Dermatolog Odense - Allergi & psoriasis

Hudafdeling I og Allergicentret søger en speciallæge i dermatologi til stillingen fra 1. september 2026. Du skal være innovativ og løsningsorienteret med gode kommunikations- og formidlingsevner. Du arbejder primært på hudambulatorier og i Allergicentret med både almindelige og komplekse tilstande. Afdelingen tilbyder medicinsk behandling, operationer, lys- og laserbehandling samt allergiudredning. Ansøgningsfrist: 20. april 2026.

Speciallæge stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge



Hudafdeling I og Allergicentret Jobopslag


Hudafdeling I og Allergicentret, OUH, søger en speciallæge fra 1. september 2026.

Vi søger en speciallæge i dermatologi, som primært vil blive tilknyttet vores hudambulatorier, men der vil også være funktioner i afdelingens Allergicenter.

Som speciallæge hos os får du et job, hvor du

  • har spændende og varierede opgaver med engagerede kollegaer og medarbejdere
  • kan arbejde med fokus på patientinddragelse og optimering af patientforløb
  • kan videreudvikle dine kompetencer og være med til at understøtte den fortsatte læring, uddannelse og udvikling i afdelingen
  • samarbejder med engagerede, fagligt dygtige og humørfyldte kolleger
  • vil opleve et spændende speciale, tværfagligt samarbejde og høj grad af faglighed

Vi forventer, at du

  • er speciallæge i dermatologi
  • er innovativ, nytænkende og løsningsorienteret
  • bidrager til et sundt arbejdsmiljø
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner

Klik her for at se funktionsbeskrivelse for speciallæger

Om afdelingen

Hudafdeling I og Allergicentret er en specialafdeling i Region Syddanmark, der varetager udredning og behandling af hudsygdomme, allergiske sygdomme, anafylaksi samt seksuelt overførbare sygdomme. Patienter modtages efter henvisning fra praktiserende læger, speciallæger og andre hospitalsafdelinger.

Afdelingen behandler både almindelige og komplekse tilstande, herunder psoriasis, kronisk urticaria, hudtumorer, genitale dermatoser samt forskellige allergiske lidelser som lægemiddel-, fødevare- og insektallergi.

Afdelingen har højt specialiserede funktioner inden for blandt andet hereditært angioødem (HAE), kontakteksem og arbejdsdermatologi, anafylaksi samt mastocytose.

Der modtages omkring 300 ambulante patienter dagligt, og afdelingen tilbyder blandt andet medicinsk behandling, operationer, lys- og laserbehandling samt allergiudredning.

Klinisk forskningsenhed Hud og Allergi

Forsker i anvendelsesorienterede videnskabelige projekter med udgangspunkt i diagnostik, forebyggelse og behandling. Forskningsenheden samarbejder med andre forskningsenheder i både ind- og udland. Endvidere har afdelingen eliforskningscentret ORCA, som har fokus på den kliniske og laboratoriemæssige forskning i anafylaksi. Forskningsenheden er forankret på Syddansk Universitet.

Sengepladser

Afdelingen råder over sengepladser på FAM til brug ved akutte/subakutte indlæggelser.

Ledelse

Hudafdeling I og Allergicentret ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Afdelingen har sektionsopdelt ledelse for at styrke afdelingens kerneydelser og synliggøre afdelingens prioriterede indsatsområder. Der er tre sektionsledelser, som hver består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Derudover indgår en forskningsleder i afdelingens ledelsesstruktur med ansvar for at understøtte og udvikle afdelingens forskningsaktiviteter. Sekretariatslederen varetager den daglige ledelse af afdelingens sekretærgruppe.

Personale

Vi er ca. 120 ansatte på hele afdelingen, hvoraf lægestaben udgør ca. 35 medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Ansættelse er betinget af en ren børneattest, og afdelingen vil rekvirere attest elektronisk via Kriminalregistret (den ansatte skal kvittere for dette i sin e-boks).

Supplerende oplysninger

Du bedes i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller

  • Medicinsk ekspert
  • Kommunikator
  • Samarbejder
  • Organizer/Leder/Administrator
  • Sundhedsfremmer
  • Akademiker
  • Professionel

Praktiske oplysninger

Yderligere information om stillingen kan fås ved at kontakte:

Cheflæge Sigurd Broesby-Olsen

Tlf. 41 51 78 22

Mail: sigurd.broesby-olsen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist

Din ansøgning skal sendes via link på denne side.

Samtaler

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 7. maj 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk