Erhvervsrengøring Inspektør - Forsvaret København K

Etablissement- og terrænkommandoen søger en rengøringsinspektrice til Holmens kanal i København. Du skal lede et team på tre medarbejdere, deltage i daglig rengøring og sikre høj kvalitet. Dine opgaver omfatter planlægning, instruktion af personale i arbejdsmetoder og ergonomi, samt kvalitetskontrol. Du er uddannet serviceassistent, serviceminded, fleksibel og har kørekort. Arbejdstiden ligger mellem 05:00-15:00 med weekendarbejde. Ansøgningsfristen er 15. maj 2026.

Rengøringsinspektør stilling ved Forsvarets Kantine & Rengøring HK9 - København K, Region Hovedstaden

  • København K, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 15. maj 2026 — Om -1 dage
  • Oprettet: 21. april 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Rengøringsinspektør





Jobopslag

Har du lyst til at gøre en forskel for medarbejdere og gæster i Forsvaret? Er du serviceminded og fleksibel, og god til at gøre rent, så er du måske vores nye rengøringsinspektrice?

Etablishment- og terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.

Etablishmentspartnerelement Kastellet har kontorer i det historiske Kastellet, og varetager driften af flere Københavnske adresser, heriblandt også Nyboder.

Rengøringsteamet består i dag af et fantastisk team på 13 rengøringsassistenter, hvor der lægges vægt på trivsel, tæt samarbejde og ansvar for kvalitet i opgavernes udførelse.

Om stillingen

Hos os får du ikke alene et spændende job i historiske omgivelser, du er med til at kvalitetssikre driften og rengøringsydelsen til vores kunder.

Som rengøringsinspektrice deltager du selv i udførelsen af rengøringen på etablissementet.

Dine kerneopgaver er, at:

  • varetage opgaverne og kundens ønsker effektivt og professionelt
  • planlægge og koordinere den daglige rengøring
  • sørge for instruktion af nye medarbejdere i anvendelse af rengøringsmidler, maskiner, arbejdsmetoder, ergonomi og kvalitet
  • være synlig over for dit team og kunderne
  • sikre den høje kvalitet over for kunden, som du er i daglig kontakt med
  • udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler
  • bestille rengøringsmidler mv.
  • udføre egenkontrol
  • indrapportere bygningsændringer – bygninger i anvendelse – lukkede bygninger/lokaler m.v.
  • deltage i rekrutteringsprocessen
  • bestille arbejdsbeklædning

Du bliver rengøringsinspektrice for et team på 3 medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde højt.

Vi tilbyder:

  • Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold – og fantastiske kollegaer
  • En grundig oplæring
  • En arbejdstid i tidsrummet 05:00 til 15:00. Der vil forekomme arbejde på weekend- og søgnehelligdage

• En arbejdsuge på 37 timer inkl. frokostpause

Om dig

Du er uddannet serviceassistent.

Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Herudover har du et godt humør, også når vi har travlt.

Du taler, læser og forstår dansk og du er serviceminded og fleksibel, og du er god til at overskue dine arbejdsopgaver.

Kompetenceudvikling og videreuddannelse prioriteres af ledelsen, og her har du et medansvar for, at der sker udvikling.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil, da du kommer til at benytte Forsvarets tjenestebiler.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Holmens kanal i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Marie Surlykke Lund på telefon 4131 6952.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 15. maj 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og terrænkommandoen

Etablishment- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard, og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.


Denne stilling er publiceret af Forsvarets Kantine & Rengøring HK9 via jobnet.dk