Demensplejer Aarhus N - Personcentreret omsorg
Hverdagslivsmedarbejder til Specialplejehjemmet Skovvang, Boligafsnit Ceder Allé søges til at tilrettelægge og afvikle individuelle og gruppebaserede aktiviteter for borgere med demens. Du skal have relevant uddannelse som fx fysio- eller ergoterapeut, pædagog, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent samt sundhedsfagligt kendskab og pædagogisk erfaring. Arbejdet omfatter planlægning af fysiske og kognitive aktiviteter, relationsdannelse med beboere og pårørende samt understøttelse af rehabilitering. Ansøgningsfrist: 6. april 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 23. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 6. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Om jobbet:
Borgere bliver tilbudt en plads på Skovvang, hvis man grundet en dementsygdom har særlige udfordringer eller behov, der gør at man ikke kan bo på kommunens andre plejehjem.
Vores hus er nybygget og indrettet demensvendtligt ud fra forskning og erfaring med, at det skal være et hjem for mennesker med et behov for en særlig måde at bo på. Vi har 125 boliger fordelt på fem afdelinger, hvoraf 93 er faste specialboliger, og 32 er kortidsboliger til aflastning og afklaring af boligbehov. Derudover har vi et dagcenter, som er et specialiseret tilbud til hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer.
Skovvang er bygget op omkring en fælles have med stisystemer, der giver vores beboere mulighed for at gå ture i et sikkert miljø. Der er direkte adgang til haven fra alle fem afdelinger og hver afdeling har én eller flere private terrasser eller altaner.
På Skovvang har vi altid for øje at sikre rammerne for et trygt og godt liv med hjemlighed og trivsel for vores beboere. Vi tror på, at gode aktivitetstilbud skaber liv og glæde for både vores beboere og medarbejdere. Hver anden uge har beboerne glæde af besøgshunden Cookie, mens vi andre dage danser til musik, spiller bordtennis eller mødes omkring en god middag, en intim live-koncert eller en historiefortælling. Det er også vigtigt for os, at vores beboere kan mærke de forskellige årstider, derfor har vi fokus på at bevare traditioner ved højtiderne.
Du bliver del af en tværfaglig personalegruppe med det tilfælles, at vi elsker at arbejde med mennesker med demens. Vi tager afsæt i personcentreret omsorg i alt hvad vi gør, hvilket betyder, vi altid ser mennesket før sygdommen, og vi tilrettelægger plejen og omsorgen ud fra den enkeltes behov. Relation før opgave er en del af personcentreret omsorg. Derfor er relations dannelse vigtig i jobbet som social- og sundhedsassistent på Skovvang, først og fremmest relationen til vores beboere, men også deres pårørende.
Vi har store faglige ambitioner for huset og glæder os meget til at tage imod nye, engagerede medarbejdere, der vil bidrage til at gøre afdelingen til et sted med høj faglighed og frem for alt hjemlig hygge og tryghed for vores beboere.
Som udgangspunkt ønsker vi en kollega som kan
- tilrettelægge og afvikle såvel individuelle som gruppebaserede aktiviteter under hensyntagen til de enkelte borgers forudsætninger
- planlægge og udføre fysiske aktiviteter, sansestimulering og andre aktiviteter med udgangspunkt i borgers livshistorie
- være sammen med borgerne om en social aktivitet i køkkenet, som bage en kage eller tilberede mindre måltider
- understøtte rehabiliteringen af borgerens funktionsniveau indenfor det planlagte aktivitetstilbud
- være afdelingens ressourceperson vedrørende aktiviteter
- deltage i afdelingens struktur og gøremål sammen med beboerne
Din profil:
- har en relevant uddannelse som fx fysio-eller ergoterapeut, pædagog, sygeplejerske, eller social- og sundhedsassistent, derudover ønsker vi at du har:
- har sundhedsfagligt kendskab
- har pædagogisk viden og erfaring
- Kendskab til planlægning og udvikling af aktivitetstilbud
- Kan være i tæt kontakt med borger, pårørende og kolleger
- Kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende
- Kan udføre fysiske og kognitive aktiviteter
Derfor skal du vælge os:
På Skovvang bliver du en del af et dedikeret og dygtigt hold. Vi brænder alle for at arbejde med demens og for at give vores beboere den bedste tilværelse.
På Skovvang er vi stolte af at kunne levere et grundigt introprogram for alle nyansatte.
Løn og ansættelsesvilkår:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

