Ergoterapeut neurorehabilitering - Viborg Region Midtjylland
Vestdansk Center for Rygmarvsskade søger to ergoterapeuter til højt specialiseret neurorehabiliteringscenter i Viborg. Du skal gennemføre individuelle ergoterapeutiske interventioner og arbejde struktureret med OTIPM-modellen. Opgaverne omfatter vurdering af komplekse aktivitets- og funktionsproblematikker samt tværfagligt samarbejde om sammenhængende patientforløb. Du er fagligt nysgerrig, kommunikerer professionelt og bidrager positivt til arbejdsmiljøet. Ansøgningsfrist: 23. august 2026.
Ergoterapeut stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland
- Viborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 23. august 2026
- Oprettet: 8. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ergoterapeut
Vi søger to ergoterapeuter, der motiveres af at gøre en forskel i menneskers liv – på et af landets mest specialiserede neurorehabiliteringscentre. Hos os arbejder du med patienter, der skal finde vejen til et nyt hverdagsliv efter en rygmarvsskade, og du bliver en central del af den rejse.
På Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i Viborg arbejder vi med højt specialiseret rehabilitering af mennesker, der har pådraget sig en rygmarvsskade – oftest på traumatisk eller sygdomsmæssig baggrund. Vores patienter er indlagt i længere, komplekse forløb, og det giver os muligheden for at fordybe os fagligt og følge den enkelte patients udvikling tæt.
Rehabiliteringen hos os handler om langt mere end genoptræning. Det handler om at hjælpe mennesker med at genopbygge en hverdag under fundamentalt ændrede livsvilkår. Det kræver faglighed, empati og evnen til at se hele mennesket. Netop derfor er det tværfaglige samarbejde helt afgørende – vi løser komplekse opgaver sammen, og vi betragter patient, pårørende og kommune som vigtige samarbejdspartnere i forløbet.
Vores afdeling er præget af et stærkt fællesskab, gensidig respekt og en god stemning med plads til humor og positivitet. Vi er mange forskellige faggrupper og personligheder, og netop den mangfoldighed skaber rum for tolerance, faglig nysgerrighed og trivsel. Læs mere om VCR på fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/neurologi.
Dine opgaver
- Planlægning og gennemførelse af individuelle ergoterapeutiske interventioner og holdtræning med udgangspunkt i patientens hverdagsliv og funktionsevne
- Struktureret arbejde med OTIPM som tilgang i det ergoterapeutiske arbejde
- Undersøgelse, vurdering og behandling af komplekse aktivitets- og funktionsproblematikker inden for højt specialiseret neurorehabilitering
- Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om sammenhængende patientforløb
Vagtforhold
Om dig
Du har kendskab til OTIPM og kan anvende modellen som en struktureret tilgang i dit ergoterapeutiske arbejde. Du er fagligt nysgerrig og engageret – ikke kun i dit eget fagområde, men også i dine kollegers. Du kommunikerer klart og professionelt, arbejder ansvarsbevidst og med høj faglig integritet, og du trives med den fleksibilitet, som skiftende patientforløb kræver. Ikke mindst bidrager du positivt til det kollegiale fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
Det tilbyder vi dig:
- Et meningsfuldt arbejde inden for højt specialiseret neurorehabilitering med fokus på rygmarvsskader
- Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger – både mono- og tværfagligt – hvor vidensdeling, supervision og refleksion i praksis er en naturlig del af hverdagen
- Gode muligheder for kontinuerlig faglig og personlig udvikling gennem kurser, nøglepersonsfunktioner og samarbejde med vores egen forsknings- og udviklingsenhed
- En arbejdsplads, der tager hensyn til medarbejdernes livsfaser, med åben dialog og fleksibilitet inden for givne rammer
Sådan kommer du godt i gang
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Brandt Jakobsen på telefon 7844 6180.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

