Demenspleje aftenvagt - Sygeplejersker Brønderslev

Plejehjemmet Kornumgaard søger sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til faste stillinger med aftenvagter og nattevagter minimum 30 timer ugentligt. Du skal sikre høj faglig standard inden for medicinhåndtering og hygiejne samt dokumentere i Nexus. Erfaring med eller interesse for demens og komplekse plejeopgaver er værdifuld. Ansøgningsfrist: 1. maj 2026.

Sygeplejerske stilling ved Kornumgaard - Brønderslev, Region Nordjylland

  • Brønderslev, Region Nordjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 1. maj 2026
  • Oprettet: 14. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter søges til faste stillinger – aftenvagt/nattevagt på Plejehjemmet Kornumgaard

Vil du være en del af et team i udvikling, hvor læring, faglighed og samarbejde er i fokus?

Plejehjemmet Kornumgaard søger både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter (SSA) til faste stillinger med primært:

  • aftenvagter og nattevagter

    eller

  • dagvagter og nattevagter

minimum 30 timer om ugen i gennemsnit

tæt samarbejde mellem dag, aften og nat

bedre kontinuitet og kvalitet i plejen

tryghed og sammenhæng for beboerne

Det betyder, at vores beboere oplever en mere helhedsorienteret og stabil pleje – fordi vi arbejder tæt sammen på tværs af vagter.

Hos os arbejder vi for:

  • At beboerne oplever hjemlige og trygge rammer, hvor deres værdighed og livshistorie respekteres
  • At hver beboer mødes med ligeværd og ses som et unikt menneske med ret til egne valg og ansvar
  • At plejen tilgodeser hele mennesket – fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt
  • At leve op til intentionerne i den nye ældrelov med fokus på helhedspleje, tværfaglighed og selvbestemmelse

Din rolle:

  • Sikre høj faglig standard med fokus på medicinhåndtering og god hygiejne
  • Dokumentere tidstro og koordinere i Nexus med støtte fra superbrugere
  • Bidrage til et respektfuldt og velfungerende samarbejde med fokus på god kommunikation

Vi tilbyder:

  • Et trygt læringsmiljø med plads til spørgsmål og udvikling
  • Let adgang til sparring fra superbrugere, hygiejne- og forflytningsvejledere
  • Et team med fokus på vidensdeling og tværfagligt samarbejde
  • Fokus på både faglig og personlig udvikling

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring med eller interesse for aftenvagt og/eller nattevagt
  • Er nysgerrig, reflekterende og trives i et samarbejdende miljø
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med dement og komplekse plejeopgaver

Hvem er vi:

Kornumgaard er en del af Danske Diakonhjem, hvor vores tilgang tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn.

Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune og består af 3 teams med i alt 70 boliger samt produktionskøkken.

Vi er et uddannelsessted for social og sundhedspersonale samt sygeplejersker.

Læs mere:https://www.plejehjemmet-kornumgaard.dk/

Ansættelse og vilkår:

  • Opstart: Hurtigst muligt efter aftale
  • Stillingerne er faste og på minimum 30 timer ugentligt i gennemsnit
  • Grundig onboarding tilpasset dine kompetencer
  • Løn og vilkår efter gældende overenskomst

Vi afholder samtaler løbende – så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi indhenter straffeattest og er en røgfri arbejdsplads.

Vil du vide mere?

Kontakt:

Forstander Vivi Olesen eller afdelingssygeplejersker på tlf. 98822044

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unik og værdifuld. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn

Denne stilling er publiceret af Kornumgaard via jobnet.dk