medansvar for at skabe gode karriereveje for yngre forskere. Du vil desuden kunne få opgaver med pædagogisk vejledning, supervision og fagligt bedømmelsesarbejde samt eventuelle ledelses- og koordineringsopgaver i relation til forskning, undervisning og eksternt samarbejde.
Dine kompetencer
Øvrige kompetencer
Kvalifikationskrav
Der lægges vægt på, at ansøgeren har udviklet fagområdet forsknings- og undervisningsmæssigt.
Herudover kan der lægges vægt på ansøgerens evne til at varetage og udvikle forskningsbaseret myndighedsbetjening. Endvidere lægges der vægt på en vurdering af ansøgerens evne til at varetage forsknings- og undervisningsmæssige ledelsesopgaver og evt. andre funktioner, fx i relation til universitetets eksterne samarbejde.
Der lægges desuden vægt på, at ansøgeren kan varetage pædagogisk vejledning, supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde.
Link til forventninger ved ansættelse som professor:
Hvem er vi
På instituttet prioriterer vi både faglig fordybelse og samarbejde. Vi udvikler løbende vores forskningsportefølje, vores uddannelser og vores samarbejde med eksterne partnere, herunder offentlige myndigheder, organisationer og private virksomheder. Vores værdigrundlag er Frihed, Engagement, Balance, Fællesskab og Menneskelig ordentlighed, og vi arbejder aktivt for et trygt, forpligtende og inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed, åben dialog og langsigtet faglig udvikling. Som professor vil du blive en vigtig del af dette fællesskab og få gode muligheder for at præge både forskning, undervisning og instituttets strategiske udvikling i de kommende år.
Ansøgning
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives.
- CV
- Eksamensbeviser (kandidatbevis og ph.d.-bevis)
- Publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt vedhæfte ti publikationer. Du skal sende en medforfattererklæring, se skabelon til medforfattererklæring.
- Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer. Se vejledning til undervisningsportfolio på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hvis dette ikke er medsendt, så skal du vedlægge begrundelse herfor.
- Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen
- Referencer/anbefalinger
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Har du spørgsmål?
Øvrige informationer
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet – Viden for verden
Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk


