Destinationsudvikling Næstved - Oplevelsesøkonomi
Næstved Kommune søger en Turismekonsulent til barselsvikariat, der er engageret og handlekraftig. Kandidaten skal have erfaring med turisme, destinationudvikling og kommunikation, samt være stærk i projektstyring og koordinering. En passion for lederskab og bæredygtighed vil motivere kandidaten til aktivt at bidrage til at sætte Næstved på landkortet.
Fagkonsulent stilling ved Næstved Kommune, Region Sjælland
- Næstved, Region Sjælland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 17. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 7. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fagkonsulent
Vil du være med til at sætte Næstved og Sydsjælland på landkortet?
Der skal flere turister til Næstved – og de skal have lyst til at blive lidt længere. Næstved Kommune rummer stærke attraktioner, smuk natur og et levende købstads- og handelsliv. Nu leder vi efter en barselsvikar for vores turismekonsulent, der kan være med til at bringe det hele endnu mere i spil og omsætte ambitioner og politiske prioriteringer til konkrete indsatser.
Vi søger en engageret og handlekraftig kollega til et barselsvikariat fra 1. juni 2026.
Om jobbet
Som turismekonsulent bliver du en del af kommunens kommunikationsteam og får en central rolle i samarbejdet med erhverv, destinationer og kolleger på tværs af organisationen. Du arbejder både strategisk og praktisk – og du får mulighed for at præge indsatser og arbejdsgange i perioden.
Dine primære opgaver inden for turisme vil bl.a. være:
- Koordinere og udvikle turismeindsatser i samarbejde med relevante aktører
- Understøtte partnerskaber og netværk, fx med destinationsselskabet Visit Sydsjælland og Møn
- Udarbejde sagsfremstillinger til Næstved Byråds udvalg for Beskæftigelse, Erhverv- og Turisme
- Indsamle og omsætte viden og data til konkrete forbedringer, fx skilte og wayfinding
- Primus motor på eksisterende og nye turismeprojekter, som ofte går på tværs af kommunale forvaltninger (fx kulturturisme, outdoorturisme)
- Bidrage til indholdsproduktion om turisme på tværs af kanaler (web, sociale medier m.v.) i samarbejde med kommunikationsteamet
- Varetage rollen som EU-koordinator
- Planlægge eller bidrage til turismerelaterede events, workshops eller netværk
Derudover vil du have opgaver inden for eventområdet, bl.a.:
- Administrere Næstved Kommunes nye eventpulje
- Yde praktisk støtte til udvalgte events efter behov – i tæt samarbejde med det øvrige team
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med turisme, destinationsudvikling, oplevelsesøkonomi og/eller kommunikation
- er samarbejdsorienteret og god til at skabe fremdrift i dialog med mange forskellige interessenter
- skriver klart og målgruppeorienteret på dansk og gerne også på engelsk og/eller tysk
- har kendskab til eventområdet eller puljeadministration
- er stærk i koordinering og projektstyring og trives med mange snitflader
- kan arbejde struktureret med administration og sagsprocesser
- har erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, ikke et krav
Vi tilbyder
- et spændende job, hvor du kan være med til at sætte Næstved og Sydsjælland på landkortet sammen med kommunikationsteamet og øvrige kollegaer
- en stor organisation med mange fagligheder og gode muligheder for sparring
- et stærkt team af søde og dygtige kolleger, som du kan sparre med
- mulighed for at præge indsatser, arbejdsgange og samarbejder i perioden
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse
Arbejdstid pr. uge
Kontakt
Ansøgningsfrist
Ansættelsessamtaler
Arbejdssted
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Denne stilling er publiceret af Næstved Kommune via jobnet.dk

