Ejendomsdrift Allerød - Strategisk vedligehold
Allerød Kommune søger en erfaren medarbejder til strategisk bygningsvedligehold med solid baggrund inden for ejendomsdrift og vedligeholdelsesledelse. Du skal varetage strategisk planlægning af vedligeholdelsesprojekter, udarbejde flerårige planer, styre udbud og samarbejde på tværs. Erfaring med budgetstyring, tekniske installationer og bygningsdata er vigtig. Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. december 2026. Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026.
Bygningsingeniør stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden
- Allerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026
- Oprettet: 29. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bygningsingeniør
Vil du være med til at sikre, at Allerød Kommunes bygninger forbliver sunde, funktionelle og bæredygtige – både nu og i fremtiden? Vi søger en fagligt stærk kollega med solid erfaring indenfor strategisk bygningsvedligehold og ejendomsdrift.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med forventet tiltrædelse 1. december 2026.
Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Strategisk planlægning og prioritering af vedligeholdelsesindsatser
- Bygningsgennemgange og opdatering af data i vedligeholdelses systemet (DBD)
- Udarbejdelse af flerårige vedligeholdelsesplaner og budgetoverslag
- Styring af vedligeholdelsesprojekter – fra plan til gennemførelse inkl. udbud, opfølgning og regningsbetaling
- Samarbejde med tekniske servicemedarbejdere, rådgivere og entreprenører
- Hjælpe/rådgive institutionsledere, andre afdelinger mv. i forbindelse med bygnings spørgsmål
- Bidrag til udvikling af kommunens ejendomsstrategi med fokus på bæredygtighed og totaløkonomi
Vi har ansvaret for ca. 150.000 m² bygninger fordelt på omkring 100 ejendomme, og du får stor indflydelse på, hvordan vi fremadrettet sikrer en robust ejendomsportefølje, samt en effektiv bygningsdrift.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- Har indsigt i tekniske installationer, vedligeholdelsesprincipper og nyeste lovgivning på bygningsområdet
- Kan omsætte bygningsdata og driftsbehov til strategiske og prioriterede handlingsplaner
- Har erfaring med at udarbejde mindre udbud og styre byggearbejder, samt sikre god afslutning af disse
- Arbejder struktureret og analytisk med blik for både detaljer og helhed
- Trives med samarbejde på tværs af fagligheder og organisationer
- God til at kommunikere og samarbejde både internt i teamet og i hele organisationen samt på tværs af fagligheder
- Har økonomisk forståelse og erfaring med budgetstyring
- Har kørekort til personbil
Om os
Derfor skal du vælge os
Er du interesseret?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk

