Ergoterapeut §103/§104 Aarhus N - Klinisk vejleder
Ergoterapeut og klinisk underviser søges til udviklingsorienteret stilling i Kompetencecenter Nord, Center for Bofællesskaber og Beskæftigelse. Du skal have erfaring med jobrettet aktiviteter og gerne som klinisk underviser. Kendskab til arbejde med borgere med udviklingshandicap er en fordel. Du planlægger selvstændigt, dokumenterer fagligt og bidrager til fælles læring og refleksion. Stillingen er forankret i udviklingen af øvebaner mod ordinært arbejdsmarked. Ansøgningsfrist: 15. april 2026.
Ergoterapeut stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 24. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 15. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ergoterapeut
Om jobbet:
Tilbuddet består i dag af en række værksteder, hvor borgerne er i dagsbeskæftigelse. Her håndterer vi opgaver og samarbejder med en række virksomheder og frivillige organisationer, som vores borgere løser opgaver for både internt på Kompetencecenter Nord og ude på virksomhederne.
Kompetencecenter Nord befinder sig i en faglig udviklingsproces, hvor vi i højere grad kobler vores interne dagsbeskæftigelsestilbud med virksomheder og frivillige organisationer for, at vi kan få flere borgere med udviklingshandicap i beskæftigelse. Dette sker bl.a. ved en øget brug af interne øvebaner, hvor borgerne oplærer kompetencerne, som der er behov for på en virksomhed.
Vi arbejder med etablering af øvebaner, der retter sig mod beskæftigelsesmuligheder på det ordinære arbejdsmarked. Vi arbejder systematisk med at kortlægge kompetencer og sætte disse i spil i nye sammenhænge.
Vi søger en ergoterapeut og klinisk underviser til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. juni 2026.
Stillingen er nyoprettet, og vi er stolte af at være blevet godkendt som uddannelsessted for ergoterapeutstuderende. Du får en unik mulighed for at sætte dit præg på både rollen og udviklingen af området, hvor du som klinisk underviser får ansvar for de studerende.
Stillingen er forankret i vores nyeste udviklingsspor omkring øvebaner. Du får kompetente og engagerede kollegaer der ønsker at udvikle praksis sammen. Du deltager hver 14. dag i teammøder med dine nærmeste kollegaer, og hver 14. dag er der møde for alle ansatte på Kompetencecenter Nord, hvor vi løbende udvikler og styrker vores faglighed.
Vi er godt forankret i den fælles faglige strategi, herunder vores fælles faglige fundament, hvor vi tager vores afsæt når vi tilrettelægger pædagogiske indsatser og aktiviteter.
Vi arbejder aktivt med KRAP og har en anerkendende og helhedsorienteret tilgang til borgerne.
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet ergoterapeut og har erfaring med jobrettet aktiviteter, også meget gerne erfaring som klinisk underviser
- Det er en fordel at have kendskab til arbejdet med borgere med udviklingshandicap
- Kan arbejde alene og planlægge selvstændigt under hensyntagen til fælles beslutninger
- Lægger vægt på gensidigt højt informationsniveau gennem faglig dokumentation
- Har gode relationelle kompetencer
- Er team orienteret i tankegang
- Kan være tydelig i faglige- og kollegiale sammenhænge og bidrage til anerkendelse, refleksion og fælles læring
- Er fortrolig med IT, gerne stærke skriftlige kompetencer og er bekendt med dokumentations praksis
- Kan arbejde struktureret, målrettet og vedholdende med understøttelse af den enkelte borgers mål
- Kan være tydelig i faglige- og kollegiale sammenhænge og bidrage til anerkendelse, refleksion og fælles læring
- Har gåpåmod og fleksibilitet og kan tænke i kreative løsninger, når hverdagen udfordres
- Har humor og kan være med på uformel omgangstone.
Derfor skal du vælge os:
- Engageret og fagligt stærk personalegruppe
- Fokus på borgernes muligheder for at tage styring i eget liv. En arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder aktivt med forbedringer og nytænkning
- Prioritering af den gode kultur og det tværfaglige samarbejde
- Omgangsformen er uhøjtidelig, med plads til humor
- Gode muligheder for at præge vores hverdag gennem medinddragelse og ansvar
- Personalemøder/faglige møder/gruppemøder hver 14. dag samt 4 temadage om året med fagligt relevant indhold
- Der er borgerrettet supervision 4 gange om året
- Vægter trivslen i personalegruppen højt og alle har et ansvar for at vi har et godt arbejdsmiljø
- En spændende arbejdsplads, der indimellem kan byde på uventede og uforudsigelige opgaver. Dagene går ikke altid som forventet, fordi vi samarbejder med borgere, der kan have brug for støtte til noget andet end det, der var planlagt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgning
Vi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
15-04-2026
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

