Demensplejerske aften Birkerød - Rudersdal

Ansvarshavende aftensygeplejerske til Plejecenter Bistrupvang søges. Du skal have det sygeplejefaglige ansvar i aftenvagten på tværs af to afdelinger og sikre høj kvalitet og tryghed for beboere og medarbejdere. Du udfører klinisk sygepleje, medicinhåndtering og akutte vurderinger samt yder faglig sparring til personalet. Som uddannet sygeplejerske med stærk faglig ballast og interesse for demenspleje trives du med selvstændig beslutningstagning og overblik i komplekse situationer. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Sygeplejerske stilling ved Rudersdal Kommune - Birkerød, Region Hovedstaden

  • Birkerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Ansvarshavende aftensygeplejerske søges

Plejecenter Bistrupvang – Bistrup

Vil du have det sygeplejefaglige ansvar i aftentimerne og samtidig være tæt på beboere og kollegaer? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en ansvarshavende aftensygeplejerske, der vil stå i spidsen for den sygeplejefaglige indsats i aftenvagten og sikre høj kvalitet, faglighed og tryghed for beboere og medarbejdere.

Om jobbet

overordnede ansvar for sygeplejen i aftentimerne

Plejecentret er opdelt i to afdelinger, Øst og Vest, og du vil have det koordinerende ansvar på tværs i aften- og sen-timerne. Du arbejder tæt på beboerne og understøtter medarbejderne med faglig sparring, kliniske vurderinger og akut sygepleje.

Dit arbejde tager afsæt i kommunens værdigrundlag, ældrepolitik og den nye ældrelov med fokus på værdighed, selvbestemmelse og faglighed tæt på borgeren.

Det tilbyder vi

  • En central og tydelig sygeplejefaglig rolle i aftenvagten
  • Stor grad af selvstændighed og fagligt ansvar
  • Tæt samarbejde med ledelse, sygeplejekolleger og øvrigt personale
  • Et arbejdsfællesskab præget af tillid, ordentlighed og gensidig respekt

Dine primære opgaver

  • Ansvar for sygeplejen i aftenvagten
  • Prioritering, koordinering og sikring af høj faglig kvalitet i plejen
  • Klinisk sygepleje og beslutningstagning
  • Akutte vurderinger, opfølgning og handling tæt på borgeren
  • Faglig sparring og understøttelse af personale
  • Rollemodel og faglig støtte for social- og sundhedspersonale
  • Medicinhåndtering og dokumentation
  • FMK, medicinansvar og dokumentation i KMD Nexus
  • Palliation og livets afslutning
  • Sikre trygge og værdige forløb – også i aftentimerne

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske og trives med ansvar, overblik og selvstændig beslutningstagning. Du har interesse for – og gerne erfaring med – demenspleje og personcentreret omsorg.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har stærk klinisk og sygeplejefaglig ballast
  • kan bevare ro og overblik i komplekse situationer
  • er tydelig, tryghedsskabende og kommunikativ
  • har lyst til at tage ansvar for sygeplejen og støtte kolleger i aftenvagten

Om Plejehjem Bistrupvang

Plejehjem Bistrupvang er et velfungerende plejehjem med tætte relationer og masser af plads til humor og nærvær. Vi har en aktivitetsafdeling hvor vores dedikerede medarbejdere har et bredt udbud med mulighed for aktiviteter ude og inde i grupper og individuelt.

Vi er stolte af vores tværfaglige samarbejde som vi oplever, har en kæmpe betydning for beboernes oplevelse af kvalitet.

Plejehjem Bistrupvang ligger i smukke omgivelser og er nybygget i 2012 med 50 boliger. Huset er delt i to afdelinger – Øst og Vest – hver med to bo-enheder, med eget køkken og fælles stue.

På Centergangen mellem Øst og Vest er der Fælleshus til fester og aktiviteter og et træningslokale, hvor vores fysioterapeut har træning individuelt og for hold. På gangen er der også kontor for administrative medarbejdere, vagtplanlægger, afdelingsleder og centerchef.

Læs mere om Plejecenter Bistrupvang HER

Om Rudersdal Kommune

Når du ansættes på Plejehjem Bistrupvang, bliver du en del af Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Læs mere om Rudersdal Kommune som arbejdsplads, herunder massageordning, den årlige fælles kom sammen SMUT og meget mere her HER

Ansættelsesvilkår

Ansættelse efter gældende overenskomst og med tiltrædelse snarest muligt og efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer (7-7) og hver anden weekend, men nærmere fordeling af vagter tilrettelægges, når rette ansøger er fundet.

Ansættelse i Social- og Sundhedsområdet er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.

Såfremt du har spørgsmål eller vil aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte Souschef Charlotte Ambrosen, tlf: 72683777 eller Centerchef Charlotte Urhammer, tlf.: 72683321, eller pr. mail chaur@rudersdal.dk

Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk