Digital Kommunikation & Webtilgængelighed Aars
Vesthimmerlands Kommune søger en kommunikationskonsulent til arbejde i afdelingen Byrådssekretariatet, Kommunikation og Projekter. Du skal have ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af hjemmeside og intranet, samt webtilgængelighed. Derudover koordinerer du kampagner, messer og kommunikation omkring Gundestrupgaard. Vi forventer relevant uddannelse inden for kommunikation eller digital kommunikation, erfaring med CMS og forståelse for webtilgængelighed. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.
Kommunikationskonsulent stilling ved Kommunikation og Projekter - Aars, Region Nordjylland
- Aars, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
- Oprettet: 30. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kommunikationskonsulent
Kommunikationskonsulent
Har du styr på web og digitale platforme og blik for, hvordan god kommunikation bliver enkel, tilgængelig og brugervenlig? Har du lyst til både at sikre den daglige drift og være med til at udvikle vores hjemmeside og intranet? Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent.
Vil du være med til at udvikle kommunens digitale kommunikation? Vi søger en kommunikationskonsulent, der får en central rolle i arbejdet med kommunens hjemmeside og intranet. Du bliver både den, der sikrer, at de digitale platforme fungerer i hverdagen, og den, der er med til at udvikle dem, så borgere og medarbejdere møder relevant, tilgængelig og brugervenlig kommunikation.
Samtidig får du en bred kommunikationsrolle med ansvar for blandt andet kampagner, messer og branding af udviklingsprojekter på Gundestrupgaard, der er kommunens nye knudepunkt for innovation, iværksætteri og hvor samarbejder kan spire mellem myndigheder, erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og borgere.
Om jobbet
Du bliver en del af kommunens centrale stab Politik, Strategi og IT. Staben betjener kommunens borgmester og direktion, samarbejder med og understøtter den øvrige organisation samt varetager kontakten til borgere, virksomheder og andre interessenter.
Du bliver en del af afdelingen Byrådssekretariatet, Kommunikation og Projekter og kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger inden for kommunikation, projekter og sekretariatsbetjening. Vi arbejder på tværs af hele organisationen, og du får derfor en stor kontaktflade og mulighed for at sætte dit præg på kommunens kommunikation.
Dine primære opgaver
Som kommunikationskonsulent får du et særligt ansvar for vores digitale platforme, men også en række koordinerende og kommunikative opgaver.
Dine primære opgaver vil være:
- Drift, vedligeholdelse og udvikling af kommunens hjemmeside og intranet – med fokus på kvalitet, struktur, brugervenlighed og relevant indhold. Du koordinerer samtidig med IT og leverandører om fejl, udviklingsønsker, nye funktioner og løbende forbedringer af de digitale platforme.
- Webtilgængelighed – herunder at understøtte, rådgive om og følge op på, at kommunens digitale indhold lever op til gældende krav.
- Oplæring, rådgivning og sparring med webansvarlige og redaktører på tværs af organisationen, så de er godt klædt på til at arbejde med kommunens digitale platforme.
- Bidrage til udvikling og implementering af digitale kommunikationsløsninger og nye muligheder, der gør kommunikationen lettere for både borgere og medarbejdere.
Du vil derudover komme til at arbejde med:
- Planlægning og koordinering af kommunens deltagelse på messer samt ansvar for kommunens messeudstyr, herunder overblik, booking og udvikling af materialer og løsninger.
- Tovholder på forskellige kampagner – fra idé og planlægning til koordinering, produktion og opfølgning i samarbejde med relevante kolleger og fagområder.
- Kommunikation i forbindelse med Gundestrupgaard, herunder branding og formidling af de udviklingsprojekter og aktiviteter, der finder sted på området.
- Løbende kommunikationsopgaver på tværs af organisationen, herunder med særlig fokus på vores designmanual, hvor dine kompetencer og dit blik for målgruppe, kanal og budskab bringes i spil.
Vi forventer, at du
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, digital kommunikation, web eller lignende – eller har opnået tilsvarende kompetencer gennem erfaring.
- Har erfaring med CMS og med drift og udvikling af hjemmesider og gerne intranet.
- Har forståelse for webtilgængelighed og kan omsætte krav og retningslinjer til god praksis i organisationen.
- Erfaring fra en politisk styret organisation vil være en klar fordel.
- Er god til at lære fra dig og kan rådgive og vejlede kolleger med forskellige digitale forudsætninger.
- Har blik for digitale løsninger og er nysgerrig på, hvordan teknologi kan understøtte bedre og mere effektiv kommunikation.
- Kan planlægge og koordinere opgaver med mange interessenter og holde overblik over både deadlines og detaljer.
- Kan formulere dig klart, levende og professionelt og tilpasse kommunikationen til forskellige målgrupper og kanaler.
- Trives med en hverdag, hvor du både løser driftsopgaver og får ansvar for udviklingsopgaver, kampagner og kommunikationsindsatser.
- Personligt er du nysgerrig, serviceminded og god til at skabe relationer. Du arbejder selvstændigt og struktureret, men motiveres samtidig af at være en del af et team, hvor vi sparrer med hinanden og løfter i flok.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig kommunikationsstilling med stor kontaktflade i hele organisationen.
- Mulighed for at få en central rolle i udviklingen af kommunens digitale kommunikation og platforme.
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige kollegaer og gode muligheder for sparring.
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor det er godt at være.
- Mulighed for at påvirke og forme din egen hverdag med stærk ledelsesmæssig opbakning.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat senest den 1. december 2026.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi tilbyder fleksibel arbejdstid (herunder mulighed for 4-dages arbejdsuge), kantine og sundhedsordning. Arbejdspladsen har desuden røgfri arbejdstid.
Yderligere oplysninger
Første samtalerunde finder sted torsdag den 22. oktober 2026 og en eventuel anden samtalerunde tirsdag den 27. oktober 2026.
Ansættelse forventes at starte den 1. december 2026.
Du kan læse mere på vesthimmerland.dk/om-kommunen, hvor du blandt andet finder information om kommunens organisering mv. Hvis du har spørgsmål til stillingen og/eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Palle Hansen på tlf. 2366 3476.
Denne stilling er publiceret af Kommunikation og Projekter via jobnet.dk

