Ergoterapeut autisme Hinnerup - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger ergoterapeut, socialrådgiver eller socialpædagog til arbejde med voksne med autisme på Trekløveret i Hinnerup. Du skal være nærværende, selvreflekteret og ressourceorienteret, med evne til at se mennesket før opgaven. Stillingen kræver tværfagligt samarbejde og systematisk dokumentation. Du arbejder i team med fokus på struktur, forudsigelighed og borgernes selvstændighed. Fuldtidsstilling med udviklings- og supervisionsmulighederne. Ansøgningsfrist: 13. oktober 2026.
Socialpædagog stilling ved Region Midtjylland - Hinnerup, Region Midtjylland
- Hinnerup, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. oktober 2026
- Oprettet: 29. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vi leder efter dig, som har lyst til at blive en del af en medarbejdergruppe, hvor du får dedikerede og fagligt dygtige kolleger, og hvor vi tror på, at vi kun i fællesskab lykkes med at give borgeren de bedste betingelser for så selvstændigt et liv som muligt.
Kompleksiteten i vores målgruppe kræver en tværfaglig indsats. Det betyder, at vi både søger dig, der er ergoterapeut, socialrådgiver eller socialpædagog. Det vigtigste er, at du ser vigtigheden i at anskue det hele menneske, og at du med din faglighed kan bringe perspektiver i spil, så du i teamsammenhæng kan bidrage til den indsats, I sammen vurderer, at borgeren har behov for.
Vi er i en tid, hvor vi ønsker at opnormere og ligeledes tilgodese monofaglig nørderi. Vi er naturligvis afgrænsede til at levere de indsatser, kommunerne bestiller os til, men tror alligevel på, at små greb i hverdagen kan bidrage til større livskvalitet hos den enkelte borger. Den primære opgave hos os er at understøtte borgernes hverdagsliv, hvor de oplever høj grad af forudsigelighed – og bliver grebet, når hverdagen bliver uforudsigelig. Vi er nysgerrige på, hvad der tænder din ild, og så længe at det matcher borgernes indskrivninger og støttebehov, er vi med på at være kreative.
Vi tilbyder til gengæld:
- En afslappet atmosfære, engagerede kollegaer og høj grad af tillid til hinanden
- En ledelse, der prioriterer at skabe de rette betingelser for din faglige udvikling og en ledelse, der vægter et trygt arbejdsmiljø med trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv
- Gode transportmuligheder – toget kører til Hinnerup fra Aarhus H på 15 minutter, og fra stationen tager det under 10 minutter på gåben. Flere af de regionale busser kører også fra både Aarhus, Randers og Hadsten.
- Du bliver en del af en organisation med mange udviklingsmuligheder, bl.a. Autismepilotuddannelse, løbende kompetenceudvikling, fastlagt supervision og faglig vejledning og rådgivning, temadage, selvbestemmelse og deltagelse i diverse netværk på tværs af Specialområde Autisme. Helt konkret har vi en ledig funktion som en koordinerende rolle i et team samt mulighed for, at du kan opnå et særligt ansvar inden for SIKK (Sikkerhed- og konflikthåndtering), Åben Dialog eller LA2.
Vi søger dig som:
- Kender dig selv og dine reaktionsmønstre så godt, at borgeren møder en medarbejder i ro uanset konteksten
- Er nærværende og har en ressource- og løsningsorienteret tilgang, hvor du ser mennesket før opgaven
- Er selvreflekteret, fagligt funderet og kan gå foran
- Har mod på at bringe dine faglige perspektiver i spil i fællesskabet og ligeledes bakker kollegers perspektiver op og efterlever det aftalte
- Formår at samarbejde imødekommende på mange niveauer med beboere, kollegaer, pårørende, ledelse, tværfaglige og eksterne samarbejdspartnere
- Kan tage initiativ, er fleksibel, loyal og kan holde hovedet koldt i en omskiftelig hverdag, hvor borgerne har et stort behov for forudsigelighed, mens virkeligheden er foranderlig
- Kan dokumentere systematisk, tydeligt og konkret – vi dokumenterer både social- og sundhedsfagligt
- Kan arbejde selvstændigt og monofagligt og ligeledes indgå i et teamsamarbejde med tværfaglighed
- Bringer positiv energi ind i det kollegiale fællesskab
Om os
Fælles for målgruppen er, at borgerne har behov for struktur, forudsigelighed, tydelighed i kommunikationen og behov for støtte til at indgå i sociale fællesskaber og til diverse ADL-opgaver. Vi samarbejder med beboerne om at udvikle færdigheder, etablere hensigtsmæssige strukturer og strategier, der forbedrer livskvaliteten og skaber kompetencer til et så selvstændigt liv som muligt og på egne betingelser.
Alle indsatser tager afsæt i Specialområde Autismes værdigrundlag og faglige fundament. Vi arbejder ud fra tanken Intet om os uden os, hvorfor alle indsatser er i samarbejde med beboerne og tager udgangspunkt i beboernes ønsker og drømme. På Trekløveret modtager nogle af beboerne støtte til dele af den personlige pleje, men forventeligt vil støttebehovet for sundhedsfaglige indsatser øges grundet aldersspændet blandt borgerne.
Vores fysiske rammer består af Trekløveret, som har tre vinger: Engstien, Ådalen og Seniorhuset. Trekløveret fungerer som et bofællesskab, hvor beboerne har egen 2-værelses lejlighed og dertil fællesarealer med mulighed for diverse aktiviteter. Trekløveret ligger i rolige omgivelser centralt i Hinnerup. Vi deler området og samarbejder med vores nabo, som er en anden afdeling i Specialområde Autisme, og vores interne aktivitets- og beskæftigelsestilbud, hvor de fleste borgere er indskrevet.
På Trekløveret arbejder vi i 3 teams, som hver har en teamkoordinator. De 3 teams består hver af 4-5 medarbejdere og ca. 6-7 beboere.
Arbejdsvilkår
Ansøgningsfrist og ansættelsesprocedure
Om Specialområde Autisme
www.sau.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

