Dataanalytiker Vojens - Flyvestation Skrydstrup
Flyvestation Skrydstrup søger en analytiker til Personel og Struktur, som kan overskue store mængder data, identificere bemandingsmæssige udfordringer og formidle komplekse forhold præcist og kortfattet. Du udvikler styringsværktøjer, sagsbehandler opgaver i Workzone og samarbejder på tværs af organisationen. Videregående uddannelse inden for HR eller økonomi forudsættes. Du arbejder selvstændigt, har diplomatiske evner, glimrende kommunikation og trives med komplekse opgaver under højt arbejdspres. Ansøgningsfrist: 12. oktober 2025.
Sagsbehandler stilling ved Flyvestation Skrydstrup - Vojens, Region Syddanmark
- Vojens, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 12. oktober 2026
- Oprettet: 22. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sagsbehandler
Kan du holde overblikket i store mængder data og finde de områder, hvor udfordringerne er størst, tilvejebring baggrunden, samt forklare det hele i enkle men præcise sætninger? Så søg til Fighter Wing, hvor vi har brug for dig i vores team, som ny sagsbehandler i Personel og Struktur.
OM OS
Personel og Struktur er Fighter Wings omdrejningspunkt for udviklingen af den fremtidige organisation og struktur. Personel og Struktur er med til at sikre den rigtige bemanding, det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og med det rigtige personel til Fighter Wing.
Personel og Struktur varetager også en del andre daglige opgaver med blandt andet, at sikre personellet har de rigtige uddannelser og tilladelser til at tilgå vores systemer.
Personel og Struktur er placeret i Staben ved Fighter Wing, og vi er et lille team bestående af i alt 6 medarbejdere.
OM STILLINGEN
Fighter Wing er en voksende organisation bestående af mange enheder og endnu flere medarbejdere. Derfor har Fighter Wing behov for en dygtig og kompetent analytiker og sagsbehandler der kan være med til at skabe det store overblik over vores struktur og bemanding og derved understøtte den fortsatte implementering af F-35 organisationen. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver omkring personel mv., der stiller store krav til dine evner til at koordinere på tværs af Fighter Wing, men også særligt med Flyverkommandoen og andre myndigheder samt samarbejdspartnere. Du vil til dagligt komme til at samarbejde med de andre i teamet, men der vil også forekomme selvstændige arbejdsopgaver.
Hvad du kan forvente i stillingen:
- Du vil skulle udvikle, organisere og vedligeholde relevante styringsværktøjer der er med til, at Fighter Wing bemanding kontinuerlig holdes på rette spor.
- Det forventes at du kan overskue vores struktur og bemanding og analysere dig frem til de bemandingsmæssige udfordringer, når de opstår, undersøge og belyse baggrundene, samt forklare dette kortfattet og præcist.
- Du vil skulle sagsbehandle relevante opgaveområder, herunder udarbejde sags- og beslutningsoplæg, samt sagsfremstilling i Workzone.
- Du vil komme til at indgå i et skarpt team bestående af specialister, sagsbehandler/næstkommanderende og chefen for sektionen.
- Du skal være med til at fastholde det gode sammenhold og det forventes, at du har en konstruktiv tilgang til styringen af en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter og forskellige krav.
- Du kan også få mulighed for, at blive inddraget i projekter eller opgaver relateret til dine faglige og personlige kompetencer på tværs af Fighter Wing.
OM DIG
Du har en videregående uddannelse inden for HR, økonomi eller anden relevant uddannelse.
Det vil være dine kompetencer relateret til arbejdsopgaverne, som vi ligger vægt på.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har kendskab til Forsvaret og gerne Flyvevåbnet og medbringer joberfaringer herfra.
- Arbejder målrettet og selvstændigt med dine opgaver, inden for dit eget område – og er god til at inddrage andres viden og evner i dit eget arbejde.
- Har gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer.
- Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, samt på dansk og engelsk.
- Har et godt overblik, ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde.
- Bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs af organisationen, byggende på gensidig respekt.
- Trives med at arbejde selvstændigt med komplekse opgaver i en omskiftelig hverdag, på tværs af myndigheder med, til tider, højt arbejdspres og korte deadlines.
Din baggrund er ikke afgørende, idet det er dine personlige, faglige og sagsbehandlingsmæssige kompetencer, der tillægges størst betydning ved besættelse af stillingen.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi står og mangler i vores team.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit daglige tjenestested er Fighter Wing på Flyvestation Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle specielle vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Søren Kristensen, på telefon 728 48775.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse pr. 01. december 2026 eller efter nærmere aftale.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Samarbejde med Haderslev Kommune
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.
I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på FPS-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk.
Denne stilling er publiceret af Flyvestation Skrydstrup via jobnet.dk

