Ergoterapeut rehabilitering Silkeborg - Personcentreret
Silkeborg Kommune søger en ergoterapeut til område 2 i plejecentersektionen. Du skal arbejde i tværfaglige teams med fokus på rehabilitering og helhedspleje for beboere. Opgaverne omfatter genoptræning, funktionsevnevurderinger, forflytningsstøtte og vejledning. Vi ønsker dig med erfaring inden for arbejdet med ældre og demens, stærk monofaglig identitet og interesse for forflytningsområdet. Stillingen er på 37 timer fra 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 24. august 2026.
Ergoterapeut stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 24. august 2026
- Oprettet: 6. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ergoterapeut
Vi søger en ergoterapeut til område 2 i plejecentersektionen, Silkeborg Kommune
Vil du være med til at styrke beboernes hverdagsliv gennem rehabilitering, tværfaglighed og faglig kvalitet? I plejecentersektion søger vi en ergoterapeut, der har lyst til at gøre en forskel i tværfaglige teams.
Rammen for stillingen:
På Silkeborg Kommunes plejecentre arbejdes der i tværfaglige team som led i implementeringen af den nye ældrelov. Der er stort fokus på det tværfaglige samarbejde, hvor den rehabiliterende indsats vil være omdrejningspunktet for alle beboer på vores plejecentre. Vi prioriterer en grundig introduktion samt løbende faglig sparring i hverdagen.
Plejecentersektionen er inddelt i tre geografiske områder med hver to ergo- og to fysioterapeuter. Du vil blive tilknyttet område 2, som består af plejecentrene:
- Marienlund
- Sejs
- Bakkegården
- Søvangen
- Malmhøj (profil plejecenter for borgere med sindslidelser)
- Solgården (profil plejecenter for borgere med alkoholmisbrug)
Din nærmeste leder vil være plejecenterlederen på Sejs plejecenter. Du vil få varierende indmødested i området.
Som ergoterapeut hos os vil dine opgaver bl.a. være:
- Genoptræning efter serviceloven, sundhedsloven og ældreloven
- Understøtte og sikre hensigtsmæssige forflytninger
- Sikre relevante hjælpemidler til beboerne
- Bidrage til den gode indflytning af nye beboer
- Deltage i triageringsmøder og borgergennemgangen og bidrage til tværfagligt samarbejde omkring helhedspleje
- Bidrage til den gode indlæggelse/udskrivelse i tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet
- Rådgivning og vejledning til beboer og medarbejdere i forhold til at støtte beboerne i at mestre dagligdagen bedst muligt
- Udarbejdelse af funktionsevnevurderinger med fokus på at tilrettelægge relevant rehabiliterende, trænings- og kompenserende indsatser, der understøtter beboernes selvstændighed i hverdagen
- Vurdering og behandling af beboere med dysfagi
Vi ønsker os en terapeut der
- har erfaring og interesse for arbejdet med den ældre borger og borgere med demens
- kan arbejde ud fra en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang, hvor træning integreres i hverdagssituationer for beboerne
- har en stærk monofaglig identitet, som kan være med til at skabe resultater i det tætte tværfaglige samarbejde
- har en stor interesse for forflytningsområdet og gerne erfaring med dette
- kan samarbejde tværfagligt og medvirker til et godt arbejdsmiljø og fælles kultur
- er en relationel stærk medarbejder, der møder både beboere, pårørende og kollegaer med nærvær, respekt og empati
- har du erfaring med omsorgssystemet Nexus er det en fordel
- stillingen indebærer kørsel i eget køretøj. Der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler
Derfor skal du vælge os
- Du får en foranderlig og udfordrende hverdag, hvor du i høj grad kan være med til at skabe udviklingen
- Mulighed for at præge implementering af ældreloven på plejecentrene
- Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi kommunikerer konstruktivt og åbent, med plads til humor og grin
- Du får dygtige og engagerede kollegaer, der står klar til at tage imod dig
Vi glæder os til at læse din ansøgning suppleret med C.V., autorisations id og eksamensbeviser.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere
Ansøgning:
Ansøg
Ansøgningsfrist: 24. august 2026 kl.07.00
Om Plejecentersektionen i Silkeborg Kommune
Du bliver en del af en stor sektion med 18 plejecentre og omkring 700 medarbejdere. Sektionen er inddelt i tre områder med hver sin områdeleder samt 17 plejecenterledere.
Plejecentersektionen er en del af Sundhed og Omsorg i Silkeborg Kommune. Sundheds- og Omsorgsafdelingen samarbejder med borgere om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv i pleje- og sundhedsfaglige indsatser i hjemme- og sygeplejen, daghjem, midlertidige pladser, plejehjem, aktivitetscentre, sundhedshus mv.
Læs mere om os på vores hjemmeside www.silkeborg.dk
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

