Engelsklærer udskoling Vipperød - Klasserumsledelse

Vipperød Skole søger en engelsklærer til udskolingen og et hold på 5. årgang. Du skal være fagligt stærk og relationelt kompetent med evne til at skabe ro og struktur i klasserummet. Erfaring med at føre elever til prøver er ønskeligt. Du værdsætter tæt kollegialt samarbejde, har blik for det enkelte barn og kan motivere alle elever – også dem med særlige behov. Ansøgningsfristen er 23. august 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Holbæk Kommune - Vipperød, Region Sjælland

  • Vipperød, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Kort om stillingen

Lige nu søger vi en dedikeret engelsklærer – primært til vores udskoling, samt et enkelt hold på 5. årg. Du har meget gerne erfaring med at føre elever til prøver og har desuden andre spændende fag, som vi kan kombinere din stilling med.

Hvem er du?

Du er både fagligt stærk og relationelt kompetent. Du er tydelig i din klasserumsledelse og formår at skabe ro, struktur og et trygt læringsmiljø, hvor eleverne har lyst til at deltage og udvikle sig. Samtidig har du blik for det enkelte barn og evner at opbygge stærke relationer – også når det bliver svært.

Du brænder for dine fag og er nysgerrig på, hvordan undervisningen kan udvikles, så den motiverer og engagerer eleverne. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at samarbejde tæt med dine kolleger og tage del i et fælles ansvar for både trivsel og læring. Du skal have øje for alle elever – også dem, der har brug for ekstra støtte – og kunne skabe deltagelsesmuligheder for alle.

Om Vipperød Skole

På Vipperød Skole har vi ca. 410 elever fra 0. til 9. klasse. Her møder du glade og nysgerrige elever og en personalegruppe med høj faglighed og et stærkt engagement, som går lidt længere for fællesskabet. Vipperød og Ågerup Skole er én af 11 folkeskoler i Holbæk Kommune beliggende på to matrikler med en afstand mellem hinanden på 3 km. Matriklerne har fælles ledelse og vejledere.

Skolen er en vigtig del af lokalsamfundet, og vi har et tæt samarbejde med både forældre og lokale aktører. Det betyder, at du som lærer bliver en del af et fællesskab, der rækker ud over klasselokalet og ind i elevernes hverdag.

Vi arbejder i klasseteams, hvor lærere og pædagoger sammen tager ansvar for elevernes læring og trivsel. Hos os står du aldrig alene – samarbejdet er en naturlig del af hverdagen.

Du bliver en del af en skole med et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både faglig sparring og humor. Du får mulighed for at præge udviklingen inden for matematik og naturfag og arbejde i en hverdag, hvor der er mening i det, du gør – hver dag.

Det vi ønsker os fra dig

Vi ønsker os kollegaer, der værdsætter og bruger den team-sparring, der lever på vores skole. Du er aldrig alene og du er der også for dine kollegaer. Derudover håber vi, at:

  • Du er stærk i relationer og har et ressourceorienteret menneskesyn
  • Når du samarbejder, er det både et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde
  • Du er uddannet lærer med en dedikeret faglighed
  • Du kan lede et klasserum og har fokus på fællesskabet heri

Det kan du glæde dig til

  • At møde en dygtig, engageret og hjælpsom medarbejdergruppe og ledelse hver dag.
  • En mentorordning, max 26 lektioner og samlet 375 timer til forberedelse
  • En mangfoldig børnegruppe, hvor alle skal have en plads
  • Humor og højt til loftet
  • Fælles møder og fælles faglig forberedelse

Praktisk

Stillingen er på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er den 23. august 2026, og vi holder samtaler i uge 35.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores pædagogisk leder for udskolingen efter sommerferien, og du er naturligvis også er velkommen til at kigge forbi på besøg. Vi holder lukket i juli måned, men er retur den 4. august.

Karina Mouritsen
Tlf. nr. 72 36 74 05
Mail karmo@holb.dk

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst. Holbæk Kommune indhenter straffe- og børneattest.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere – både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen – uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Denne stilling er publiceret af Holbæk Kommune via jobnet.dk