Erfaren BI- og datakonsulent ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg – Universitetsklinik for interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb 

Erfaren BI- og datakonsulent søges til Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg – Universitetsklinik for interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb. Du skal have stærke analytiske evner, erfaring med sundhedsvæsenet og teknisk know-how. Brænder du for at skabe værdi for patienter og klinikere gennem dataanvendelse og forskning, er dette jobbet for dig.

Datakonsulent stilling ved Region Midtjylland - Silkeborg, Region Midtjylland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Datakonsulent

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem data, klinik, forskning og kvalitetsudvikling – og være med til at gøre en forskel for patienter og klinikere i arbejdet med at skabe forbedrede og sammenhængende ortopædkirurgiske ambulante forløb? Så er det måske dig, vi leder efter til en stilling som BI- og datakonsulent ved Center for Planlagt Kirurgi (CPK) – Universitetsklinik for interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb. 

Stillingen er en tidsbegrænset 2-årig stilling med start 1. marts 2026 eller snarest derefter. Arbejdstiden er på 30 timer om ugen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bearbejdning af data fra Region Midtjyllands BI datavarehus ved brug af T-SQL
  • Udvikling af datavisualisering og rapportering i Tableau Desktop 
  • Understøtte forskning- og kvalitetsprojekter med datatræk og evt. hjælp til datamanagement 
  • Være tovholder på samarbejde mellem regionens BI-enhed og Center for Planlagt Kirurgi 

Et gennemgående projekt vil være at bidrage til dataindsamling og –håndtering til følgeforskning i forbindelse med implementering af To-Sporsmodellen, som er en del af Region Midtjyllands Transformation af ortopædkirurgien. Her indgår både BI-data og PRO-data via REDCap.

Vi søger en kollega, der:

  • Har stærke analytiske evner og kan sætte sig ind i nye problemområder og datadomæner
  • Har evne og lyst til at forstå brugernes situation og behov – og kan omsætte idéer til konkrete dataløsninger
  • Evner at omsætte komplekse data til letforståelig information og beslutningsstøtte
  • Har erfaring med at samarbejde med kliniske faggrupper
  • Har kendskab til det ortopædkirurgiske felt
  • Brænder for at komme tæt på brugerne og er nysgerrig på deres arbejdsgange og processer, så du kan hjælpe dem bedst muligt med dataprodukter og analyser. 
  • Arbejder systematisk og struktureret og formår at skabe overblik og struktur i komplekse problemstillinger
  • Har blik for detaljen uden at miste det samlede perspektiv
  • Trives i et tværfagligt miljø med mange interessenter

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor IT, dataanalyse eller lignende
  • Har flere års erfaring som datakonsulent i sundhedsvæsenet
  • Har erfaring med Region Midtjyllands BI-datavarehus
  • Har erfaring med T-SQL, Tableau, REDCap
  • Har kendskab til Python 

Som ansat i Universitetsklinikken, vil du referere til Forskningsleder Line Borreskov Dahl.
Den endelige stillingsbetegnelse afhænger af ansøgers baggrund og videnskabelige niveau. 

Om Center for Planlagt Kirurgi

Forskningen i Center for Planlagt Kirurgi er organiseret i centerets universitetsklinik (UCOP) med tværfaglig forskningsledelse. Aktuelt er mere end 30 forskellige forskningsprojekter i gang og centeret publicerer i gennemsnit 25 videnskabelige artikler i peer reviewed tidsskrifter pr. År. Som udarbejdes af ansatte i universitetsklinikken, der består af mange forskellige faggrupper, blandt andet antropologer, sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og folkesundhedskandidater. Alle på master, kandidat, post doc, lektor eller professor niveau. 

Universitetsklinikken forsker i optimale måder at tilrettelægge patientforløb. Målet er forløb, der skaber værdi for patienterne, som er organisatorisk effektive og sundhedsøkonomisk rentable. Forskning foregår i tæt samspil med klinikken, patienter, praktiserende læger, kommuner og virksomheder.

I Universitetsklinikken har vi et team, der supporterer forskerne i forhold til f.eks. fundraising, projektplanlægning og dataindsamling.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her

www.hospitalsenhedmidt.dk


Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår 

Er du vores nye kollega?

Din ansøgning

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk