Ejendomsbeskatning Dataanalytiker - Lyngby

Skatteforvaltningen søger applikationsspecialister til ejendomsbeskatningsområdet med it-teknisk uddannelse eller tilsvarende erfaring. Du skal identificere behov for videreudvikling, indgå i tekniske dialoger med interessenter og leverandører, samt analysere og koordinere løsning af komplekse sager. Analytiske evner og evne til at oversætte forretningskrav til systemtekniske løsninger er vigtige. Ansøgningsfrist: 3. juni 2026.

IT-arkitekt stilling ved Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 116, Region Hovedstaden

  • Kongens Lyngby, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 3. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-arkitekt



Job Advertisement

Brænder du for at skabe og sikre velfungerende it-understøttelse af forretningens processer? Trives du med at arbejde i et kompleks systemlandskab og løse opgaver i dialog med samarbejdspartnere? Er du den, der bygger bro mellem it og forretning? Så kan det være dig, vi leder efter.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger applikationsspecialister til kontoret Bolig Drift. I kontoret Bolig Drift sikrer vi driften på både egenudviklede og eksternt udviklede systemer på ejendomsbeskatningsområdet. Fælles for systemerne er, at de er nyudviklede, og at der er stor efterspørgsel på løbende videreudvikling, så systemerne kontinuerligt lever op til forretningens krav.

Du vil komme til at arbejde med data til anvendelse i Skatteforvaltningens forretningssystemer. Dataene anvendes blandt andet til beregning af ejendomsbeskatning og vurdering. Det er data, der er centrale for hele ejendomsbeskatningen i forvaltningen, og der er således et stort fokus på sikker leverance og høj kvalitet samtidigt med, at der løbende skal videreudvikles på applikationerne.

Dine opgaver

Som applikationsspecialist i Bolig Drift kommer du bl.a. til at beskæftige dig med at

  • identificere og prioritere behov for løbende videreudvikling af applikationerne – ofte i samråd med interne og eksterne interessenter og leverandører
  • indgå i tekniske dialoger med arkitekter, platformsejere og eksterne leverandører
  • identificere og specificere behov for systemtilpasninger med afsæt i forretningens krav
  • analysere, fejlsøge og koordinere løsning af komplekse sager på tværs af flere applikationer og infrastruktur
  • monitorering af faste dataleverancer og kontrol af datakvalitet

Din baggrund

Vi forventer, at du har en it-teknisk uddannelse eller dokumenteret erfaring med it-drift og videreudvikling fra tilsvarende stilling. Du har forståelse for data, databehandling og datastrukturer og interesserer dig samtidig for forretningslogikken, som du formår at oversætte til systemtekniske løsninger.

Nogle af dine styrker er, at du

  • er IT-teknisk stærk og hurtigt kan sætte dig ind i systemers arkitektur, integrationer og opbygning
  • er analytisk – både i fejlsøgningssituationer, når nye krav skal specificeres til leverandøren, og når løsningsbeskrivelser skal reviewes
  • er opsøgende og god til at etablere og indgå i samarbejdsrelationer
  • tager ansvar, kan varetage opgavestyring og sætte retning for at skabe løsninger
  • kan sætte dig ind i dine samarbejdspartneres virkelighed og kommunikere på deres præmisser

Du trives i en travl hverdag, hvor du sammen med dine kollegaer finder de rigtige løsninger til de opgaver, der kommer ind.

Vi tilbyder et fagligt stimulerende miljø

Som applikationsspecialist i Bolig Drift får du et stærkt fagligt netværk og bliver del af et team af dygtige og engagerede kolleger, hvor vi videndeler og hjælper hinanden. Vi tilbyder et job, hvor du:

  • får mulighed for at udvikle dig fagligt – både i arbejdet med den tekniske løsning og i forhold til din forståelse og indsigt i data
  • møder stor variation i dine arbejdsopgaver og i din hverdag, da du både skal forholde dig til den daglige drift, men også skal være drivende på det langsigtede roadmap for løsningen
  • får mulighed for at opbygge kompetencer og forståelse for de mange integrationer, vores løsninger anvender
  • får mulighed for at være med til at opbygge kontoret og definere din rolle

Vi er 15 personer i kontoret, hvor vi bemander roller som systemejere, ITSM-koordinatorer, service delivery manager m.fl. Vi har et rart arbejdsmiljø og en uformel omgangstone, som går hånd i hånd med et stærkt fokus på opgaveløsningen.

Din kommende kontorchef Louise Arnawa fortæller: ”For mig er det vigtigt, at vi i vores kontor har et miljø, hvor trivsel, samarbejde og kreativitet næres, så vi både som individer og som helhed kan blomstre. Jeg vil gøre mit for at så frøene til positivitet og til at skabe en atmosfære, hvor alle kan føle sig værdsatte, motiverede og hvor vi ubekymret kan tale om succeser og udfordringer både fra det faglige arbejde og af mere privat karakter.

Desuden tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for at balancere arbejds- og familieliv.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuel anden relevant dokumentation bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 3. juni 2026. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Louise Arnawa på telefon 7237 9684.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og reference.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Forventet tiltrædelsesdato er snarest muligt eller 1. august 2026. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Nybrovej 116, 2800 Lyngby.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen her.


Denne stilling er publiceret af Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 116 via jobnet.dk