Dataanalytiker Power BI Odense - Energisektor
Vi søger en dataanalytiker til Installation & Måleteknik, der kan omsætte måledata til konkrete indsigter for elnettet. Du udfører dybdegående analyser, udvikler arbejdsprocesser og identificerer mønstre i komplekse datasæt. Vi forventer relevant uddannelse inden for data science eller matematik, sikkerhed i Power BI og SQL-kendskab. Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og nytænkende med naturlig interesse for data. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.
Analytiker, data og analyse stilling ved Energi Fyn - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. august 2026 — Om 2 dage
- Oprettet: 27. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Analytiker, data og analyse
Vil du omsætte store mængder måledata til konkrete indsigter, der understøtter fremtidens udnyttelse af elnettet? Og har du lyst til både at udvikle dine kompetencer og være med til at forme, hvordan vi arbejder med dataanalyse fremover? Så er du måske vores nye dataanalytiker i Installation & Måleteknik.
Fra måledata til indsigter, der skaber værdi i hverdagen. Hos Vores Elnet er vi midt i en digital udvikling, hvor data spiller en stadig vigtigere rolle. Du bliver en del af Installation & Måleteknik, hvor dataanalyse er et område i opbygning med fokus på at omsætte måledata til indsigter, der understøtter forretningen og skaber et bedre beslutningsgrundlag.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Udføre dybdegående analyser af måledata, der understøtter forretningens behov og skaber klare svar på forretningens spørgsmål
- Bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsprocesser (SOP’er) inden for området, samt være med til at sætte rammerne for afdelings fremtidige analysearbejde
- Opspore mønstre, afvigelser og forbedringsmuligheder i data
- Tæt samarbejde med kollegaerne i Installation & Måleteknik, samt på tværs af Vores Elnet for at skabe den størst mulige værdi af dataanalyse arbejdet
Er du vores nye dataanalytiker? Vi forestiller os, at du har en relevant bachelor – gerne en kandidat – inden for f.eks. Data Science, Business Analytics, økonomi eller matematik. Vigtigst er dog, at du har en god analytisk forståelse og en naturlig interesse for at arbejde med data og større datasæt. Du har erfaring med Power BI og har kendskab til at arbejde med kodning i SQL.
Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret, hvor du har en disciplineret tilgang til dine opgaver og leverancer. Du er målrettet og trives med at tage ansvar for dit arbejde – også når opgaverne kræver fordybelse og vedholdenhed. Samtidig er du nysgerrig og nytænkende, hvor du har mod på at udfordre vante arbejdsgange med afsæt i data og analyser. Du trives i samarbejde med andre og er en teamplayer, der gerne deler dine indsigter og spørgsmål undervejs, så de kan bruges i praksis og skabe værdi for forretningen.
Vi ser gerne, at:
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for data
- Du har erfaring med at arbejde med data og større datasæt
- Du arbejder sikkert i Power BI og har kendskab til kodning i SQL
- Du arbejder systematisk, hvor du har fokus på detaljer og kvalitet i dine leverancer
- Du er nysgerrig og nytænkende, hvor du har lyst til at udfordre vante tilgange med afsæt i data
En hverdag med faglighed, udvikling og trivsel: Du træder ind i en erfaren og fagligt stærk afdeling med stor viden og fokus på kvalitet i opgaveløsningen. Hverdagen er præget af samarbejde og ordentlighed, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden og dele viden på tværs, så vi sammen finder de bedste løsninger.
Stillingen giver dig gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt, hvor du får plads til at opbygge dine kompetencer inden for dataanalyse. Som en del af en erfaren afdeling har du gode muligheder for at lære af dine kollegaer og sparre om opgaverne undervejs, samtidig med at du gradvist får mulighed for at bringe din egen viden og idéer i spil.
Vi lægger stor vægt på trivsel og har en sund tilgang til work/life balance. Det betyder, at vi prioriterer både engagement og fleksibilitet, da vi mener, at det giver de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig i jobbet.
Vi tilbyder:
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, hvor du kan opbygge og styrke dine kompetencer inden for dataanalyse
- Plads til løbende at bringe dine idéer og observationer i spil og bidrage til udviklingen af afdelingens analysearbejde
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og work/life balance
- Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt lækker kantine og adgang til fitnesslokale
Om os:
Vores Elnet
Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.
Vil du med på holdet?
Denne stilling er publiceret af Energi Fyn via jobnet.dk


