Demensplejer dagvagt - Aarhus Kommune Skovvang

Specialplejehjemmet Skovvang på Ceder Allé søger en SOSU-hjælper i fortrinvis dagvagt til arbejde med borgere med demens. Du skal bidrage til personcentreret omsorg, være bevidst om kropssprog og mimik, og skabe hjemlighed og tryghed. Gode samarbejdsevner med pårørende og kollegaer er vigtige, ligesom evnen til at se forandringer i beboernes tilstand og arbejde rehabiliterende. Ansøgningsfrist: 18. april 2026.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Om jobbet:

Borgere bliver tilbudt en plads på Skovvang, hvis man grundet en demenssygdom har særlige udfordringer eller behov, der gør at man ikke kan bo på kommunens andre plejehjem.

Vores hus er nybygget og indrettet demensvenligt ud fra forskning og erfaring med at det skal være et hjem for mennesker med et behov for en særlig måde at bo på. Vi har 125 boliger fordelt på fem afdelinger, hvoraf 93 er faste specialboliger, og 32 er kortidsboliger til aflastning og afklaring af boligbehov. Derudover har vi et dagcenter, som er et specialiseret tilbud til hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer.

Skovvang er bygget op omkring en fælles have med stisystemer, der giver vores beboere mulighed for at gå ture i et sikkert miljø. Der er direkte adgang til haven fra alle fem afdelinger og hver afdeling har én eller flere private terrasser eller altaner.

På Skovvang har vi altid for øje at sikre rammerne for et trygt og godt liv med hjemlighed og trivsel for vores beboere. Vi tror på, at gode aktivitetstilbud skaber liv og glæde for både vores beboere og medarbejdere. Hver anden uge har beboerne glæde af besøgshunden Cookie, mens vi andre dage danser til musik, spiller bordtennis eller mødes omkring en god middag, en intim live-koncert eller en historiefortælling. Det er også vigtigt for os, at vores beboere kan mærke de forskellige årstider, derfor har vi fokus på at bevare traditioner ved højtiderne.

Du bliver del af en tværfaglig personalegruppe med det tilfælles, at vi elsker at arbejde med mennesker med demens. Vi tager afsæt i personcentreret omsorg i alt hvad vi gør, hvilket betyder, vi altid ser mennesket før sygdommen, og vi tilrettelægger plejen og omsorgen ud fra den enkeltes behov. Relation før opgave er en del af personcentreret omsorg. Derfor er relations dannelse vigtig i jobbet som social- og sundhedsassistent på Skovvang, først og fremmest relationen til vores beboere, men også deres pårørende.

Vi har store faglige ambitioner for huset og glæder os meget til at tage imod nye, engagerede medarbejdere, der vil bidrage til at gøre afdelingen til et sted med høj faglighed og frem for alt hjemlig hygge og tryghed for vores beboere.

Din profil:

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Bidrager til en personcentreret tilgang
  • Er bevidst om dit kropssprog og mimik
  • Vil skabe hjemlighed, sundhed, glæde og tryghed for vores beboere
  • Er god til at samarbejde med pårørende og kollegaer
  • Kan skabe overblik og arbejde struktureret
  • Er fagligt reflekterende og opmærksom på egen kompetenceudvikling
  • Er god til at se forandringer i beboernes tilstand
  • Kan se og understøtte den enkelte beboers muligheder og arbejde rehabiliterende
  • Yder pleje og omsorg af høj kvalitet
  • Er bevidst om vigtigheden af dokumentation

Derfor skal du vælge os:

På Skovvang kommer du til at arbejde med mange dygtige og dedikerede mennesker. Alle brænder for at være her og gør deres bedste for, at beboerne har det godt. Medarbejderne skal også have det godt, og derfor vægter vi det gode arbejdsmiljø og trivsel højt. Så hvad end du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er vi klar til at tage dig med på holdet.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om hverdagen på Skovvang, så send os en ansøgning eller kontakt Amran Hassan på tlf. 21 54 94 99.

Et kig ind i en hverdag på Ceder Allé:

Du møder ind på afdelingen kl. 7, siger godmorgen til dine kollegaer, og siger farvel til nattevagten.

Der gives tilsyn til borgerne; Karl er stået op og I får en snak, før du hjælper ham i tøjet. Thea får hjælp til sin morgenmedicin, og går derefter i seng for at sove videre.

Kl. 8 møder resten af dine kollegaer ind, og I har et kort statusmøde, hvor I får overblik over dagens opgaver, og fordeler dem imellem jer, før I går i gang.

Kl. 10 mødes alle til triageringsmøde, hvor demenskoordinatoren deltager og I taler om en ny-indflyttet borger med udgangspunkt i Demensligningen.

Derefter har du en tværfaglig konference ved et af dine borgerforløb med borgerens kontaktperson, fysio-, og ergoterapeut. I får lavet en plan for det videre forløb, og du kontakter familien og inviterer dem til en opfølgningssamtale.

Over middag har du en dosering, men der opstår en undring ift. Medicin. Du kontakter sygeplejersken, og I bliver enige om at tage fat i husets farmakonom, og efter en kort sparring færdiggøres doseringen.

Løn og ansættelsesvilkår:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk