Demensplejer Odense SØ - Tornbjerg Friplejehjem
Tornbjerg Friplejehjem søger en social- og sundhedshjælper med erfaring eller interesse for ældre- og demensområdet. Du skal være fagligt velfunderet, arbejde struktureret og sikkert samt bidrage til trivsel og tryghed blandt beboerne. Opgaverne omfatter at skabe hjemlighed, tage ansvar ud fra beboerens behov og samarbejde på tværs. Stillingen er på 32 timer med arbejde hver anden weekend. Ansøgningsfrist: 31. juli 2026.
Social- og sundhedshjælper stilling ved Tornbjerg Friplejehjem - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. juli 2026
- Oprettet: 17. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Banker dit hjerte for omsorg for ældre og med ordentlighed og respekt? Så har vi jobbet til dig!
Du bliver en del af et plejehjem, hvor vi vægter trivsel for beboere såvel for personale. Vi byder dig velkommen til et unikt og hjemligt hjem med et stærkt værdigrundlag.
Hvem er du?
Du er social- og sundhedshjælper med erfaring fra eller lyst til at arbejde inden for ældre- og demensområdet. Du er fagligt velfunderet, reflekterer over egen praksis og arbejder struktureret og sikkert inden for dit kompetenceområde.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder sammen med beboere og bidrage til den gode stemning på hjemmet.
- Tage ansvar med udgangspunkt i beboerens behov og værdier.
- Samarbejde på tværs og sparre med kolleger.
- Dokumentere. Vi anvender Nexus.
Vi søger dig som:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Har lyst til at udvikle dig
- Brænder for at skabe et godt hverdagsliv for ældre
- Er positiv, fleksibel og arbejder godt både selvstændigt og i teams
Hvad kan du forvente af os?
- Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
- Stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen
- Fokus på faglighed, udvikling og videndeling
- Sundhedsforsikring
Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Maden tilberedes i vores eget køkken, og vi har en attraktiv madordning, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke.
Om stillingen
Stillingen er på 32 timer, med arbejde hver 2 weekend.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
Fordelagtig madordning mod mindre beløb.
Tiltrædelse: snarest muligt eller efter aftale.
Søg via det grønne link herunder
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om HJEMMET
Tornbjerg Friplejehjem er et plejehjem under Danske Diakonhjem. Vi huser pt. 64 beboere fordelt på 4 vænger.
Hos os går værdier og menneskesyn hånd i hånd med en høj faglighed, hvor der tænkes i moderne løsninger i plejeopgaven. Den varme omsorg skal kunne mærkes i alle de opgaver, vi udfører, og vi tilstræber at lave så hjemligt et miljø som overhovedet muligt.
link til hjemmeside
Om Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn
Denne stilling er publiceret af Tornbjerg Friplejehjem via jobnet.dk

