Ergoterapeut rehabilitering Gentofte - Hverdagspleje

Gentofte Kommune søger en ergoterapeut med erfaring i hverdagsrehabilitering, der brænder for at forbedre borgernes livskvalitet gennem samarbejde og tværfaglig indsats. Kandidaten skal være selvstændig, udviklingsorienteret og en drivkraft i rehabiliteringsindsatsen. Passionen for at skabe bæredygtige løsninger i hverdagen er central.

Ergoterapeut stilling ved Gentofte Kommune, Region Hovedstaden

Beskrivelse af jobtilbuddet for Ergoterapeut

Bliv ergoterapeut i Gentofte Hjemmepleje og gør en forskel – hver dag

God rehabilitering bygger på samarbejde, hvor borgerens mål og muligheder er udgangspunktet. Gentofte Hjemmepleje søger en ergoterapeut til rollen som rehabiliteringsvejleder. Med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker er jeres fælles mål at styrke borgerens livskvalitet og støtte den enkelte i selvstændigt at mestre hverdagen mest muligt.

Vi søger en engageret ergoterapeut, der brænder for at skabe værdi i borgernes liv og gøre rehabilitering til en naturlig del af hverdagen.

Du bliver en del af et stærkt rehabiliteringsteam med fem rehabiliteringsvejledere i form af en social- og sundhedsassistent, fire fysioterapeuter og en ergoterapeut som faglig koordinator. Teamet understøtter den rehabiliterende tilgang i helhedsplejen. Du vil få en central rolle i at bringe din terapeutfaglige vinkel ind i det tværfaglige samarbejde og derved skabe en fælles rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen.

Dine vigtigste opgaver

  • Styrke og udvikle den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen gennem supervision, faglig sparring og vejledning af kollegaer i hjemmeplejen.
  • Vurdere, planlægge og udfører tværfaglige og individuelle rehabiliteringsforløb.
  • Være forløbsansvarlig for rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, herunder koordinerer indsatsen og sikre sammenhæng i borgerens forløb, så borgerens plan og mål opnås. Understøtte borgerens funktionsevne og livskvalitet.
  • Deltage aktivt i tværfaglig sparring med visitation, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt terapeutkollegaer.

Med implementeringen af den nye Ældrelov står vi i en tid med nye måder at tænke ældrepleje på – med fokus på helhedspleje, borgerens selvbestemmelse og større fagligt råderum. Vi er derfor i en hverdag i konstant udvikling og søger dig, der trives i forandringer og har lyst til at være med til at forme fremtidens rehabiliteringsindsats.

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut og gerne har erfaring med hverdagsrehabilitering.
  • Arbejder selvstændigt, målrettet og med sans for at inddrage hjemmeplejen i opgaveløsningen.
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og god til tværfagligt samarbejde.
  • Kan se muligheder og finde løsninger, når der er udfordringer.
  • Ønsker at være en drivkraft i rehabiliteringsindsatsen.

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 32–37 timer om ugen. Stillingen er selvtilrettelæggende, men den primære arbejdstid ligger i dagtimerne.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med daglig sparring og samarbejde på tværs.
  • En arbejdsplads med højt engagement og borgeren i centrum.
  • Et kollegialt og anerkendende miljø, hvor vi løfter i fællesskab.
  • En organisation, der prioriterer faglig udvikling og innovative løsninger.
  • Vi anvender omsorgssystemet Nexus.
  • Mulighed for at transporterer sig rundt i bil eller på elcykel.
  • Ansættelsessamtaler i uge 18.
  • Der ønskes ansættelse den 1 juni 2026.

Hos os er hverdagsrehabilitering ikke bare et koncept – det er en del af vores DNA. Vi arbejder ud fra Gentofte Kommunes værdighedspolitik og Pleje & Sundheds vision:

“Sammen skaber vi fremtidens løsninger for borgernes drømme og håb om et selvstændigt og værdigt liv – hele livet.”

Er det dig, vi mangler? Så send din ansøgning senest den 23. april 2026.

Denne stilling er publiceret af Gentofte Kommune via jobnet.dk